Hjemmeside Hjemmeside

Trandolapril 2care4

Indlægsseddel: Information til brugeren

Trandolapril 2care4 0,5 mg og 2 mg hårde kapsler

Trandolapril



Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Trandolapril 2care4

  3. Sådan skal du tage Trandolapril 2care4

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    image

    Trandolapril 2care4 er medicin af typen ACE-hæmmere, der nedsætter blodtrykket.

    Du kan tage Trandolapril 2care4 mod for højt blodtryk eller som behandling efter blodprop i hjertet. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Trandolapril 2care4

    image

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Trandolapril 2care4 hvis du

    • Er allergisk over for trandolapril eller et af de øvrige indholdsstoffer i Trandolapril 2care4 (angivet i afsnit 6)

    • Er allergisk over for anden medicin, der også tilhører gruppen af ACE-hæmmere

    • Ved tidligere behandling med en ACE-hæmmer har fået en allergisk reaktion med hævelse af ansigt, læber og svælg

    • Lider af hævelser i hud og slimhinder, som er arveligt betingede eller uforklarlige

    • Er gravid i andet eller tredje trimester. (Se afsnittet vedrørende graviditet)

    • Har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende lægemiddel, der indeholder aliskiren

    • Hvis du inden for de sidste 36 timer har fået medicin med sacubitril/varsartan. (se afsnittet ”Advarsler og forsigtighedsregler”).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Trandolapril 2care4 hvis du:

      • Har alt for lavt blodtryk, lider af sygdomme i blodkarrene (f.eks. ved blodprop i hjertet eller hjernen eller ved åreforkalkning) eller lider af hjertekramper (angina pectoris). Lider af forstyrrelser i salt-/væskebalancen

      • Har forhøjet blodtryk på grund af forandringer i nyrernes blodkar, må du ikke tage vanddrivende medicin samtidig med Trandolapril 2care4. Din behandling vil normalt starte på hospital, da dine nyrer og indholdet af kalium i blodet skal kontrolleres nøje i de første uger

      • Har dårlige nyrer eller er nyretransplanteret

      • Har dårlig lever

      • Er sort. Trandolapril 2care4 virker ikke lige så godt hos sorte

      • Får tør hoste under behandling med Trandolapril 2care4

      • Har diabetes

      • Har dårligt hjerte, forsnævring i hovedpulsåren eller en sygdom i hjertemusklen

      • Har en alvorlig bindevævssygdom (lupus erythematosus disseminatus).

      • Får behandling, som hæmmer immunforsvaret (f.eks. efter transplantation)

      • Er i dialyse

      • Skal behandles med LDL-afarese (maskinel fjernelse af kolesterol)

      • Skal desensibiliseres med insektgift (for at mindske allergiske reaktioner ved insektbid)

      • Er (eller planlægger at blive) gravid. Trandolapril 2care4 anbefales ikke i den tidlige graviditet og må ikke bruges, hvis du er gravid i andet eller tredje trimester, da det kan gøre alvorlig skade på dit barn, hvis det bruges på dette tidspunkt (se afsnittet vedrørende graviditet)

      • Lider af kronisk inflammation i bindevævet (f.eks. lupus erythematosus og sklerodermi)

      • Lider af en allergisk reaktion med hævelse af ansigt, læber og svælg (idiopatisk angioneurotisk ødem)

      • Samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

        º en angiotensin II-receptorblokker (ARB) (også kendt som sartaner – f.eks. valsartan, telmisartan, irbesartan), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse med sukkersyge

        º aliskiren.

      • Hvis du inden for de sidste 36 timer har taget medicin der indeholder sacubitril/valsartan.


        Hvis du får et af følgende lægemidler, er der øget risiko for angioødem (hurtig hævelse under huden på områder som f.eks. halsen):

      • Sirolimus, everolimus og andre lægemidler, der tilhører klassen af mTOR-hæmmere (bruges til at undgå afstødning af transplanterede organer)

      • Racecadotril

      • Vildagliptin.

        Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod med jævne mellemrum. Se også information under overskriften ”Tag ikke Trandolapril 2care4, hvis du”.


        Hvis du skal bedøves eller opereres, skal du fortælle lægen/tandlægen, at du tager Trandolapril 2care4.


        Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Trandolapril 2care4. Det kan have betydning for prøveresultaterne.


        Brug af anden medicin sammen med Trandolapril 2care4

        Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


        Tal med din læge, hvis du tager:

      • Lægemidler, som oftest bruges til at undgå afstødning af transplanterede organer (sirolimus, everolimus og andre lægemidler, der tilhører klassen af mTOR-hæmmere). Se punktet ”Advarsler og forsigtighedsregler”

      • Kalium-tilskud eller salterstatninger, der indeholder kalium, diuretika (vandtabletter, navnlig de såkaldte kaliunbesparende som fx. spironolacton, eplerenon, amilorid), andre lægemidler, som kan øge kaliumindholdet i din krop (som f.eks. heparin og co-trimoxazol, også kendt som trimethoprim/ sulfamethoxazol)

      • Anden vanddrivende medicin

      • Blodtryksmedicin (herunder alfablokkere og betablokkere)

      • Medicin mod mani eller depression (lithium)

      • Stærk smertestillende medicin (morfi og lignende stoffer)

      • Medicin mod sindssygdom (antipsykotika)

      • Medicin mod urinsyregigt (allopurinol)

      • Kræftmedicin

      • Injektionsbehandling med en såkaldt guldforbindelse

      • Medicin som hæmmer immunforsvaret (f. eks. ciclosporin, tacrolimus)

      • Medicin mod afstødning af organer efter transplantation (f. eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

      • Minyrebarkhormon (kortikosteroid). Dog ikke hvis du kun bruger det på huden

      • Smertestillende medicin (NSAID)

      • Medicin mod voldsomme allergiske reaktioner (Epi-pen med adrenalin)

      • Medicin mod for meget mavesyre

      • Insulin eller tabletter mod diabetes

      • Medicin mod angst og uro

      • Medicin med depression

      • Hvis du samtidig tager en angiotensin II-receptorblokker (ARB) eller aliskiren – det er muligt at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler (se også information under overskrifterne ”Tag ikke Trandolapril 2care4, hvis du” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

      • Andre ACE-hæmmere, som indeholder sacubitril/valsartan.


        Brug af Trandolapril 2care4 sammen med mad, drikke og alkohol

        Du skal tage Trandolapril 2care4 sammen med et glas vand. Du kan tage Trandolapril 2care4 sammen med mad og drikke.

        Hvis du drikker alkohol, kan det øge virkningen af Trandolapril 2care4.


        Graviditet og amning

        Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


        Graviditet

        Din læge vil normalt råde dig til at stoppe med at tage Trandolapril 2care4, før du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid, og lægen vil råde dig til at tage en anden medicin i stedet for Trandolapril 2care4. Trandolapril 2care4 anbefales ikke i den tidlige graviditet og må ikke bruges, hvis du er gravid i andet eller tredje trimester, da det kan gøre alvorlig skade på dit barn, hvis det bruges efter den tredje graviditetsmåned.


        Amning

        Fortæl din læge, hvis du ammer eller skal til at starte med at amme. Trandolapril 2care4 anbefales ikke til mødre, som ammer og din læge kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, særligt hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.


        Trafi - og arbejdssikkerhed

        Trandolapril 2care4 kan især i begyndelsen af behandlingen og ved øgning af dosis, eller hvis du drikker alkohol, give bivirkninger som svimmelhed og hovedpine, som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafi en.


        Trandolapril 2care4 indeholder lactose

        Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. Sådan skal du tage Trandolapril 2care4

    image

    Tag altid Trandolapril 2care4 nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Den sædvanlige dosis er For højt blodtryk:

    Voksne: 1 kapsel på 2 mg 1 gang daglig. Efter 2-4 uger kan din dosis højst stige til 2 kapsler på 2 mg (i alt 4 mg) 1 gang daglig. Følg lægens anvisninger. En lavere startdosis kan være nødvendig, hvis du får vanddrivende medicin. Følg lægens anvisninger.

    Behandling efter blodprop i hjertet:

    Voksne: 1 kapsel på 0,5 mg 1 gang daglig. Din dosis kan stige til højst 2 kapsler på 2 mg (i alt 4 mg) 1 gang daglig. Følg lægens anvisninger. Du kan tage Trandolapril 2care4 før, under eller efter et måltid.

    Nedsat leverfunktion:

    Det er nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.

    Nedsat nyrefunktion:

    Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.


    Ældre:

    Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.


    Børn:

    Du må kun give Trandolapril 2care4 til børn efter lægens anvisninger.


    Hvis du har taget for mange Trandolapril 2care4

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Trandolapril 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Symptomer på overdosering kan være meget lavt blodtryk, shock som viser sig ved svimmelhed og besvimelse. Sløvhed, langsom puls, forstyrrelser i saltbalancen og nedsat nyrefunktion. Ved mistanke om overdosering kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


    Hvis du har glemt at tage Trandolapril 2care4

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har glemt en kapsel, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste kapsel, så spring den glemte kapsel over.


    Hvis du holder op med at tage Trandolapril 2care4

    Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Trandolapril 2care4. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

  4. Bivirkninger

    image

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger


    Sjældne bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter:

    • Lammelser, taleforstyrrelser, bevidstløshed pga. blodprop i hjernen eller hjerneblødning.Ring 112

    • Åndenød, angst, brystsmerter med udstråling til hals eller arme pga. blodprop i hjertet. Ring 112

    • Manglende ilt til hjertet, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse

    • Smerter i brystet, evt. med udstråling til arm eller hals og åndenød pga. dårlig blodforsyning til hjertemusklen. Kontakt læge eller skadestue

    • Leverbetændelse. Kontakt læge eller skadestue

    • Kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. nyresvigt. Kontakt læge eller skadestue

    • Blodige opkastninger. Kontakt læge eller skadestue. Ring evt. 112

    • Ophobning af nitrogenholdige stoffer i blodet

    • Gravide: barnet kan blive født med misdannede blodkar.


      Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen. Kontakt læge eller skadestue

    • Almen sløjhed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få røde og hvide blodlegemer og blodplader). Kontakt læge eller skadestue

    • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue

    • Meget langsom puls. Tendens til besvimelse

    • Hjertestop. Ring 112

    • En meget kort periode med utilstrækkelig blodforsyning til hjernen (forbigående iskæmisk anfald)

    • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue

    • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue

    • Blodmangel

    • Kortåndethed. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112

    • Voldsomme anfald af smerter i maven, opkastninger, stop for luftafgang og afføring pga. tarmslyng. Kontakt læge eller skadestue

    • Mavesmerter, evt. kvalme og opkastning pga. allergiske hævelser i og omkring tarmene. Kontakt læge eller skadestue

    • Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.


      Ikke alvorlige bivirkninger


      Almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter:

    • Hoste

    • Hovedpine, svimmelhed

    • Lavt blodtryk

    • Kraftesløshed og svaghed.


      Ikke almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter:

    • Søvnløshed

    • Nedsat sexlyst

    • Døsighed

    • Følelse af at det hele drejer rundt (vertigo)

    • Hedestigning

    • Øvre luftvejsinfektion, hævelse i de øvre luftveje

    • Kvalme, diarré, forstoppelse, mave-tarm smerter og/eller lidelse

    • Hudkløe

    • Udslæt

    • Rygsmerter, brystsmerter, smerter i ben og arme, muskelspasmer

    • Impotens

    • Hjertebanken

    • Hævede ben eller fødder

    • Utilpashed.


      Sjældne bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter:

    • Nervøsitet

    • Opkastning, fordøjelsesbesvær, luftafgang fra tarmen, mundtørhed, mavesmerter

    • Muskelsmerter, knoglesmerter, ledsmerter, slidgigt

    • Halsirritation og næsefl

    • Urinvejsinfektion

    • Bronkitis

    • Irritation eller smerte i svælget

    • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte læge

    • Blodmangel. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen

    • Forstyrrelser i blodplader eller i hvide blodceller

    • Allergiske reaktioner

    • Hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose). Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen

    • Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lavt natrium i blodet. For lavt natrium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med muskelkramper og koma. Tal med lægen

    • Øget risiko for åreforkalkning pga. forhøjet kolesterol i blodet. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen

    • Øget mængde af fedtstoffer eller urinsyre i blodet

    • Urinsyregigt

    • Forøget urinmængde, hyppig vandladning

    • Sure opstød / halsbrand

    • Appetitmangel/madlede, øget appetit

    • Enzymforstyrrelser

    • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue

    • Depression. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen

    • Søvnforstyrrelser, angst, rastløs uro, ligegyldighed

    • Besvimelse. Ved normal puls og vejrtrækning og hurtig opvågning, tal med læge. I alle andre tilfælde ring 112

    • Rykvise muskelsammentrækninger

    • Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden

    • Migræne med eller uden aura

    • Smagsforstyrrelser

    • Øjenlågsbetændelse, nedsat syn, øjenforstyrrelser, hævelse i øjets bindehinde

    • Tinnitus

    • For højt blodtryk

    • Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112

    • Langsom puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget langsom puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112

    • Åreforkalkning, åreknuder

    • Svimmelhed, evt. Besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. lavt blodtryk

    • Indsnævring af blodkar i fødder, ben eller lår

    • Åndenød/åndedrætsbesvær. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen

    • Næseblod

    • Produktiv hoste, luftvejsforstyrrelse

    • Øget indhold af bilirubin i blodet

    • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112

    • Psoriasis, kraftig sveden, eksem, akne, tør hud, hudlidelse

    • Fiskehud

    • Træthed

    • Hævelser

    • Skader.


      Meget sjældne bivirkninger: forekommer hos mindre end 1 ud af 10.000 patienter

    • Galdeophobning

    • Forhøjet immonoglobulin, forhøjede enzymer i blodet

    • Betændelse i huden.


      Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Nedsat hæmoglobin, nedsat hæmatokrit

    • Besvimelsesanfald

    • Hårtab

    • Feber

    • Udslæt i ansigt, på arme og ben samt feber

    • Nældefeber

    • Muskelsvaghed, forvirring, talebesvær pga. for højt kalium i blodet. Forhøjet kalium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med lammelser og forstyrrelser i hjertets rytme (risiko for hjertestop). Tal med lægen

    • Forbigående iltmangel i hjernen. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen

    • Forstyrrelser i balancen

    • Forvirring

    • Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen

    • Unormalt elektrokardiogram (EKG)

    • Unormale leverfunktionstest, forhøjet indhold af transaminase i blodet

    • Forhøjet indhold af kreatinin i blodet, forhøjet indhold af urinstof i blodet, nedsat antal blodplader, forhøjede leverenzymtal, forhøjet alkalin fosfatase i blodet, forhøjet laktat dehydrogenase i blodet, unormale laboratorieresultater

    • Skummende urin, pga. æggehvidestof i urinen

    • Sløret syn

    • Snue, betændelse i tungen, bihulebetændelse

    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1

    DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring

    image

    Opbevar Trandolapril 2care4 utilgængeligt for børn.


    Trandolapril 2care4 må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.


    Tag ikke Trandolapril 2care4 efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afl t, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

image

Trandolapril 2care4 indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Trandolapril 2care4 0,5 mg er hårde kapsler, den ene halvdel er rød og den anden halvdel er en lys gul. Trandolapril 2care4 2 mg er røde hårde kapsler.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:

2care4 Tømrervej 9

6710 Esbjerg V


Denne indlægsseddel blev senest ændret maj 2019.