Botox
botulinum toxin
Botulinumtoksin type A
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som De har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at bruge BOTOX
Sådan skal De bruge BOTOX
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
hvis De er allergisk over for botulinumtoksin type A eller et af de øvrige indholdsstoffer i BOTOX (angivet i punkt 6).
hvis De har en infektion ved det planlagte injektionssted.
når De er i behandling for urininkontinens og får en urinvejsinfektion eller pludselig ikke kan tømme blæren (og ikke jævnligt bruger kateter)
hvis De er i behandling for urininkontinens og ikke ønsker at begynde at bruge kateter, hvis det er nødvendigt.
hvis De har haft synkebesvær eller ved en fejltagelse har fået mad eller drikke ned i lungerne, især hvis De skal behandles for vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre
hvis De er over 65 år og har andre alvorlige sygdomme
hvis De lider af andre muskelproblemer eller kroniske sygdomme, der påvirker musklerne (f.eks. myasthenia gravis eller Eaton- Lamberts syndrom)
hvis De lider af visse sygdomme der påvirker nervesystemet (f.eks. amyotrofisk lateralsklerose eller motorisk neuropati)
hvis De har betydelig svaghed eller svækkelse af de muskler, hvor lægen vil give injektioner
hvis De er blevet opereret eller har haft skader, der kan have påvirket den muskel, hvor De skal have injektionen
hvis De har haft problemer (f.eks. er besvimet) i forbindelse med tidligere injektioner
hvis De har betændelse i musklerne eller huden der, hvor lægen har planlagt at give injektioner
hvis De har en hjerte-kar-sygdom (sygdom i hjerte eller kredsløb)
hvis De lider af eller tidligere har haft krampeanfald
hvis De lider af akut vinkelblokglaukom (speciel form for grøn stær med højt tryk i øjet) eller har fået at vide, at De har risiko for at få denne øjensygdom
hvis De skal starte behandling for overaktiv blære med urinlækage, og De er en mand med symptomer på blokerede urinveje i form af vandladningsbesvær eller en svag eller afbrudt stråle.
Efter injektion af BOTOX
Generelle forholdsregler
Som det er tilfældet ved alle injektioner kan behandlingen medføre infektion, smerter, hævelse, føleforstyrrelser i huden (f.eks. snurren eller følelsesløshed), nedsat følelse i huden, ømhed, rødme, blødning/blå mærker ved injektionsstedet og blodtryksfald eller besvimelse; dette kan skyldes smerter og/eller nervøsitet forbundet med selve injektionen.
Der er rapporteret bivirkninger af botulinumtoksin (f.eks. muskelsvaghed, synkebesvær eller nedsugning af mad og drikke i luftvejene), der kan være forbundet med spredning af toksinet fjernt fra injektionsstedet. Disse bivirkninger kan være milde til alvorlige, kan kræve behandling og i visse tilfælde medføre dødsfald. Det udgør en særlig risiko for patienter med en tilgrundliggende sygdom, der gør dem sårbare over for disse symptomer.
Der er rapporteret om alvorlige og/eller øjeblikkelige allergiske reaktioner, som kan omfatte symptomer som nældefeber, hævelse af ansigt eller svælg, åndenød, hvæsende vejrtrækning og besvimelse. Der er også rapporteret om forsinkede allergiske reaktioner (serumsyge), som kan omfatte symptomer som f.eks. feber, ledsmerter og hududslæt.
Hos patienter behandlet med BOTOX, er der også observeret bivirkninger relateret til hjertet, herunder uregelmæssig hjerterytme og hjerteanfald, i visse tilfælde med dødelig udgang. Nogle af disse patienter havde dog i forvejen risiko for hjerteproblemer.
Der er rapporteret krampeanfald hos patienter i behandling med BOTOX, særligt hos voksne og børn, der er tilbøjelige til krampeanfald. Det er uklart, om BOTOX er skyld i disse krampeanfald. Krampeanfald, der blev rapporteret hos børn, opstod mest hos patienter med spastisk lammelse i behandling for vedvarende muskelkramper.
Hvis De behandles for ofte eller dosen er for høj, kan De få muskelsvaghed og bivirkninger forbundet med spredning af toksinet, eller kroppen kan udvikle antistoffer, som kan mindske virkningen af BOTOX.
Når BOTOX anvendes til behandling af en tilstand, der ikke er angivet i denne indlægsseddel, kan det føre til alvorlige reaktioner – især hos patienter, der allerede har synkebesvær eller er stærkt svækkede.
Hvis De ikke har motioneret tilstrækkeligt i længere tid før behandling med BOTOX, bør De gradvist øge motionsniveauet, når De er startet på behandlingen.
Det er usandsynligt, at denne medicin kan forbedre bevægeligheden af led, hvis den omkringliggende muskel har mistet sin elasticitet.
BOTOX bør ikke anvendes til behandling af vedvarende muskelkramper i anklerne hos voksne efter slagtilfælde, hvis det ikke forventes at føre til en bedring af funktion (f.eks. gang) eller symptomer (f.eks. smerter) eller at være en hjælp til patientpleje. Hvis det er mere end 2 år siden, Deres slagtilfælde fandt sted, eller hvis Deres muskelkramper i anklerne er aftaget, kan forbedringer af aktiviteter som f.eks. gang være begrænsede. Lægen vil endvidere vurdere om denne behandling er velegnet til patienter, som har høj risiko for at falde.
BOTOX bør kun anvendes til behandling af muskelkramper i anklerne efter slagtilfælde, efter at sundhedspersonale med erfaring med behandling i forbindelse med rehabilitering af patienter efter slagtilfælde, har foretaget en vurdering.
Når BOTOX anvendes til behandling af vedvarende muskelkramper i øjenlåget, kan det få øjnene til at blinke mindre hyppigt, hvilket kan give skader på øjnenes overflade. For at forebygge dette kan De være nødt til at bruge øjendråber, salve, bløde kontaktlinser eller tildække øjet, så det holdes lukket. Lægen kan oplyse Dem, om det er nødvendigt.
Når BOTOX bruges til at kontrollere urininkontinens, vil Deres læge give Dem antibiotika før og efter behandlingen for at forsøge at forebygge urinvejsinfektion.
De bliver undersøgt af lægen ca. 2 uger efter injektionen, hvis De ikke brugte kateter før injektionen. De bliver bedt om at lade vandet og får derefter målt den mængde urin, der er tilbage i blæren med ultralyd. Lægen beslutter, om De skal komme tilbage til den samme undersøgelse i løbet af de næste 12 uger. De skal kontakte lægen, hvis De på et tidspunkt ikke kan lade vandet, da det er muligt, at De skal begynde at bruge kateter. Hos patienter med urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller dissemineret sklerose kan omkring en tredjedel, som ikke brugte kateter før behandlingen, få behov for at bruge kateter efter behandlingen. Hos patienter med urininkontinens på grund af overaktiv blære kan omkring 6 ud af 100 patienter få brug for at bruge kateter efter behandling.
hvis De anvender antibiotika (mod infektioner), kolinesterasehæmmere eller muskelafslappende midler, da nogle af disse midler kan øge virkningen af BOTOX.
hvis De for nylig har fået injektioner af præparater med et botulinumtoksin (det aktive stof i BOTOX), da det kan give en for stor virkning af BOTOX.
hvis De bruger blodpladehæmmende midler (hjertemagnyl og lignende) og/eller antikoagulantia (blodfortyndende medicin)
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, har gjort det for nylig eller planlægger at tage anden medicin.
Medmindre det er klart nødvendigt, vil De normalt ikke blive behandlet med BOTOX, hvis De er gravid eller er en kvinde i den fødedygtige alder, som ikke anvender prævention. Kvinder, der ammer, bør ikke behandles med BOTOX. Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger dette lægemiddel.
BOTOX kan virke sløvende og give synsforstyrrelser i større eller mindre grad. Det skal De tage hensyn til, hvis De skal færdes i trafikken eller arbejde med maskiner. Spørg lægen til råds, hvis De er i tvivl.
Injektion af BOTOX må kun udføres af speciallæger med erfaring i brug af dette lægemiddel.
De må kun få ordineret BOTOX, hvis De har fået stillet diagnosen af en neurolog med speciale inden for dette område. BOTOX skal indgives under tilsyn af en neurolog. BOTOX er ikke beregnet til behandling af akut migræne, kronisk spændingshovedpine eller til patienter med hovedpine, der skyldes medicinmisbrug.
BOTOX gives som injektion i musklerne (intramuskulært), ind i blærevæggen via et specifikt instrument (cystoskop), der bruges til injektion ind i blæren, eller i huden (intrakutant). Medicinen injiceres direkte i det berørte område af kroppen. Lægen vælger sædvanligvis at injicere BOTOX flere steder i hvert område, der skal behandles.
Antallet af injektioner pr. muskel og doseringen afhænger af indikationen. Derfor fastsætter lægen, hvor meget, hvor ofte og i hvilke muskler De skal have BOTOX. Det anbefales, at lægen giver den laveste virksomme dosis.
Ældre personer skal have samme doser som andre voksne.
Doseringen af BOTOX og virkningens varighed afhænger af, hvilken tilstand De behandles for. Nedenfor står oplysningerne for hver enkelt tilstand.
Sikkerheden og virkningen af BOTOX er klarlagt hos børn og unge over to år til behandling af vedvarende muskelkramper i ankler og fødder, som skyldes cerebral parese.
Der er begrænset information tilgængelig vedrørende brug af BOTOX til følgende tilstande hos børn/unge over 12 år. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til disse indikationer.
Vedvarende muskelkramper i øjenlåget og ansigtet | 12 år |
Vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre | 12 år |
Kraftig svedtendens i armhulerne 12 år (begrænset erfaring hos unge i alderen 12-17 år)
Dosering
Doseringen af BOTOX og virkningens varighed afhænger af, hvilken tilstand De behandles for. Nedenfor står oplysningerne for hver enkelt tilstand.
Indikation | Maksimal dosis (enheder pr. berørt område) | Min. interval mellem behandlinger | |
Første behandling | Efterfølgende behandlinger | ||
Vedvarende muskelkramper i ankler og fødder hos børn med cerebral parese | Ankler og fødder: 4-8 enheder/kg eller 300 enheder, alt efter hvad der er lavest | Ved behandling af ankler og fødder på begge ben må den maksimale dosis ikke overstige 10 enheder/kg eller 340 enheder, alt efter hvad der er lavest | 3 måneder* |
Vedvarende muskelkramper i håndled og hænder hos voksne patienter, efter slagtilfælde | Nøjagtig dosering og antal injektionssteder pr. hånd/håndled tilpasses den enkelte patients behov og er maks. 240 enheder | Nøjagtig dosering og antal injektionssteder tilpasses den enkelte patients behov og er maks. 240 enheder | 12 uger |
Vedvarende muskelkramper i ankler og fødder hos voksne patienter efter slagtilfælde | Deres læge kan give flere injektioner i de berørte muskler. Den samlede dosis er 300 enheder fordelt på 3 muskler ved hver behandlingsseance | Den samlede dosis er 300 enheder fordelt på tre muskler ved hver behandlingsseance | 12 uger |
Vedvarende muskelkramper i øjenlåg og ansigt | 1,25-2,5 enheder pr. injektionssted. Op til 25 enheder pr. øje ved muskelkramper i øjet | Op til 100 enheder ved muskelkramper i øjet | 3 måneder ved muskelkramper i øjet |
Vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre | 200 enheder Der må højst gives 50 enheder på ét sted | Op til 300 enheder | 10 uger |
Hovedpine hos voksne med kronisk migræne | 155 til 195 enheder. Der må højst gives 5 enheder på ét sted | 155 til 195 enheder | 12 uger |
Overaktiv blære med urinlækage | 100 enheder | 100 enheder | 3 måneder |
Urinlækage pga. blæreproblemer, der skyldes rygmarvsskade eller dissemineret sklerose | 200 enheder | 200 enheder | 3 måneder |
Kraftig svedtendens i armhulerne | 50 enheder pr. armhule | 50 enheder pr. armhule | 16 uger |
*Lægen kan vælge en dosis, der indebærer, at behandlingen gives med op til 6 måneders interval.
Tid til bedring og virkningens varighed
Ved vedvarende muskelkramper i ankler eller fødder hos børn i alderen fra 2 år eller opefter indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af de første 2 uger efter injektion.
Ved vedvarende muskelkramper i håndled og hænder hos voksne patienter efter slagtilfælde indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af de første 2 uger efter injektion. Den maksimale virkning ses sædvanligvis ca. 4-6 uger efter behandlingen.
Ved vedvarende muskelkramper i ankler hos voksne patienter efter slagtilfælde kan De få gentaget behandlingen, når virkningen begynder at aftage, men ikke hyppigere end hver 12. uge.
Ved vedvarende muskelkramper i øjenlåg og ansigt indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 3 dage efter injektion, og den maksimale virkning ses sædvanligvis efter 1-2 uger.
Ved vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Den maksimale virkning ses sædvanligvis ca. 6 uger efter behandlingen.
Ved urinlækage på grund af overaktiv blære indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Virkningen varer typisk 6-7 måneder efter injektion.
Ved urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskade eller dissemineret sklerose indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Virkningen varer typisk 8-9 måneder efter injektion.
Ved kraftig svedtendens i armhulerne indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af den første uge efter injektion. Virkningen varer i gennemsnit 7,5 måneder efter den første injektion, mens 1 af 4 patienter stadig kan mærke virkning efter et år.
Der kan gå noget tid, før der viser sig tegn på, at De har fået for meget BOTOX. Kontakt lægen, hvis De er kommet til at synke BOTOX eller får en injektion ved en fejltagelse. De skal muligvis holdes under observation i nogle uger.
Hvis De har fået for meget BOTOX, kan De få de følgende symptomer. I så fald skal De omgående kontakte lægen, som vil vurdere, om De bør indlægges:
Muskelsvaghed, der kan være lokal eller fjernt fra injektionsstedet.
Besvær med at trække vejret, synke eller tale på grund af muskellammelse.
Nedsugning af mad eller drikke ned i lungerne (aspiration). Det kan føre til lungebetændelse på grund af muskellammelse.
Hængende øjenlåg, dobbeltsyn.
Almen svækkelse.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Generelt indtræffer de fleste bivirkninger i løbet af nogle få dage efter injektionen. De er normalt kortvarige, men kan vare i flere måneder og i sjældne tilfælde endnu længere.
Bivirkningerne er inddelt i følgende kategorier alt efter, hvor hyppigt de forekommer:
Meget almindelige | Kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer |
Almindelige | Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer |
Ikke almindelige | Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer |
Sjældne | Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer |
Meget sjældne | Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer |
Nedenfor er bivirkningerne opstillet efter, hvilken del af kroppen der behandles med BOTOX. Kontakt Deres læge eller apotekspersonalet, hvis en af bivirkningerne bliver værre, eller hvis De får bivirkninger, der ikke er nævnt i denne indlægsseddel.
Almindelige | Udslæt, gangproblemer, forstrækning eller overrivning af ledbånd, overfladiske sår på huden, smerter ved injektionsstedet. |
Ikke almindelige | Muskelsvaghed. |
Der er fremkommet sjældne spontane rapporter om dødsfald, der somme tider var forbundet med aspirationspneumoni (lungebetændelse som følge nedsugning af mad og drikke i lungerne) hos børn med svær cerebral parese efter behandling med BOTOX.
Almindelige | Øget muskelspænding, blå mærker og blødning under huden med blodudtrædninger (ekkymose eller purpura), smerter i hænder og fingre, muskelsvaghed, smerter ved injektionsstedet, feber, influenzalignende symptomer, blødning eller svie ved injektionsstedet. |
Ikke almindelige | Depression, søvnløshed (insomni), nedsat følelse i huden, hovedpine, følelsesløshed, manglende koordination af bevægelser, hukommelsestab, svimmelhed eller omtågethed (vertigo), fald i blodtrykket når man rejser sig, hvilket giver svimmelhed, uklarhed eller besvimelse, kvalme, følelsesløshed omkring munden, betændelse i |
huden (dermatitis), kløe, udslæt, ledsmerter eller ledbetændelse, almen svaghed, smerter, øget følsomhed ved injektionsstedet, almen utilpashed, hævelser i lemmerne
– f.eks. i hænder og fødder.
Nogle af disse ikke almindelige bivirkninger kan også være forbundet med Deres sygdom.
Almindelige Udslæt, ledsmerter eller ledbetændelse, stive eller ømme muskler, hævelser i lemmerne – f.eks. i hænder og fødder
Meget almindelige | Hængende øjenlåg. |
Almindelige | Punktformede skader på hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside), besvær med at lukke øjet helt, øjentørhed, lysfølsomhed, øjenirritation, tåreflåd, blå mærker under huden, hudirritation, hævelser i ansigtet. |
Ikke almindelige | Svimmelhed, svækkelse af ansigtsmusklerne, hængende muskler på den ene side af ansigtet, betændelse i hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside), unormal udad- eller indaddrejning af øjenlåget, dobbeltsyn, problemer med at se tydeligt, sløret syn, udslæt, træthed. |
Sjældne | Hævet øjenlåg. |
Meget sjældne | Sår, skader på hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside). |
Meget almindelige | Synkebesvær, muskelsvaghed, smerter. |
Almindelige | Hævelser og irritation inde i næsen (rinitis), tilstoppet næse eller snue, hoste, ondt i halsen, kilden eller irritation i svælget, svimmelhed, øget muskelspænding (kramper), nedsat følelse i huden, søvnighed, hovedpine, mundtørhed, kvalme, stive eller ømme muskler, svaghedsfornemmelse, influenzalignende symptomer, almen utilpashed. |
Ikke almindelige | Dobbeltsyn, feber, hængende øjenlåg, kortåndethed, stemmeforandringer. |
Almindelige | Hovedpine, migræne, svækkelse af ansigtsmusklerne, hængende øjenlåg, udslæt, kløe, nakkesmerter, muskelsmerter, muskelkramper, muskelstivhed, stramme muskler, muskelsvaghed, smerter ved injektionsstedet. |
Ikke almindelige | Synkebesvær, smerter i huden, kæbesmerter. |
Meget almindelige | Urinvejsinfektion, smertefuld vandladning efter injektionen*. |
Almindelige | Bakterier i urinen, er ikke i stand til at tømme blæren (urinretention), ufuldstændig tømning af blæren, hyppig vandladning i dagtimerne, hvide blodlegemer i urinen, blod i urinen efter injektionen**. |
* Denne bivirkning kan også være forbundet med selve injektionen.
**Denne bivirkning er kun forbundet med selve injektionen.
Meget almindelige Urinvejsinfektion, er ikke i stand til at tømme blæren (urinretention).
Almindelige Søvnløshed (insomni), forstoppelse, muskelsvaghed, muskelkramper, blod i urinen efter injektionen*, smertefuld vandladning efter injektionen*, udposning i blærevæggen (blæredivertikel), træthed, gangbesværgang (gangforstyrrelse), mulig ukontrolleret kropsreaktion (f.eks. voldsomt svedudbrud, dunkende hovedpine eller øget puls) omkring tidspunktet for injektionen (autonom dysrefleksi)*, fald.
*Nogle af disse almindelige bivirkninger kan også være forbundet med selve injektionen.
Meget almindelige | Smerter på injektionsstedet. |
Almindelige | Hovedpine, følelsesløshed, hedeture, øget svedtendens andre steder end i armhulen, unormal lugt af huden, kløe, bule under huden, hårtab, smerter i arme og ben – f.eks. i hænderne og fingre, smerter, reaktioner og hævelser, blødning eller svie og øget følsomhed ved injektionsstedet, almen svaghed. |
Ikke almindelige | Kvalme, muskelsvaghed, svaghedsfornemmelse, muskelsmerter, ledproblemer. |
Nedenfor er angivet en liste over de øvrige bivirkninger, der er forekommet med BOTOX uanset sygdom, efter at præparatet kom på markedet:
allergisk reaktion, herunder reaktioner på injektion af protein eller serum
hævelser i underhuden
nældefeber
spiseforstyrrelser, appetittab
nerveskade (plexopathia brachialis)
stemme- og taleproblemer
hængende muskler i den ene side af ansigtet
svækkelse af ansigtsmusklerne
nedsat følelse i huden
muskelsvaghed
kronisk sygdom der påvirker musklerne (myasthenia gravis)
besvær med at bevæge arm og skulder
følelsesløshed
smerter/følelsesløshed/eller svaghed udgående fra rygraden
anfald og besvimelse
øget tryk i øjet
skelen (strabismus)
sløret syn
problemer med at se tydeligt
nedsat hørelse
susen/ringen for ørerne (tinnitus)
svimmelhed eller omtågethed (vertigo)
hjerteproblemer inklusive hjerteanfald
aspirationspneumoni (lungebetændelse med utilsigtet nedsugning af mad, drikke, spyt eller opkastning i lungerne)
vejrtrækningsproblemer, svækket vejrtrækning og/eller svigtende vejrtrækning
mavesmerter
diarré, forstoppelse
mundtørhed
synkebesvær
kvalme, opkastning
hårtab
kløe
forskellige typer af rødt skjoldet hududslæt
kraftig svedtendens
tab af øjenvipper/øjenbryn
muskelsmerter, tab af nerveforsyning til/krympen af de behandlede muskler
almen utilpashed
feber
øjentørhed (forbundet med injektioner omkring øjnene)
lokale muskeltrækninger/ufrivillige muskelsammentrækninger
hævede øjenlåg
Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S. Websted: www.meldenbivirkning.dk.
Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Lægen må ikke anvende BOTOX efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C) eller i dybfryser (-5 °C til -20 °C).
Efter tilberedning af opløsningen anbefales det at anvende den med det samme, men opløsningen kan dog opbevares i op til 24 timer i køleskab (2 °C – 8 °C).
Aktivt stof: Botulinumtoksin type A fra Clostridium botulinum.
Øvrige indholdsstoffer: Humant albumin og natriumchlorid.
BOTOX er et tyndt, hvidt pulver i et gennemsigtigt hætteglas. Pulveret kan være svært at få øje på.
BOTOX 100 Allergan-enheder/hætteglas i pakninger med 1 hætteglas.
Tlf.: +45 6395 2700
Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ I Danmark markedsføres BOTOX også som BOTOX.
For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S.
1000132538-001-04
Botulinumtoksin type A
Botulinumtoksin-enhederne kan ikke overføres fra et produkt til et andet. De doser, der anbefales i Allergan-enheder, afviger fra andre botulinumtoksin-præparater.
BOTOX bør kun gives af læger med passende kvalifikationer og erfaring, når det drejer sig om behandling og anvendelse af det nødvendige udstyr.
Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæger i neurologi, og BOTOX må kun administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk migræne.
BOTOX er indiceret til behandling af fokal spasticitet af ankel og fod hos pædiatriske patienter i alderen fra 2 år og opefter, fokal spasticitet af håndled og hånd hos voksne patienter efter slagtilfælde, fokal spasticitet
af ankel og fod hos voksne patienter efter slagtilfælde blefarospasme, halvsidig facialisspasme og ledsagende fokale dystonier, cervikal dystoni (spastisk torticollis), symptomlindring hos voksne patienter, der opfylder kriterierne for kronisk migræne (hovedpine ≥15 dage om
måneden, hvoraf mindst 8 dage med migræne), og som har udvist utilstrækkeligt respons eller intolerans over for migræneprofylaktiske lægemidler, idiopatisk overaktiv blære med symptomer på urininkontinens, voldsom eller hyppig vandladning hos voksne patienter, som responderer utilstrækkeligt på eller ikke kan tåle antikolinerge lægemidler, urininkontinens hos voksne med neurogen detrusoroveraktivitet, der skyldes en neurogen blære på grund af stabil subcervikal rygmarvsskade eller dissemineret sklerose.
Persisterende, svær primær hyperhidrose i aksillerne, der hæmmer dagligdags aktiviteter, og som er resistent over for lokalbehandling.
Sikkerhed og virkning af BOTOX til andre indikationer end dem, der er beskrevet for den pædiatriske population i pkt. 4.1 i produktresuméet, er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. De foreliggende data for hver enkelt indikation er beskrevet i pkt. 4.2, 4.4, 4.8 og 5.1 i produktresuméet, som vist i tabellen nedenfor.
Blefarospasme/halvsidig facialisspasme | 12 år (se pkt. 4.4 og 4.8) |
Cervikal dystoni | 12 år (se pkt. 4.4 og 4.8) |
Fokal spasticitet | 2 år (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.8) |
Primær hyperhidrose i aksillerne | 12 år (begrænset erfaring hos unge i alderen 12-17 år, se pkt. 4.4, 4.8 og 5.1) |
Der er ingen særlige krav til justering af dosis hos ældre. Ved initial dosering bør der vælges den laveste anbefalede dosis for den pågældende indikation. Ved gentagne injektioner anbefales det at give den laveste effektive dosis med det længste klinisk indicerede interval mellem injektionerne. Ældre patienter med signifikant anamnese og samtidig medicinering bør behandles med forsigtighed. Alment gyldige, optimale dosisniveauer og antal injektionssteder pr. muskel er ikke fastsat for alle indikationer. I tilfælde, hvor de ikke foreligger, skal der derfor udfærdiges individuelle behandlingsregimer af lægen. Optimale dosisniveauer bør fastsættes ved titrering, men den anbefalede maksimale dosis må ikke overskrides. Som ved al medicinering bør initialdosis til en patient, der ikke tidligere har fået behandlingen, være den lavest mulige effektive dosis.
Dosering og indgivelsesmåde (se nærmere oplysninger i pkt. 4.2 og 4.4 i produktresuméet):
Fokal spasticitet i underekstremiteterne hos pædiatriske patienter:
Muskler | Valg af dosis |
Det mediale og laterale hoved på den berørte m. gastrocnemius. | Hemiplegi: Som startdosis anbefales 4 enheder/kg legemsvægt i det berørte lem. Diplegi: Som startdosis anbefales 6 enheder/kg legemsvægt i de berørte lemmer. Den totale dosis må ikke overskride 200 enheder. |
Fokal spasticitet i over- og underekstremiteterne forbundet med slagtilfælde
BOTOX er beregnet til behandling af fokal spasticitet, der kun er undersøgt i forbindelse med den sædvanlige standardbehandling, og det er ikke beregnet til erstatning for standardbehandlingen. Det er usandsynligt, at BOTOX vil forbedre bevægeligheden ved et led berørt af fikseret kontraktur.
Fokal spasticitet i overekstremiteterne forbundet med slagtilfælde:
Den anbefalede dosis til behandling af infantil spasticitet i underekstremitet er 4 enheder/kg til 8 enheder/kg legemsvægt eller 300 enheder, alt efter hvad der er lavest, fordelt mellem de berørte muskler. Ved behandling af begge underekstremiteter bør den totale dosis ikke overstige 10 enheder/kg legemsvægt eller 340 enheder, alt efter hvad der er lavest, i løbet af et 12 ugers interval.
Injicerede muskler |
(maksimale enheder pr. muskel) |
(maksimale enheder pr. muskel) | Antal injektions-steder |
Gastrocnemius, mediale hoved | 1 enhed/kg (37,5 enheder) | 2 enheder/kg (75 enheder) | 2 |
Gastrocnemius, laterale hoved | 1 enhed/kg (37,5 enheder) | 2 enheder/kg (75 enheder) | 2 |
Soleus | 1 enhed/kg (37,5 enheder) | 2 enheder/kg (75 enheder) | 2 |
Tibialis posterior | 1 enhed/kg (37,5 enheder) | 2 enheder/kg (75 enheder) | 2 |
Muskler | Valg af dosis, antal injektionssteder |
Flexor digitorum profundus | 15 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder |
Flexor digitorum sublimis | 15 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder |
Flexor carpi radialis | 15 – 60 enheder; 1-2 injektionssteder |
Flexor carpi ulnaris Adductor Pollicis Flexor Pollicis Longus | 10 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder 20 enheder; 1-2 injektionssteder 20 enheder; 1-2 injektionssteder |
* oversteg ikke en total dosis på 150 enheder
** oversteg ikke en total dosis på 300 enheder
Den nøjagtige dosering og antallet af injektionssteder skal tilpasses den enkelte patient ud fra størrelse, antal og placering af de berørte muskler, sværhedsgraden af spasticitet, eventuel lokal muskelsvækkelse og patientens respons på tidligere behandling.
Fokal spasticitet i over- og underekstremiteterne forbundet med slagtilfælde
BOTOX er beregnet til behandling af fokal spasticitet, der kun er undersøgt i forbindelse med den sædvanlige standardbehandling, og det er ikke beregnet til erstatning for standardbehandlingen. Det er usandsynligt, at BOTOX vil forbedre bevægeligheden ved et led berørt af fikseret kontraktur.
Muskler | Valg af dosis, antal injektionssteder |
Flexor digitorum profundus | 15 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder |
Flexor digitorum sublimis | 15 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder |
Flexor carpi radialis | 15 – 60 enheder; 1-2 injektionssteder |
Flexor carpi ulnaris Adductor Pollicis Flexor Pollicis Longus | 10 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder 20 enheder; 1-2 injektionssteder 20 enheder; 1-2 injektionssteder |
Den nøjagtige dosering og antallet af injektionssteder skal tilpasses den enkelte patient ud fra størrelse, antal og placering af de berørte muskler, sværhedsgraden af spasticitet, eventuel lokal muskelsvækkelse og patientens respons på tidligere behandling.
Muskel | Anbefalet dosis Samlet dosis, antal injektionssteder |
Gastrocnemius Mediale hoved Laterale hoved | 75 enheder, 3 injektionssteder 75 enheder, 3 injektionssteder |
Soleus | 75 enheder, 3 injektionssteder |
Tibialis posterior | 75 enheder, 3 injektionssteder |
Den anbefalede dosis til behandling af spasticitet i underekstremiteterne hos voksne, hvor anklerne er berørt, er 300 enheder fordelt på 3 muskler.
Muskler | Valg af dosis |
Den mediale og laterale orbicularis oculi i det øvre øjenlåg og den laterale orbicularis oculi i det nedre øjenlåg. Endvidere kan injektionen gives i øjenbrynet, den laterale orbicularis og i overansigtet, hvis spasmer i disse regioner påvirker synet. Patienter med halvsidig facialisspasme eller nervus facialis-lidelser skal behandles som ved ensidig | 11,25-2,5 enheder injiceres i den mediale og laterale orbicularis oculi i det øvre øjenlåg og i den laterale orbicularis oculi i det nedre øjenlåg. Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. Den totale dosis må ikke overstige 100 enheder hver 12. uge.. |
blefarospasme, idet andre afficerede ansigtsmuskler (zygomaticus major, orbicularis oris) injiceres efter behov.
Nedsat blinken efter injektion af botulinumtoksin i m. orbicularis kan føre til lidelser i cornea. Det er vigtigt at udføre en omhyggelig undersøgelse af følelse i cornea i tidligere opererede øjne, at undgå injektion omkring det nedre øjenlåg for at undgå ektropion og at behandle alle epiteldefekter omhyggeligt. Dette kan kræve beskyttende dråber, salve, bløde terapeutiske kontaktlinser eller tillukning af øjet med klap eller på anden vis..
Muskler | Valg af dosis |
M. sternocleidomastoideus, m. levator scapulae, m. scalenus, m. splenius capitis, semispinalis, longissimus og/eller m. trapezius. | Der må højst gives 50 enheder på hvert injektionssted. Der må højst gives 100 enheder i m. sternocleidomastoideus. Der må højst gives 200 enheder i alt i den første behandlingsseance med justering i senere seancer afhængigt af patientens initiale respons. Den totale dosis må ikke overskride 300 enheder underen enkelt behandlingsseance. |
Denne liste over muskler er ikke udtømmende, da enhver muskel, der medvirker til at kontrollere hovedets stilling, kan være involveret og derfor kræve behandling.
Den anbefalede dosis af rekonstitueret BOTOX til behandling af kronisk migræne er 155 enheder til 195 enheder, der administreres intramuskulært (i.m.) ved hjælp af en 30-gauge/0,5” kanyle som injektioner a 0,1 ml (5 enheder) på 31-39 steder. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/nakke som angivet i tabellen nedenfor. Det kan være nødvendigt at anvende en 1" kanyle i nakkeregionen hos patienter med ekstremt kraftige nakkemuskler. Med undtagelse af m. procerus, som bør injiceres et enkelt sted (midtlinjen), skal alle muskler injiceres bilateralt med halvdelen af injektionsstederne i venstre side og halvdelen i højre side af hoved og nakke. Hvis der er en eller flere dominerende smertezoner, kan der administreres yderligere injektioner i den ene eller begge sider i op til 3 specifikke muskelgrupper (occipitalis, temporalis og trapezius) af op til den maksimale dosis pr. muskel som angivet i tabellen nedenfor.
Anbefalet dosis | |
Hoved/nakke-regionen | Dosering i alt (antal injektionsstedera) |
M. corrugatorb | 10 enheder (2 steder) |
M. procerus | 5 enheder (1 steder) |
M. frontalisb | 20 enheder (4 steder) |
M. temporalisb | 40 enheder (8 steder) til 50 enheder (op til 10 steder) |
M. occipitalisb | 30 enheder (6 steder) til 40 enheder (op til 8 steder) |
Dybe nakkemusklerb | 20 enheder (4 steder) |
M. trapeziusb | 30 enheder (6 steder) til 50 enheder (op til 10 steder) |
Dosisområde i alt: | 155 til 195 enheder 31 til 39 injektionssteder |
a1 i.m. injektionssted = 0,1 ml = 5 enheder BOTOX
bDosis fordeles bilateralt
Den anbefalede dosis er 100 enheder BOTOX, der gives som injektioner a 0,5 ml (5 enheder) fordelt på 20 steder, idet trigoneum og fundus undgås.
Den anbefalede dosis er 200 enheder BOTOX, der gives som injektioner a 1 ml (~6,7 enheder) fordelt på 30 steder, idet trigoneum og fundus undgås.
Injektionssteder Valg af dosis
Flere steder med ca. 1-2 cm afstand inden for området med hyperhidrose i hver aksil.
Andre doser end 50 enheder pr. aksil er ikke undersøgt og kan derfor ikke anbefales.
Anamnese og objektiv undersøgelse samt eventuelle specifikke undersøgelser efter behov bør udføres for at udelukke potentielle årsager til sekundær hyperhidrose (f.eks. hypertyroidisme, fæokromocytom). Derved undgås symptombehandling af hyperhidrose uden diagnosticering og/eller behandling af den tilgrundliggende sygdom.
Der er rapporteret bivirkninger, der skyldtes spredning af toksinet fjernt fra administrationsstedet og somme tider var dødelige. I nogle tilfælde var de forbundet med dysfagi, pneumoni og/eller signifikant svækkelse.
Symptomerne svarer til virkningsmekanismen for botulinumtoksin og er rapporteret nogle timer til flere uger efter injektionen. Risikoen for disse symptomer er formentlig størst hos patienter, der har tilgrundliggende tilstande og samtidig sygdom, der disponerer dem for disse symptomer, herunder børn og voksne i behandling for spasticitet der behandles med høje doser.Patienter, der behandles med terapeutiske doser, kan også opleve voldsom muskelsvaghed.
Efter administration af BOTOX nær thorax er der rapporteret pneumothorax, som blev sat i forbindelse med injektionsproceduren. Forsigtighed er påkrævet ved injektion i nærheden af lungerne, især lungespidserne, eller andre sårbare anatomiske strukturer.
Der er rapporteret alvorlige bivirkninger inklusive dødsfald hos patienter, som fik injektioner med BOTOX i ikke-godkendte områder såsom direkte i spytkirtler, mundhule, tunge og svælg, spiserør eller ventrikel. Nogle patienter led i forvejen af dysfagi eller betydelig svækkelse. Der foreligger sjældne spontane rapporter om død, der i visse tilfælde er sat i forbindelse med aspirationspneumoni, hos børn med svær cerebral parese også efter ikke godkendt behandling med botulinumtoksin (f.eks. i nakkeområdet). Der bør udvises stor forsigtighed ved behandling af børn, som har en væsentligt neurologisk svækkelse eller dysfagi, eller som for nylig har haft aspirationspneumoni eller lungesygdom. Behandling af patienter med underliggende dårlig helbredstilstand bør kun finde sted, hvis den potentielle fordel for den enkelte patient anses for at overstige risikoen.
Efter injektion af botulinumtoksin kan der i meget sjældne tilfælde opstå en anafylaktisk reaktion. Adrenalin og andre foranstaltninger til håndtering af anafylaksi bør derfor være tilgængelige.
Se alle oplysninger i produktresuméet for BOTOX.
I tilfælde af behandlingssvigt efter den første behandling, dvs. at der ikke er opnået klinisk signifikant bedring i forhold til baseline en måned efter injektionen, foretages følgende:
Klinisk verifikation, som kan omfatte elektromyografisk undersøgelse på en specialafdeling, af toksinets virkning på den/de injicerede muskler
Analyse af årsagerne til behandlingssvigt, f.eks. forkert valg af muskler til injektion, utilstrækkelig dosis, forkert injektionsteknik, forekomst af fikseret kontraktur, antagonist-musklerne er for svage, dannelse af toksin-neutraliserende antistoffer
Revurdering af egnethed af behandling med botulinumtoksin type A.
Ved fravær af enhver form for uønskede virkninger sættes der sekundært til den første behandlingsseance endnu en behandlingsseance i gang som følger: i) justér dosis idet der tages hensyn til analysen af det tidligere behandlingssvigt; ii) brug EMG og iii) oprethold et 3 måneders interval mellem de til behandlingsseancer.
I tilfælde af behandlingssvigt eller nedsat virkning efter fornyede injektioner bør der anvendes andre behandlingsformer.
Rekonstitution af lægemidlet:
Det er god praksis at udføre rekonstitution af hætteglas og klargøring af sprøjte over afdækning af plastforet papir for at opfange alt spild. BOTOX må kun rekonstitueres med steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning). Den korrekte mængde fortyndingsmiddel (se fortyndingsvejledning eller -tabel nedenfor) trækkes op i en sprøjte.
Fortyndingsvejledning til behandling af urininkontinens som følge af overaktiv blære:
Rekonstituer et hætteglas med 100 enheder BOTOX med 10 ml steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning), og bland forsigtigt. Træk 10 ml op fra hætteglasset i en 10 ml injektionssprøjte. Dette resulterer i en 10 ml injektionssprøjte med i alt 100 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes.
Dette produkt er kun til engangsbrug, og eventuel ubrugt rekonstitueret produkt bør kasseres.
Fortyndingsvejledning til behandling af urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet:
Rekonstituer hvert af to hætteglas med 100 enheder BOTOX med 6 ml steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning), og bland forsigtigt. Træk 4 ml op fra hvert hætteglas i to 10 ml injektionssprøjter. Træk de resterende 2 ml op fra hvert hætteglas i en tredje 10 ml injektionssprøjte. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 6 ml steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) til hver 10 ml injektionssprøjte, og bland forsigtigt. Dette resulterer i tre 10 ml injektionssprøjter med i alt 200 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes.
Fortyndingstabel for BOTOX i hætteglas med 100 Allergan-enheder for alle andre indikationer:
Hætteglas med 100 enheder
Slutdosis (enheder pr. 0,1 ml) | Tilsat fortyndingsmiddel (steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9% natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) i et hætteglas med 100 enheder |
20 enheder | 0,5 ml |
10 enheder | 1 ml |
5 enheder | 2 ml |
2,5 enheder | 4 ml |
1,25 enheder | 8 ml |
BOTOX er et engangsprodukt, hvorfor ikke anvendt opløsning skal bortskaffes.
Da BOTOX berøves dets naturlige egenskaber ved boblen og lignende voldsom bevægelse, skal fortyndingsmidlet injiceres forsigtigt i hætteglasset. Hætteglasset bør kasseres, hvis undertryk ikke trækker fortyndingsmidlet ind i hætteglasset. Rekonstitueret BOTOX er en klar, farveløs til let gullig opløsning uden partikelindhold. Den rekonstituerede opløsning bør inden brug visuelt undersøges med henblik på renhed og fravær af partikler. Når BOTOX er rekonstitueret i hætteglasset, kan opløsningen opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C) i op til 24 timer før brug. Hvis opløsningen fortyndes yderligere i injektionssprøjten til intradetrusorinjektion, bør den anvendes umiddelbart derefter.
Styrkebestemmelser har vist, at præparatet kan opbevares i op til 5 dage ved 2 ºC - 8 ºC efter rekonstitution.
Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet anvendes straks. Hvis præparatet ikke anvendes med det samme, er brugeren ansvarlig for opbevaringstid og -betingelser og vil normalt ikke være længere end 24 timer ved 2 ºC - 8 ºC, medmindre rekonstitution/fortynding (etc.) er foretaget under validerede aseptiske forhold. Dato og tidspunkt for rekonstitution bør indføres i feltet på etiketten.
Medicinen må ikke tilføres spildevand eller husholdningsaffald. For sikker bortskaffelse skal indhold i ubrugte hætteglas rekonstitueres med lidt vand og derefter autoklaveres. Alle brugte hætteglas, sprøjter og spild, etc. skal autoklaveres, eller BOTOX-rester skal inaktiveres med fortyndet hypochloritopløsning (0,5 %) i 5 minutter. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
1000132544-001-03
