Hjemmeside Hjemmeside

Ropinirol Teva
ropinirole

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Ropinirol Teva 0,25 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol Teva 0,5 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol Teva 1 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol Teva 2 mg filmovertrukne tabletter


Ropinirol


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Ropinirol Teva

  3. Sådan skal du tage Ropinirol Teva

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Ropinirol Teva hører til en gruppe af lægemidler, der kaldes dopaminagonister. Dopaminagonister virker på samme måde som et naturligt stof kaldet dopamin i hjernen.


    Ropinirol Teva bruges til behandling af:

    • patienter med Parkinsons sygdom (bruges alene eller i kombination med anden medicin)

    • symptomer på moderat til alvorlig Restless Legs-syndrom.


      Patienter med Parkinsons sygdom har et lavt niveau af dopamin i nogle dele af hjernen. Ropinirols virkning ligner den naturlige dopamins virkning, og derfor medvirker det til at mindske symptomerne ved Parkinsons sygdom.


      Restless Legs-syndrom kaldes også Ekboms syndrom. Patienter med Restless Legs-syndrom har en uimodståelig trang til at bevæge benene og sommetider armene og andre dele af kroppen.

      Sædvanligvis er dette ledsaget af ubehagelige fornemmelser i arme og ben, såsom prikken og stikken og en brændende fornemmelse, hvilket kan opstå, så snart man sætter eller lægger sig ned, og som kun lindres ved at bevæge sig. Derfor har patienterne ofte problemer med at sidde stille og især med at sove.


      Ropinirol Teva lindrer ubehaget og mindsker trangen til at bevæge benene og armene.

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Ropinirol Teva


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Ropinirol Teva

    • Ropinirol Teva 0,25 mg filmovertrukne tabletter: hvis du er allergisk over for ropinirol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ropinirol Teva (angivet i punkt 6).

    • Ropinirol 0,5/1/2 mg filmovertrukne tabletter: hvis du er allergisk over for ropinirol, soja, jordnødder eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ropinirol Teva (angivet i punkt 6).

    • hvis du har alvorlige nyreproblemer.

    • hvis du har en leversygdom.

      Fortæl det til lægen, hvis du mener, at noget af ovenstående gælder for dig.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apoteket, før du tager Ropinirol Teva:

    • hvis du er gravid eller tror, at du er gravid.

    • hvis du ammer.

    • hvis du er under 18 år.

    • hvis du har en alvorlig hjertesygdom.

    • hvis du har en alvorlig psykisk sygdom.

    • hvis du har haft en usædvanlig trang og/eller opførsel (såsom overdreven spilletrang eller overdreven seksuel aktivitet).

    • hvis du ikke kan tåle visse sukkerarter (såsom lactose).


    Fortæl din læge, hvis du eller din familie/behandler bemærker, at du udvikler stærk trang eller adfærd, som er usædvanlig for dig, eller hvis du ikke kan modstå lysten eller fristelsen til at udføre bestemte aktiviteter, som kan skade dig selv eller andre. Denne form for opførsel kaldes sygelige vane- og impulsbehandlinger og kan omfatte sygelig spilletrang, overdreven spisning eller brug af penge, unormalt stor sexlyst eller øget antal seksuelle tanker og følelser. Der kan være behov for, at din læge ændrer din behandling.


    Fortæl det til din læge, hvis du tror, at noget af ovenstående gælder for dig. Din læge kan vælge at justere din dosis eller standse behandlingen.


    Børn og unge

    Giv ikke Ropinirol Teva til børn. Ropinirol Teva ordineres sædvanligvis ikke til børn og unge under 18 år.


    Brug af anden medicin sammen med Ropinirol Teva

    Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.


    Fortæl det til lægen eller på apoteket, hvis du begynder at tage anden medicin samtidig med, at du tager Ropinirol Teva.


    Nogle lægemidler kan have indvirkning på måden, som Ropinirol Teva virker på eller gøre det mere sandsynligt at du får bivirkninger. Ropinirol Teva kan også have indvirkning på, hvordan andre lægemidler virker.

    Disse lægemidler omfatter:

    • fluvoxamin (mod depression)

    • lægemidler mod andre psykiske lidelser, f.eks. sulprid

    • andre lægemidler mod Parkinsons sygdom

    • andre lægemidler, der blokerer dopamins virkning i hjernen

    • metoclopramid (mod kvalme og halsbrand)

    • hormonsubstitutionsbehandling

    • ciprofloxacin eller enoxacin (antibiotika).


    Fortæl det til din læge, hvis du tager eller for nylig har taget noget af ovenstående medicin.


    Brug af Ropinirol Teva sammen med mad og drikke

    Hvis du tager Ropinirol Teva sammen med mad, er der mindre risiko for, at du får kvalme eller kaster op. Hvis det er muligt, bør du derfor tage medicinen sammen med mad.


    Graviditet, amning og fertilitet

    Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel.


    Du bør ikke tage Ropinirol Teva, hvis du er gravid, medmindre din læge mener, at fordelene for dig ved at tage ropinirol er større end risikoen for dit ufødte barn. Du bør ikke tage Ropinirol Teva, hvis du ammer, da det kan påvirke mælkeproduktionen.

    Fortæl det straks til din læge, hvis du er gravid, hvis du tror, du er gravid, eller hvis du planlægger en graviditet. Din læge vil også rådgive dig, hvis du ammer eller har planer om at amme. Din læge kan måske råde dig til at stoppe med at tage ropinirol.


    Rygning og Ropinirol Teva

    Fortæl det til din læge, hvis du begynder at ryge, eller hvis du holder op med at ryge, mens du tager Ropinirol Teva. Det kan være nødvendigt at justere din dosis.


    Trafik- og arbejdssikkerhed

    Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Ropinirol Teva kan give bivirkninger (døsighed eller i sjældne tilfælde pludseligt indtrædende søvn), som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Hvis du får disse bivirkninger, må du ikke føre motorkøretøj eller foretage dig ting, hvor nedsat opmærksomhed kan bringe dit eget eller andres helbred og liv i fare (f.eks. betjening af maskiner), før du ikke længere er påvirket. Fortæl det til din læge, hvis dette er et problem.


    Hvis symptomerne bliver værre

    Nogle patienter, der tager Ropinirol Teva, synes, at symptomerne på Restless Legs-syndrom bliver værre – f.eks. at symptomerne starter tidligere, end de plejer, eller at symptomerne bliver mere intense, eller at symptomerne viser sig i lemmer, der ikke tidligere har været påvirket, f.eks. i armene, eller at symptomerne vender tilbage tidligt om morgenen. Fortæl det til din læge så hurtigt som muligt, hvis du får nogen af disse symptomer.


    Ropinirol Teva indeholder lactose

    Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


    Ropinirol Teva 0,5 mg, 1 mg og 2 mg indeholder soja og jordnødder

    Ropinirol Teva 0,5 mg, 1 mg og 2 mg indeholder soja. Du må ikke tage Ropinirol Teva 0,5 mg, 1 mg og 2 mg, hvis du er overfølsom over for jordnødder (peanuts) eller soja.


  3. Sådan skal du tage Ropinirol Teva


    Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

    Parkinsons sygdom

    Du kan have fået ordineret Ropinirol Teva alene til behandling af symptomerne på Parkinsons sygdom, eller du kan have fået ordineret Ropinirol Teva sammen med L-dopa, der også kaldes levodopa.


    Hvis du tager levodopa, kan du få ukontrollerbare bevægelser (dyskinesi), når du starter med at tage Ropinirol Teva. Fortæl det til din læge, hvis dette sker, da din læge muligvis skal justere din medicindosis.


    Det kan tage lidt tid at finde ud af, hvilken dosis af Ropinirol Teva, der passer bedst til dig .

    Den sædvanlige startdosis er 0,25 mg ropinirol tre gange dagligt i den første uge. Derefter kan lægen øge din dosis hver uge i de næste tre uger. Efter det vil din læge gradvist øge din dosis, indtil du tager den dosis, der er bedst for dig. Den sædvanlige dosis er 1-3 mg tre gange dagligt (hvilket giver en total daglig dosis på 3-9 mg). Hvis symptomerne på Parkinsons sygdom ikke er væsentlig forbedret, kan din læge vælge at øge din dosis yderligere.


    Nogle patienter tager op til 8 mg Ropinirol Teva tre gange dagligt (total daglig dosis på 24 mg).


    Hvis du også tager andre lægemidler mod Parkinsons sygdom, kan din læge fortælle dig, at du langsomt skal reducere din dosis af det andet lægemiddel.


    Du skal ikke tage mere Ropinirol Teva, end din læge har anbefalet.

    Der kan gå nogle uger, inden du kan mærke virkningen af Ropinirol Teva.


    Indgivelsesmåde

    Du skal tage Ropinirol Teva tre gange dagligt.

    Du skal synke Ropinirol Teva tabletten hel med et glas vand. Det er bedst, hvis du tager Ropinirol Teva sammen med mad, da det mindsker risikoen for, at du får kvalme.


    Restless Legs-syndrom

    Det kan tage lidt tid at finde ud af, hvilken dosis af Ropinirol Teva, du skal have.

    Den sædvanlige startdosis er 0,25 mg ropinirol en gang dagligt. Efter to dage vil din læge sandsynligvis øge din dosis til 0,5 mg dagligt resten af ugen. Derefter kan din læge gradvist øge din dosis i løbet af de næste tre uger til en daglig dosis på 2 mg.

    Hvis en daglig dosis på 2 mg ikke forbedrer symptomerne på Restless Legs-syndrom tilstrækkeligt, kan din læge vælge gradvist at øge din dosis yderligere til en total daglig dosis på 4 mg. Når du har taget Ropinirol Teva i tre måneder, kan din læge vælge at justere din dosis eller beslutte, at du skal stoppe med at tage lægemidlet.


    Hvis du synes, at virkningen af Ropinirol Teva er for kraftig eller for svag, skal du tale med din læge eller med apotekspersonalet. Du må ikke tage mere Ropinirol Teva, end din læge har ordineret.


    Du skal fortsætte med at tage Ropinirol Teva efter lægens anvisninger, også selv om du ikke får det bedre. Der kan gå nogle uger, inden Ropinirol Teva virker.


    Ved doser, der ikke er mulige med dette lægemiddel, findes der andre styrker tilgængeligt.


    Indgivelsesmåde

    Du skal tage Ropinirol Teva en gang dagligt.

    Du skal synke Ropinirol Teva tabletten hel med et glas vand. Du må ikke tygge eller knuse tabletten. Du kan tage Ropinirol Teva med eller uden mad. Hvis du tager tabletten sammen med mad, er der mindre risiko for, at du får kvalme.

    Du skal som regel tage Ropinirol Teva lige inden sengetid, men du kan tage tabletten op til tre timer før du går i seng.


    Brug til børn og unge

    Ropinirol Teva må ikke gives til børn. Ropinirol Teva ordineres normalt ikke til patienter under 18 år.


    Ældre

    Dosis bør øges individuelt hos mennesker over 65 år med nøje overvågning af, om patienten kan tåle lægemidlet, indtil den optimale virkning er opnået.


    Hvis du har taget for mange Ropinirol Teva

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Ropinirol Teva, end der står her, eller flere end læge har foreskrevet. Hvis det er muligt, skal du tage tabletæsken med.


    Hvis du har taget en overdosis af Ropinirol Teva, kan du få følgende symptomer: kvalme, opkastning, svimmelhed, døsighed, mental eller fysisk træthed, besvimelse, hallucinationer.


    Hvis du har glemt at tage Ropinirol Teva

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Du skal blot fortsætte med den næste dosis som sædvanligt.

    Hvis du har glemt at tage din dosis i et par dage, skal du spørge din læge, hvordan du skal begynde at tage tabletterne igen.


    Hvis du holder op med at tage Ropinirol Teva

    Du skal tage Ropinirol Teva, så længe din læge anbefaler det. Du må ikke stoppe med at tage lægemidlet, medmindre din læge anbefaler det.

    Hvis du stopper pludseligt med at tage Ropinirol Teva, kan symptomerne på Parkinsons sygdom hurtigt blive forværret.

    Hvis du er nødt til at stoppe med at tage Ropinirol Teva, vil din læge nedsætte din dosis langsomt. Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Der er størst risiko for at få bivirkninger af Ropinirol Teva i starten af behandlingen, eller når dosis øges. Bivirkningerne er som regel milde og kan blive mindre generende, når du har taget lægemidlet i et stykke tid.


    Du skal tale med din læge, hvis du er bekymret over bivirkningerne.


    De følgende bivirkninger er blevet indberettet i omtrent de viste hyppigheder:

    Mulige bivirkninger ved behandling af Parkinsons sygdom Meget almindelige bivirkninger

    Disse kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer, der tager Ropinirol Teva:

    • besvimelse

    • døsighed

    • kvalme.


      Almindelige bivirkninger

      Disse kan forekomme hos op til 1 og 10 personer, der tager Ropinirol Teva:

    • hallucinationer (du ser ting, som ikke er virkelige)

    • opkastning

    • svimmelhed

    • halsbrand

    • mavesmerter

    • hævede ben.


    Ikke almindelige bivirkninger

    Disse kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer, der tager Ropinirol Teva:

    • svimmelhed eller besvimelse, især når du rejser dig hurtigt op (dette skyldes et fald i blodtrykket)

    • en følelse af træthed i løbet af dagen (ekstrem døsighed)

    • du falder pludseligt i søvn uden at føle dig træt først (pludselig indsættende søvnanfald)

    • psykiske problemer, såsom alvorlig forvirring (delirium, voldsom forvirring), vrangforestillinger (urimelige forestillinger) eller ubegrundede mistanker (paranoia).


      Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

    • En meget lille gruppe mennesker har haft ændringer i leverfunktionen, hvilket man har kunnet se i blodprøver.

    • Allergiske reaktioner, såsom røde, kløende hævelser i huden (nældefeber), hævelse af ansigt, læber, mund, tunge eller svælg, som kan forårsage vejrtræknings- eller synkebesvær, udslæt eller intens kløe.


    Hvis du tager Ropinirol Teva samtidig med L-dopa

    Patienter, der tager Ropinirol Teva samtidig med L-dopa, kan udvikle andre bivirkninger efter et stykke tid:

    • Ukontrollerbare bevægelser (dyskinesi) er en meget almindelig bivirkning. Hvis du tager L-dopa, kan du opleve, at du får ukontrollerbare bevægelser, når du starter med at tage Ropinirol Teva. Fortæl det til din læge, hvis dette sker for dig, da din læge kan vælge at justere din medicindosis.

    • Forvirring er en almindelig bivirkning.

    Mulige bivirkninger ved behandling af Restless Legs-syndrom: Meget almindelige bivirkninger

    Disse kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer, der tager Ropinirol Teva:

    • kvalme

    • opkastning.


      Almindelige bivirkninger

      Disse kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer, der tager Ropinirol Teva:

    • nervøsitet

    • besvimelse

    • døsighed

    • træthed (mental eller fysisk)

    • svimmelhed

    • mavesmerter

    • forværring af Restless Legs-syndrom (symptomerne kan starte tidligere end sædvanligt eller være mere intense eller kan påvirke lemmer, der ikke tidligere har været påvirket, fx armene, eller kan vende tilbage tidligt om morgenen.


      Ikke almindelige bivirkninger

      Disse kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer, der tager Ropinirol Teva:

    • Forvirring

    • Hallucinationer (du ser ting, der ikke er virkelige)

    • Svimmelhed eller besvimelse, især når du rejser dig pludseligt op (dette er forårsaget af et fald i blodtrykket).

      Meget sjældne bivirkninger

      Disse kan forekomme hos en meget lille gruppe personer, der tager Ropinirol Teva (hos op til 1 ud af 10.000):

    • Ændringer i leverfunktion, hvilket viser sig i blodprøver

    • Du kan føle dig meget træt i løbet af dagen (ekstrem døsighed)

    • Du kan pludseligt falde i søvn uden at have følt dig søvnig (pludselig indsættende søvnanfald).


      Nogle patienter kan få følgende bivirkninger

    • Allergiske reaktioner, såsom røde, kløende hævelser i huden (nældefeber), hævelse af ansigt, læber, mund, tunge eller svælg, som kan forårsage vejrtræknings- eller synkebesvær, udslæt eller intens kløe (se punkt 2).

    • Andre psykiske reaktioner ud over hallucinationer, såsom alvorlig forvirring (delirium), vrangforestillinger og irrationel mistanke (paranoia).


      Mulige bivirkninger ved behandling af Restless Legs-syndrom og Parkinsons sygdom

      Nogle patienter kan få følgende bivirkninger:


    • Manglende evne til at modstå trangen til at gøre noget, som kan være skadeligt, hvilket kan være:

      • Sygelig spilletrang på trods af alvorlige personlige eller familiære konsekvenser

      • Ændret eller øget seksuel interesse og opførsel, der skaber bekymring for dig eller andre, for eksempel øget sexlyst

      • Ukontrolleret og overdreven shopping eller brug af penge

      • Spiseorgie (spiser store mængder mad på meget kort tid) eller tvangsspisning (spiser mere mad end normalt eller mere, end der skal til for at gøre dig mæt).


    Ropinirol Teva 0,5 mg, 1 mg og 2 mg indeholder lecithin (soja), som kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk eller ved at kontakte Sundhedsstyrelsen via mail på sst@sst.dk eller med almindeligt brev til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

    Brug ikke Ropinirol Teva efter den udløbsdato, der står på blisterfolien og pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Ropinirol Teva 0,25 mg: Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC. Opbevares i original emballage.

    Ropinirol Teva 0,5 mg: Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC. Opbevares i original emballage.

    Ropinirol Teva 1 mg: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 ºC. Opbevares i original emballage.

    Ropinirol Teva 2 mg: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 ºC. Opbevares i original emballage.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Ropinirol Teva 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg, 2 mg filmovertrukne tabletter indeholder:



Tabletovertrækket indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser


Ropinirol Teva 0,25 mg er en hvid, rund, let konkav filmovertrukket tablet, præget med "R 0.25" på den ene side og ingenting på den anden side.


Ropinirol Teva 0,5 mg er en gul, rund, let konkav filmovertrukket tablet, præget med "R 0.5" på den ene side og ingenting på den anden side.


Ropinirol Teva 1 mg er en grøn, rund, let konkav filmovertrukket tablet, præget med "R 1" på den ene side og ingenting på den anden side.


Ropinirol Teva 2 mg er en pink, rund, let konkav filmovertrukket tablet, præget med "R 2" på den ene side og ingenting på den anden side.


Ropinirol Teva 0,25 mg fås i pakningsstørrelser med 12, 15, 21, 24, 30, 60, 81, 84, 90, 100, 126, 210 og 50 enhedsdosisblistere (hospitalspakning).

Ropinirol Teva 0,5 mg fås i pakningsstørrelser med 15, 21, 28, 30, 60, 84, 90, 100 og 126.

Ropinirol Teva 1 mg fås i pakningsstørrelser med 15, 21, 30, 60, 84, 90 og 100.

Ropinirol Teva 2 mg fås i pakningsstørrelser med 15, 21, 28, 30, 60, 84, 90 og 100. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen: Teva Denmark A/S

Parallelvej 10-12

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: +45 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk


Fremstiller:

TEVA Pharmaceutical Works Private Limited Company Pallagi út 13, 4042 Debrecen

Ungarn

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne: Danmark: Ropinirol Teva

Frankrig: ROPINIROLE TEVA 0.25 mg, 0.50 mg, 1 mg, 2 mg comprimé pelliculé

Grækenland: Ropinirole Teva 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg, 2 mg επικαλυμμένα με λεπτό υμένιο δισκία

Holland: Ropinirol 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg, 2 mg PCH, filmomhulde tabletten

Portugal: Ropinirol Teva

Storbritannien (UK): Ropinirole 0.25 mg, 0.5 mg, 1 mg, 2 mg Film-Coated Tablets

Tyskland: Ropinirol AbZ 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg, 2 mg Filmtabletten

Ungarn: Parkirol 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg, 2 mg filmtabletta


Denne indlægsseddel blev sidst revideret: 01/2014.