Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Zirabev
bevacizumab

Indlægsseddel: Information til brugeren


Zirabev 25 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

bevacizumab


image

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye sikkerhedsoplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk


Oversigt over indlægssedlen:


  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zirabev

  3. Sådan skal du bruge Zirabev

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Zirabev indeholder det aktive stof bevacizumab, som er et humaniseret monoklonalt antistof (et slags protein, som normalt laves af immunsystemet, og som hjælper med at beskytte kroppen mod infektioner og kræft). Bevacizumab bindes selektivt til et protein, som kaldes human vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF), som findes på indersiden af blod- og lymfekar i kroppen. VEGF- proteinet får blodkarrene i kræftknuden til at vokse. Disse blodkar forsyner tumoren med næringsstoffer og ilt. Når bevacizumab først er bundet til VEGF, forhindres tumoren i at vokse, idet væksten af de blodkar, som forsyner tumoren med næringsstoffer og ilt, blokeres.


    Zirabev er medicin som anvendes hos voksne til behandling af fremskreden kræft i tyktarmen eller endetarmen. Zirabev vil blive givet i kombination med kemoterapibehandling, der indeholder fluoropyrimidin.


    Zirabev anvendes også hos voksne til behandling af metastatisk brystkræft. Når det anvendes til patienter med brystkræft, vil det blive givet sammen med et cytostatikum (lægemiddel mod kræft), der hedder paclitaxel eller capecitabin.


    Zirabev bruges også hos voksne til behandling af fremskreden ikke-småcellet lungekræft. Zirabev blive givet sammen med kemoterapibehandling, der indeholder platin.


    Zirabev bruges også hos voksne til behandling af fremskreden ikke-småcellet lungekræft, når kræftcellerne har nogle bestemte mutationer i et protein, som kaldes epidermal vækstfaktorreceptor (EGFR). Zirabev vil blive givet i kombination med erlotinib.


    Zirabev bruges også hos voksne til behandling af fremskreden nyrekræft. Når det anvendes til patienter med nyrekræft, bliver det givet sammen med en anden type medicin, som kaldes interferon.

    Zirabev bruges også hos voksne til behandling af fremskreden kræft i æggestokkene, kræft i æggeledere eller primær bughindekræft. Når det anvendes til patienter med kræft i æggestokkene, kræft i æggeledere eller primær bughindekræft, bliver det givet sammen med carboplatin og paclitaxel.


    Når lægemidlet anvendes til voksne patienter med fremskreden kræft i æggestokkene, kræft i æggelederne eller primær bughindekræft, hvor sygdommen er kommet igen mere end 6 måneder efter sidste kemoterapi, som indeholdt platin, vil Zirabev blive givet sammen med carboplatin og gemcitabin eller sammen med carboplatin og paclitaxel.


    Når lægemidlet anvendes til voksne patienter med fremskreden kræft i æggestokkene, kræft i æggeledere eller primær bughindekræft, hvor sygdommen er kommet igen tidligere end 6 måneder efter sidste kemoterapi, som indeholdt platin, vil Zirabev blive givet sammen med paclitaxel, topotecan eller pegyleret liposomal doxorubicin.


    Zirabev bruges også i behandlingen af voksne patienter med vedvarende livmoderhalskræft, med livmoderhalskræft, som er kommet igen, eller med livmoderhalskræft, der har spredt sig (dannet metastaser). Zirabev bliver givet sammen med paclitaxel og cisplatin eller med paclitaxel og topotecan til patienter, som ikke kan få platin.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zirabev Brug ikke Zirabev:

    • hvis du er allergisk over for bevacizumab eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

    • hvis du er allergisk (overfølsom) over for produkter fremstillet i ovarieceller (CHO) fra

      kinesisk hamster eller andre rekombinante humane eller humaniserede antistoffer.

    • hvis du er gravid.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, før du bruger Zirabev


      • Din læge skal angive handelsnavnet og batchnummeret på din medicin.


        • Det er muligt, at Zirabev kan øge risikoen for, at der dannes huller i tarmvæggen. Tal med din læge, hvis du har tilstande, som forårsager betændelse i maveregionen (fx diverticulitis, mavesår, tyktarmsbetændelse forbundet med kemoterapi).


        • Zirabev kan øge risikoen for, at der dannes abnorme forbindelser eller passager mellem to organer eller blodårer. Risikoen for at udvikle en rørformet forbindelse (fistel) mellem skeden og et eller andet sted på tarmen kan øges, hvis du har vedvarende livmoderhalskræft, hvis livmoderhalskræften er kommet igen, eller hvis livmoderhalskræften har spredt sig.


        • Denne medicin kan øge risikoen for blødning eller problemer med sårhelingen efter operation. Hvis du skal opereres, hvis du har fået foretaget en større operation indenfor de sidste 28 dage, eller hvis du har et sår efter en operation, som ikke er helet, må du ikke få denne medicin.


        • Zirabev kan øge risikoen for udvikling af alvorlige infektioner i huden eller i de dybereliggende lag under huden, især hvis du har haft hul i tarmen eller problemer med sårheling.


        • Zirabev kan øge hyppigheden af forhøjet blodtryk. Hvis du har forhøjet blodtryk, som ikke er velbehandlet med blodtrykssænkende medicin, skal du kontakte din læge, fordi det er vigtigt at sikre, at dit blodtryk er under kontrol, før du starter i behandling med Zirabev.

        • Hvis du har eller har haft et aneurisme (udvidelse og svækkelse af en blodårevæg) eller en rift i en blodårevæg.


        • Denne medicin kan øge risikoen for at få protein i urinen, især hvis du har forhøjet blodtryk.


        • Risikoen for at udvikle blodpropper i arterierne (en type blodkar) kan øges, hvis du er over 65 år, hvis du har sukkersyge, eller hvis du tidligere har haft blodpropper i arterierne. Tal med din læge, eftersom blodpropper kan forårsage hjerteanfald og slagtilfælde.


        • Zirabev kan også øge risikoen for at udvikle blodpropper i venerne (en type blodkar).


        • Denne medicin kan forårsage blødning, især tumor-relateret blødning. Kontakt din læge, hvis du eller din familie har tendens til blødningsproblemer, eller hvis du tager blodfortyndende medicin.


        • Det er muligt, at Zirabev kan forårsage blødning i og omkring hjernen. Tal med din læge, hvis du har kræftspredning, som påvirker hjernen.


        • Det er muligt, at Zirabev kan øge risikoen for blødning i lungerne, herunder blodig hoste eller spyt. Tal med din læge, hvis du tidligere har bemærket dette.


        • Zirabev kan øge risikoen for at udvikle et svagt hjerte. Det er vigtigt, at din læge ved, om du tidligere har fået antracykliner (for eksempel doxorubicin, en speciel slags kemoterapi, som bruges mod nogle kræfttyper), om du har fået strålebehandling af brystet, eller om du har en hjertesygdom.


        • Denne medicin kan forårsage infektioner og nedsætte antallet af neutrofiler (en type blodceller, som er vigtige for at beskytte dig mod bakterier).


        • Det er muligt, at Zirabev kan forårsage allergiske og/eller infusionsrelaterede reaktioner.

          Fortæl lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du tidligere har oplevet problemer efter injektioner, såsom svimmelhed/fornemmelse af at besvime, kortåndethed,

          hævelse eller hududslæt.


        • En sjælden neurologisk bivirkning kaldet posteriort reversibelt encefalopati- syndrom (PRES) har været knyttet til bevacizumabbehandling. Hvis du får hovedpine, synsforstyrrelser, bliver omtåget eller får kramper med eller uden forhøjet blodtryk, skal du kontakte lægen.

          Kontakt din læge, også selvom du kun tidligere har oplevet de ovennævnte tilstande. Før du får Zirabev, eller imens du bliver behandlet med Zirabev:

        • hvis du har eller har haft smerter i munden, tænderne og/eller kæben, hævelse eller sår inde i munden, følelsesløshed eller en følelse af tyngde i kæben, eller får en løs tand, skal du

          straks fortælle det til din læge og tandlæge.

        • hvis du behøver invasiv tandbehandling (fx tandudtrækning) eller en tandoperation, skal du fortælle din tandlæge, at du er i behandling med Zirabev, især hvis du også bliver eller er

      blevet behandlet med bisfosfonater, som injektion i blodet.


      Du kan blive rådet til at få foretaget et tandeftersyn, før du starter i behandling med Zirabev.


      Børn og unge

      Det frarådes at anvende Zirabev til børn og unge under 18 år, da sikkerheden og fordelene ved Zirabev ikke er fastlagt hos denne patientgruppe.


      Der er rapporteret tilfælde af dødt knoglevæv (nekrose) i andre knogler end i kæben hos patienter

      under 18 år, som blev behandlet med bevacizumab.


      Brug af anden medicin sammen med Zirabev

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.


      Kombination af Zirabev med en anden medicin, sunitinibmalat (ordineret for kræft i nyrerne eller mave- tarmkanalen) kan forårsage alvorlige bivirkninger. Tal med din læge for at sikre, at du ikke kombinerer disse 2 lægemidler.


      Fortæl din læge, hvis du får en platin- eller taxan-baseret behandling til lungekræft eller til brystkræft, som har spredt sig. Kombination af Zirabev og disse behandlinger kan øge risikoen for alvorlige bivirkninger.


      Fortæl det til din læge, hvis du får eller for nylig har fået strålebehandling.


      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Du må ikke anvende denne medicin, hvis du er gravid. Zirabev kan skade det ufødte barn, da det kan standse dannelsen af nye blodkar. Din læge bør vejlede dig om anvendelsen af prævention

      under behandlingen med Zirabev og i mindst 6 måneder efter sidste dosis Zirabev.


      Fortæl straks din læge, hvis du er gravid, bliver gravid under behandling med denne medicin eller har planer om at blive gravid.


      Du må ikke amme under behandling med Zirabev og i mindst 6 måneder efter sidste dosis Zirabev, da Zirabev kan påvirke væksten og udviklingen af dit barn.


      Zirabev kan nedsætte kvinders frugtbarhed. Kontakt din læge for at få yderligere information.


      Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Det er ikke påvist, at bevacizumab nedsætter din evne til at køre bil eller betjene maskiner. Alligevel er der rapporteret søvnighed og besvimelse ved anvendelse af bevacizumab. Hvis du oplever symptomer, som påvirker dit syn eller din koncentrationsevne eller din reaktionsevne, skal du lade være med at køre bil og betjene maskiner, før symptomerne er forsvundet.


      Zirabev indeholder natrium

      Dette lægemiddel indeholder 3,0 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. 4 ml. Dette svarer til 0,15% af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.


      Dette lægemiddel indeholder 12,1 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. 16 ml. Dette svarer til 0,61% af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.


      Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du afhængig af dosis og din legensvægt skal have flere hætteglas, især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lav salt (natrium) indhold.


  3. Sådan skal du bruge Zirabev Dosis og indgivelseshyppighed

    Dosis af Zirabev afhænger af din legemsvægt og af den type kræft, der skal behandles. Den anbefalede dosis er 5 mg, 7,5 mg, 10 mg eller 15 mg pr. kilo legemsvægt. Din læge vil ordinere den dosis Zirabev, som passer til dig. Du vil blive behandlet med Zirabev én gang hver 2. eller 3. uge. Antallet af infusioner, som du skal have, afhænger af, hvordan du reagerer på behandlingen. Du

    skal fortsætte med Zirabev, indtil Zirabev ikke længere hindrer tumoren i at vokse. Din læge vil diskutere det med dig.


    Anvendelsesmåde og indgivelsesmåde

    Zirabev er et koncentrat til opløsning til infusion. Afhængig af den dosis, som er foreskrevet til dig, vil en del af indholdet i hætteglasset med Zirabev eller hele indholdet blive fortyndet med

    natriumchloridopløsning (saltvandsopløsning) før anvendelsen. Du vil få den fortyndede opløsning

    med Zirabev af en læge eller sygeplejerske ved intravenøs infusion (et drop i din vene). Den første infusion vil vare 90 minutter. Hvis den tåles godt, vil den næste infusion vare 60 minutter.

    Efterfølgende infusioner vil måske kun vare 30 minutter.


    Behandlingen med Zirabev skal midlertidigt afbrydes

    • hvis du får svært forhøjet blodtryk, der kræver behandling med blodtryksmedicin,

    • hvis du har problemer med sårheling efter en operation,

    • hvis du skal opereres.


      Behandlingen med Zirabev skal stoppes permanent, hvis du får

    • svært forhøjet blodtryk, som ikke kan kontrolleres med blodtrykssænkende medicin, eller hvis blodtrykket pludseligt stiger alvorligt,

    • protein i urinen, efterfulgt af hævelser på kroppen,

    • hul i tarmvæggen,

    • en abnorm, rørformet forbindelse eller passage mellem luftrøret og spiserøret, mellem indre organer og huden, mellem skeden og et eller andet sted på tarmen eller mellem

      andre væv, som ikke normalt er forbundet (fistel), og som lægen vurderer er alvorlig,

    • alvorlige infektioner i huden eller i de dybereliggende lag under huden,

    • en blodprop i arterierne,

    • en blodprop i lungerne,

    • svær blødning.


      Hvis du har fået for meget Zirabev

    • Du kan få svær migræne. Hvis det sker, skal du straks tale med din læge, apotekspersonale eller sundhedspersonale om det.


      Hvis en dosis Zirabev glemmes

    • Din læge beslutter, hvornår du skal have den næste dosis Zirabev. Du bør tale med din læge om det.


      Hvis du holder op med at bruge Zirabev

      Hvis behandlingen med Zirabev stoppes, kan virkningen på tumorvæksten ophøre. Stop ikke behandlingen med Zirabev før, du har diskuteret det med din læge.


      Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken.

    Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.


    De bivirkninger, der er vist nedenfor, blev observeret, når bevacizumab blev givet sammen med kemoterapi. Det betyder ikke at disse bivirkninger nødvendigvis kun skyldes bevacizumab.


    Allergiske reaktioner

    Hvis du får en allergisk reaktion, skal du med det samme fortælle det til din læge eller sundhedspersonalet. Symptomerne kan inkludere vejrtrækningsbesvær eller brystsmerter. Du kan også

    opleve hudrødme eller blussende hud, udslæt, kuldegysninger og rysten eller kvalme og opkastning.


    Du skal omgående søge hjælp, hvis du får en af de nedenfor anførte bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger, som kan være meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 patient ud af 10), omfatter:

    • forhøjet blodtryk,

    • følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i hænder og fødder,

    • nedsat antal af celler i blodet, inklusive hvide blodlegemer som hjælper med at bekæmpe infektioner i kroppen (kan være ledsaget af feber) og celler, der hjælper blodet med at størkne,

    • svaghedsfølelse og mangel på energi,

    • træthed,

    • diarré, kvalme, opkastning, mavesmerter,


      Alvorlige bivirkninger, som kan være almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter), omfatter:

    • huller i tarmen,

    • blødning, herunder blødning i lungerne hos patienter med ikke-småcellet lungekræft,

    • blokering af arterier på grund af en blodprop,

    • blokering af vener på grund af en blodprop,

    • blokering af blodårerne i lungerne på grund af en blodprop,

    • blokering af vener i benene på grund af en blodprop,

    • hjertesvigt,

    • problemer med sårheling efter operation,

    • rødme, afskalning, ømhed, smerter eller blisterdannelse på fingre eller fødder,

    • nedsat antal røde blodlegemer i blodet,

    • mangel på energi,

    • mave- og tarmproblemer,

    • muskel- og ledsmerter, muskelsvaghed,

    • mundtørhed kombineret med tørst og/eller nedsat urinmængde eller mørkfarvet urin,

    • inflammation (betændelseslignende reaktion) i slimhinder i mund og tarme, lunger og luftveje, kønsdele og urinveje,

    • sår i munden og spiserøret, som kan være smertefulde og forårsage synkeproblemer,

    • smerter, inklusive hovedpine, rygsmerter, bækkensmerter og smerter omkring endetarmen,

    • lokaliseret ansamling af pus,

    • infektion, specielt infektion i blodet eller blæren,

    • nedsat blodtilførsel til hjernen eller slagtilfælde,

    • søvnighed,

    • næseblod,

    • forøgelse af hjerterytmen (pulsen),

    • tarmblokade,

    • unormal urintest (protein i blodet),

    • kortåndethed eller lavt indhold af ilt i blodet,

    • infektion i huden eller i de dybereliggende lag under huden,

    • fistel: abnorm, rørformet forbindelse mellem indre organer og hud eller andre væv, som normalt ikke er forbundet, inklusive forbindelse mellem skeden og tarmen hos patienter med livmoderhalskræft.


      Alvorlige bivirkninger med ikke kendt hyppighed (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) omfatter:

    • alvorlige infektioner i huden eller underliggende lag, især hvis du har haft huller i tarmvæggen

      eller problemer med sårheling,

    • allergiske reaktioner (symptomer kan være vejrtrækningsproblemer, ansigtsrødme, udslæt, lavt blodtryk eller højt blodtryk, lav iltmængde i blodet, brystsmerter eller

      kvalme/opkastning),

    • negativ påvirkning af kvinders evne til at få børn (for yderligere anbefalinger se nedenfor efter bivirkningslisten),

    • tilstand i hjernen med symptomer såsom kramper, hovedpine, forvirring og synsforstyrrelser (posterior reversibel encefalopatisyndrom (PRES)),

    • symptomer, som tyder på ændringer i den normale hjernefunktion (hovedpine,

      synsforstyrrelser, forvirring eller kramper) og højt blodtryk,

    • en udvidelse og svækkelse af en blodårevæg eller en rift i en blodårevæg (aneurismer og arterielle dissektioner),

    • tilstopning af meget små blodårer i nyrerne,

    • abnormt højt blodtryk i lungernes blodårer, som forårsager, at højre side af hjertet arbejder hårdere end normalt,

    • hul i skillevæggen mellem de to næsebor,

    • hul i maven eller tarmen,

    • åbent sår eller hul i slimhinderne i maven eller tyndtarmen (symptomer kan være mavesmerter, oppustethed, sort tjæreagtig afføring eller blod i afføringen eller blod i opkast),

    • blødning fra den nedre del af tyktarmen,

    • skader i tandkødet med en blotlagt kæbeknogle, der ikke heler; kan være forbundet med smerter og inflammation (betændelseslignende tilstand) i det omgivende væv (for yderligere anbefalinger se nedenfor efter bivirkningslisten),

    • hul i galdeblæren (symptomer kan være mavesmerter, feber og kvalme/opkastning).

      Du skal søge hjælp så hurtigt som muligt, hvis du får en af nedenfor nævnte bivirkninger. Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter), som ikke var

      alvorlige, omfatter:

    • forstoppelse,

    • tab af appetit,

    • feber,

    • problemer med øjnene (inklusive øget tåreproduktion),

    • taleforstyrrelser,

    • smagsforstyrrelser,

    • løbende næse,

    • tør hud, afskalning og inflammation (betændelseslignende tilstand) i huden, misfarvning af huden,

    • vægttab,

    • næseblod.


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter), som ikke er alvorlige, omfatter:

    • ændringer i stemmen og hæshed.


      Patienter over 65 år har øget risiko for at få følgende bivirkninger:

    • blodprop i arterierne, som kan resultere i slagtilfælde eller hjertetilfælde,

    • reduktion i antallet af hvide blodceller i blodet og i antallet af celler, der hjælper blodet med at størkne,

    • diarré,

    • kvalme,

    • hovedpine,

    • træthed,

    • forhøjet blodtryk,


      Zirabev kan også forårsage ændringer i de laboratorieundersøgelser, som din læge foretager. Disse inkluderer: Nedsat antal hvide blodceller, specielt neutrofile (en type hvide blodceller, som hjælper mod infektioner), protein i urinen, nedsat kalium, nedsat natrium eller nedsat fosfor (mineral) i blodet, øget sukker i blodet, øget basisk fosfatase (et enzym) i blodet, forhøjet serum-kreatinin (et protein, som måles ved en blodprøve og bruges til at vurdere din nyrefunktion), nedsat hæmoglobin (findes i røde blodceller, og som transporterer ilt), som kan være alvorlig.

      Smerter i munden, tænderne og/eller kæben, hævelse eller sår inde i munden, følelsesløshed eller en følelse af tyngde i kæben eller en tand, der løsner sig. Dette kan være tegn og symptomer på knogleskade i kæben (osteonekrose). Fortæl straks din læge og tandlæge, hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer.


      Kvinder, som ikke er kommet i overgangsalderen (kvinder, som har en menstruationscyklus) kan opleve, at deres menstruation bliver uregelmæssig eller udebliver, og at deres frugtbarhed bliver nedsat. Hvis du overvejer at få børn, skal du rådføre dig med din læge, før behandlingen påbegyndes.


      Zirabev er blevet udviklet og fremstillet til behandling af kræft ved injektion i blodbanen. Det er ikke blevet udviklet eller fremstillet til injektion i øjet. Det er derfor ikke godkendt til anvendelse på denne måde. Hvis Zirabev injiceres direkte i øjet (ikke-godkendt brug), kan følgende bivirkninger forekomme:


    • infektion eller vævsirritation (inflammation) i øjeæblet,

    • røde øjne, små partikler eller pletter i synsfeltet (”flyvende fluer”), øjensmerter,

    • lysglimt, som bevæger sig som ”flyvende fluer”, og som udvikler sig til tab af noget af synet,

    • forhøjet tryk i øjet,

    • blødning i øjet.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

    image

    pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen det nationale

    rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på den ydre karton og på hætteglasset, efter forkortelsen ”EXP”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses. Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.


    Infusionsopløsningen skal anvendes umiddelbart efter fortyndingen. Hvis den ikke anvendes straks, er opbevaringstider og -betingelser brugerens ansvar og bør normalt ikke overstige 24 timer ved 2ºC-8ºC, medmindre infusionsopløsningen er fremstillet under sterile forhold. Når fortyndingen har fundet sted under sterile forhold, er Zirabev stabil i op til 35 dage ved 2ºC-8ºC efter fortynding og op til 48 timer ved temperaturer, der ikke overstiger 30ºC.


    Brug ikke Zirabev, hvis du opdager partikler eller misfarvning før indgift.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Zirabev indeholder

natrium”).


Udseende og pakningsstørrelser

Zirabev er et koncentrat til opløsning til infusion. Koncentratet er en klar til let opaliserende, farveløs til lysebrun væske i et hætteglas af glas med gummiprop. Hvert hætteglas indeholder 100 mg

bevacizumab i 4 ml opløsning eller 400 mg bevacizumab i 16 ml opløsning. Hver pakning med Zirabev indeholder et hætteglas.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pfizer Europe MA EEIG, Boulevard de la Plaine 17, 1050 Bruxelles, Belgien


Fremstiller

Pfizer Ireland Pharmaceuticals, Grange Castle Business Park, Clondalkin, Dublin 22, Ireland Eller

Pfizer Service Company BV, Hoge Wei 10, Zaventem, 1930, Belgien


Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:


België/Belgique/Belgien Luxembourg/Luxemburg Pfizer NV/SA

Tél/Tel: +32 (0)2 554 62 11

Kύπρος

Pfizer Eλλάς A.E. (Cyprus Branch)

T: +357 22817690


Česká republika

Pfizer, spol. s r.o.

Tel: +420 283 004 111

Magyarország

Pfizer Kft.

Tel.: +36 1 488 37 00


Danmark

Pfizer ApS

Tlf: +45 44 20 11 00

Malta

Drugsales Ltd

Tel: +356 21419070/1/2


Deutschland

PFIZER PHARMA GmbH Tel: +49 (0)30 550055-51000

Nederland

Pfizer bv

Tel: +31 (0)800 63 34 636


България

Пфайзер Люксембург САРЛ, Клон България

Teл: +359 2 970 4333

Norge

Pfizer AS

Tlf: +47 67 52 61 00


Eesti

Pfizer Luxembourg SARL Eesti filiaal Tel: +372 666 7500

Österreich

Pfizer Corporation Austria Ges.m.b.H. Tel: +43 (0)1 521 15-0


Ελλάδα

Pfizer Eλλάς A.E.

Τηλ: +30 210 6785800

Polska

Pfizer Polska Sp. z o.o. Tel.: +48 22 335 61 00

España

Pfizer, S.L.

Tel: +34 91 490 99 00

Portugal

Laboratórios Pfizer, Lda. Tel: +351 21 423 5500


France

Pfizer

Tél: +33 (0)1 58 07 34 40

România

Pfizer Romania S.R.L Tel: +40 (0) 21 207 28 00


Hrvatska

Pfizer Croatia d.o.o. Tel: +385 1 3908 777

Slovenija

Pfizer Luxembourg SARL

Pfizer, podružnica za svetovanje s področja farmacevtske dejavnosti, Ljubljana

Tel: +386 (0)1 52 11 400


Ireland

Pfizer Healthcare Ireland

Tel: +1800 633 363 (toll free)

Tel: +44 (0)1304 616161

Slovenská republika

Pfizer Luxembourg SARL, organizačná zložka Tel: + 421 2 3355 5500


Ísland

Icepharma hf.

Sími: +354 540 8000

Suomi/Finland

Pfizer Oy

Puh/Tel: +358 (0)9 430 040


Italia

Pfizer S.r.l.

Tel: +39 06 33 18 21

Sverige

Pfizer AB

Tel: +46 (0)8 550 520 00


Latvija

Pfizer Luxembourg SARL filiāle Latvijā Tel: + 371 670 35 775

United Kingdom (Northern Ireland)

Pfizer Limited

Tel: +44 (0)1304 616161


Lietuva

Pfizer Luxembourg SARL filialas Lietuvoje Tel: +370 5 251 4000


Denne indlægsseddel blev senest ændret

image

.