Hjemmeside Hjemmeside

Aripiprazol Krka
aripiprazole

Indlægsseddel: information til brugeren


Aripiprazol Krka 5 mg tabletter Aripiprazol Krka 10 mg tabletter Aripiprazol Krka 15 mg tabletter Aripiprazol Krka 30 mg tabletter


aripiprazol


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Aripiprazol Krka

  3. Sådan skal du tage Aripiprazol Krka

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Aripiprazol Krka indeholder det aktive stof aripiprazol, og tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes antipsykotika. Aripiprazol Krka bruges til at behandle voksne og unge i alderen 15 år og opefter for sygdom, der er forbundet med at høre, se eller føle ting, som ikke er der, mistænksomhed, misopfattelse, usammenhængende tale og opførsel samt nedslået stemningsleje. Mennesker der har disse symptomer kan også føle sig deprimerede, have skyldfølelse, være angste og anspændte.


    Aripiprazol Krka bruges til at behandle voksne og unge i alderen 13 år og ældre, som lider af en sygdom, der er forbundet med symptomer som fx at føle sig ”høj”, en overdreven mængde energi, behov for meget mindre søvn end sædvanligt, meget hurtigt tale med et væld af idéer og nogle gange voldsom irritabilitet. Hos voksne forebygger det også, at tilstanden vender tilbage hos patienter, der har haft god effekt af behandling med Aripiprazol Krka.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Aripiprazol Krka


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Aripiprazol Krka

    • hvis du er allergisk over for aripiprazol eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, før du tager Aripiprazol Krka.

      Selvmordstanker og selvmordsadfærd er blevet rapporteret i forbindelse med aripiprazol-behandling. Du skal fortælle det til din læge med det samme, hvis du tænker eller fornemmer, at du vil gøre skade på dig selv.


      Inden du bliver behandlet med Aripiprazol Krka, skal du fortælle lægen, hvis du lider af:

      • højt blodsukker (karakteriseret ved symptomer såsom voldsom tørst, udskillelse af store mængder urin, øget appetit og svaghedsfølelse) eller arvelig sukkersyge (diabetes)

      • krampeanfald – i givet fald vil din læge overvåge dig tættere

      • ufrivillige, uregelmæssige muskelsammentrækninger, specielt i ansigtet

      • hjertekarsygdom, arvelig hjertekarsygdom, slagtilfælde eller forbigående slagtilfælde, abnormt blodtryk

      • blodpropper, eller hvis der er tilfælde af blodpropper i familien, da antipsykotika har været forbundet med dannelsen af blodpropper

      • tidligere tilbøjelighed til overdreven spillelyst


      Kontakt lægen, hvis du tager på i vægt, får usædvanlige bevægelser, oplever døsighed, der påvirker dine normale daglige aktiviteter, får besvær med at synke eller får allergiske symptomer.


      Hvis du er ældre og lider af demens (hukommelsestab og tab af andre mentale evner), skal din familie eller din kontaktperson informere lægen om eventuelle slagtilfælde eller forbigående slagtilfælde.


      Kontakt straks lægen, hvis du får tanker om at ville skade dig selv. Der har været indberetninger om selvmordstanker og selvmordsadfærd i forbindelse med aripiprazol-behandling.


      Kontakt straks lægen, hvis du lider af muskelstivhed eller manglende bøjelighed med høj feber, sveden, ændret mental tilstand eller meget hurtig eller uregelmæssig hjerterytme.


      Fortæl din læge, hvis du eller din familie/plejer bemærker, at du er ved at udvikle trang til at opføre dig på måder, der er usædvanlige for dig, og du ikke kan modstå trangen eller fristelsen til at udføre visse aktiviteter, der kan skade dig selv eller andre. Dette kaldes manglende impulskontrol og kan omfatte adfærd som ludomani, overdreven madindtagelse eller trang til indkøb, en unormal stor sexlyst eller sex-interesse med seksuelle tanker eller følelser.

      Din læge skal muligvis justere din dosis eller afbryde behandlingen.


      Aripiprazol kan medføre søvnighed, blodtryksfald, når du rejser dig op, svimmelhed og påvirkning af din evne til at bevæge dig og holde balancen, og det kan medføre fald. Der skal udvises forsigtighed, især hvis du er ældre eller svækket.


      Børn og unge

      Lægemidlet må ikke anvendes til børn og unge under 13 år. Det vides ikke om det er sikkert og effektivt til disse patienter.

      Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager Aripiprazol Krka.


      Brug af anden medicin sammen med Aripiprazol Krka

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin, det gælder også medicin som ikke er på recept.


      Blodtrykssænkende medicin: Aripiprazol Krka tabletter kan forstærke virkningen af medicin, der bruges til at sænke blodtrykket. Kontakt lægen, hvis du tager medicin for at kontrollere dit blodtryk.


      Hvis du tager Aripiprazol Krka tabletter sammen med anden medicin, skal dosis af Aripiprazol Krka eller den anden medicin måske ændres. Det er især vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager:

      • medicin, der korrigerer hjerterytmen (fx kinidin, amiodaron eller flecainid)

      • antidepressiva eller naturmedicin mod depression og angst (fx fluoxetin, paroxetin, venlafaxin eller perikon)

      • svampemidler (fx ketoconazol eller itraconazol)

      • visse lægemidler mod HIV (fx efavirenz, nevirapin, indinavir eller ritonavir (proteasehæmmere))

      • krampestillende midler til behandling af epilepsi (fx carbamazepin, phenytoin, phenobarbital)

      • visse antibiotika mod tuberkulose (rifabutin, rifampicin)


        Disse typer medicin kan øge risikoen for bivirkninger eller reducere virkningen af Aripiprazol Krka. Oplever du uventede symptomer, mens du tager et af disse lægemidler sammen med Aripiprazol Krka, skal du kontakte din læge.


        Medicin, der øger niveauet af serotonin, bruges typisk til behandling af lidelser som depression, generaliseret angst, OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) og social fobi samt migræne og smerter:

      • triptaner, tramadol og tryptophan bruges mod lidelser som fx depression, generaliseret angst, OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) og social fobi samt migræne og smerter

      • selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI, fx paroxetin og fluoxetin) til behandling af depression, OCD, panik og angst

      • andre antidepressiva (fx venlafaxin og tryptophan) til behandling af svær depression

      • tricykliske præparater (fx clomipramin og amitriptylin) til behandling af depressive sindslidelser

      • perikon (Hypericum perforatum), et naturlægemiddel til behandling af let depression

      • smertestillende midler (fx tramadol og pethidin) til lindring af smerter

      • triptaner (fx sumatriptan og zolmitripitan) til behandling af migræne


      Disse typer medicin kan øge risikoen for bivirkninger. Oplever du uventede virkninger, mens du tager en af disse typer medicin sammen med Aripiprazol Krka, skal du kontakte din læge.


      Brug af Aripiprazol Krka sammen med mad, drikke og alkohol

      Dette lægemiddel kan tages uafhængigt af måltider. Alkohol bør undgås.


      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget aripiprazol i sidste trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, døsighed, ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse symptom er, bør du kontakte din læge.


      Hvis du tager Aripiprazol Krka, vil din læge drøfte med dig, om du bør amme dit barn, ved at se på fordelen for dig ved behandling og fordelen ved amning for barnet. Du må ikke amme, samtidig med at du tager dette lægemiddel. Tal med lægen om, hvordan du bedst kan ernære dit barn, hvis du tager dette lægemiddel.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Der kan forekomme svimmelhed og synsproblemer ved behandling med dette lægemiddel (se pkt. 4). Der skal tages hensyn til dette i situationer, der kræver fuld opmærksomhed, f.eks. ved bilkørsel eller betjening af maskiner.


      Aripiprazol Krka indeholder lactose

      Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. Sådan skal du tage Aripiprazol Krka


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

    Den anbefalede dosis for voksne er 15 mg én gang dagligt. Lægen kan dog have ordineret en lavere eller højere dosis, op til højst 30 mg én gang dagligt.


    Brug til børn og unge

    Der kan startes med en lav dosis aripiprazol som oral (flydende) opløsning. Dosis kan gradvist øges til den anbefalede dosis for unge på 10 mg dagligt. Lægen kan dog have ordineret en lavere eller højere dosis, op til højst 30 mg én gang dagligt.


    Kontakt lægen eller apoteket, hvis du mener, virkningen af Aripiprazol Krka er for kraftig eller for svag.


    Aripiprazol Krka er til oral anvendelse.

    Forsøg at tage Aripiprazol Krka på samme tidspunkt hver dag. Det betyder ikke noget om du tager den sammen med et måltid eller ej. Tabletterne skal altid tages med et glas vand og synkes hele.


    Selvom du føler du har det bedre, må du ikke ændre eller lade være med at tage den daglige dosis af Aripiprazol Krka uden først at have kontaktet lægen.


    Hvis du har taget for meget Aripiprazol Krka

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Aripiprazol Krka, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Hvis du ikke kan få fat i lægen, skal du tage til den nærmeste skadestue og medbringe medicinpakningen.


    Patienter, der har taget for meget aripiprazol, har oplevet følgende symptomer:

    • Hjertebanken, uro/aggressivitet, talebesvær.

    • Usædvanlige bevægelser (især i ansigtet og med tungen) og nedsat bevidsthedsniveau.


      Andre symptomer kan være:

    • Akut forvirring, krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtig vejrtrækning, svedtendens,

    • Muskelstivhed, døsighed/søvnighed, langsom vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, højt eller lavt blodtryk, unormal hjerterytme.


    Kontakt lægen eller hospitalet med det samme, hvis du får nogen af ovenstående symptomer.


    Hvis du har glemt at tage Aripiprazol Krka

    Hvis du glemmer en dosis, skal du tage den glemte dosis, når du kommer i tanke om det, men du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Aripiprazol Krka

    Stop ikke behandlingen selvom du føler, at du har det bedre. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Aripiprazol Krka så længe, som din læge har givet dig besked på.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    • diabetes mellitus (sukkersyge),

    • søvnbesvær,

    • ængstelse,

    • rastløshed og ude af stand til at forholde sig i ro, svært ved at sidde stille,

    • ukontrollerede spjættende, rykkende eller vridende bevægelser, uro i benene,

    • skælven,

    • hovedpine,

    • træthed,

    • døsighed,

    • ørhed,

    • rystende og sløret syn,

    • mindre hyppig eller træg afføring,

    • fordøjelsesbesvær,

    • kvalme,

    • øget spytdannelse,

    • opkastning,

    • træthed.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):


    • øget niveau af hormonet prolaktin i blodet,

    • forhøjet blodsukker,

    • depression,

    • ændret eller øget interesse for sex,

    • ukontrollerede bevægelser af mund, tunge og arme og ben (tardiv dyskinesi),

    • muskelforstyrrelse, der giver rykkende bevægelser (dystoni),

    • dobbeltsyn,

    • lysfølsomhed i øjnene,

    • hurtig hjerterytme,

    • fald i blodtrykket, når du rejser dig, hvilket forårsager svimmelhed, ørhed eller besvimelse,

    • hikke.


      Følgende bivirkninger er blevet rapporteret efter markedsføring af oral aripiprazol, men deres hyppighed er ukendt:


    • nedsat antal hvide blodlegemer,

    • nedsat antal af blodpladder,

    • allergiske reaktioner (fx hævelse i mund, tunge, ansigt og hals, kløe og nældefeber),

    • start eller forværring af sukkersyge, ketoacidose (ketonstoffer i blod og urin) eller koma,

    • højt blodsukker,

    • for lidt natrium i blodet,

    • appetitløshed (anoreksi),

    • vægttab,

    • vægtstigning,

    • selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord,

    • aggressiv adfærd,

    • uro,

    • nervøsitet,

    • kombination af feber, muskelstivhed, hurtigere vejrtrækning, svedtendens, nedsat bevidsthed og pludselige ændringer i blodtryk og hjerterytme, besvimelse (malignt neuroleptikasyndrom),

    • kramper,

    • serotoninsyndrom (en bivirkning, der kan forårsage unormal opstemthed, døsighed, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, svedtendens eller muskelstivhed),

    • taleforstyrrelse,

    • fiksering af øjenæblerne i en fast position,

    • pludselig uforklarlig død,

    • livstruende uregelmæssig hjerterytme,

    • hjertetilfælde,

    • nedsat hjerterytme,

    • blodpropper i venerne, særligt i benene (symptomer omfatter hævelse, smerter og rødme i benet), der kan vandre gennem blodårerne til lungerne medførende smerter i brystet samt vejrtrækningsbesvær (søg straks læge, hvis du bemærker nogle af disse symptomer),

    • højt blodtryk,

    • besvimelse,

    • fejlsynkning af føde med risiko for lungebetændelse,

    • muskelkramper omkring strubehovedet,

    • betændelse i bugspytkirtlen,

    • synkebesvær,

    • diarré,

    • ubehag i bughulen,

    • ubehag i maven,

    • leversvigt,

    • leverbetændelse,

    • gulfarvning af huden og det hvide i øjnene,

    • unormale værdier fra levertests,

    • hududslæt,

    • lysfølsom hud,

    • skaldethed,

    • øget svedtendens,

    • unormal muskelnedbrydning, hvilket kan medføre nyreproblemer,

    • muskelsmerter,

    • stivhed,

    • ufrivillig vandladning (inkontinens),

    • vandladningsproblemer,

    • abstinenssymptomer hos nyfødte ved indgivelse under graviditet,

    • forlænget og/eller smertefuld erektion,

    • problemer med at holde varmen eller med at komme af med varmen,

    • brystsmerter,

    • opsvulmede hænder, ankler eller fødder,

    • blodprøveresultater: forhøjet eller svingende blodsukker, forhøjet glykosyleret hæmoglobin,

    • manglende evne til at modstå trangen eller fristelsen til at udføre en handling, der kan være skadelig for dig selv eller andre, og som kan omfatte:

      • stærk trang til at spille (sygelig spilletrang) trods alvorlige personlige og familiemæssige konsekvenser,

      • ændret eller øget seksuel interesse og adfærd, der vækker stor bekymring hos dig eller andre, for eksempel en øget seksualdrift,

      • ukontrollerbart overdrevent indkøbsmønster og forbrug,

      • uhæmmet madindtagelse (spise store mængder mad i en kort periode) eller overdreven madindtagelse (spise mere mad end sædvanligt og mere end nødvendigt for at dække sulten),

      • tilbøjelighed til at vandre omkring.


        Fortæl din læge, hvis du oplever et sådant adfærdsmønster; han/hun vil diskutere måder til at håndtere eller mindske symptomerne.


        Der er blandt ældre, demente patienter indberettet flere dødsfald i forbindelse med brug af aripiprazol. Derudover er der indberettet slagtilfælde eller forbigående slagtilfælde.


        Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger

        Unge mennesker i alderen 13 år og derover fik bivirkninger, der var sammenlignelige i hyppighed og type af bivirkninger som hos voksne, undtagen for træthed, ukontrollerbare, spjættende eller rykkende bevægelser, rastløshed og træthed, der blev observeret med hyppigheden ”meget almindelig” (hos flere end 1 ud af 10 patienter), og mavesmerter i den øverste del af maven, tør mund, øget hjerterytme (puls), vægtstigning, øget appetit, muskeltrækninger, ukontrollerede bevægelser af arme og ben samt svimmelhed, specielt ved skift fra liggende eller siddende til oprejst stilling, hvor hyppigheden var ”almindelig” (flere end 1 ud af 100 patienter).

        Indberetning af bivirkninger

        Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


        Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

        Websted: www.meldenbivirkning.dk


        Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevarelsesbetingelser.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Aripiprazol Krka indeholder:

Hver tablet indeholder 5 mg aripiprazol Aripiprazol Krka 10 mg tabletter

Hver tablet indeholder 10 mg aripiprazol Aripiprazol Krka 15 mg tabletter

Hver tablet indeholder 15 mg aripiprazol Aripiprazol Krka 30 mg tabletter

Hver tablet indeholder 30 mg aripiprazol


- Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, majsstivelse, hydroxypropylcellulose, rød jernoxid (E172) – kun i 10 mg og 30 mg tabletter, gul jernoxid (E172) – kun i 15 mg tabletter, indigocarmin aluminiumlak (E132) – kun i 5 mg tabletter, magnesiumstearat. Se punkt 2 ”Aripiprazol Krka indeholder lactose”.


Udseende og pakningsstørrelser

5 mg tabletter: Blå, runde tabletter med skrå kanter og med mulige mørkere og lysere pletter (diameter: 5 mm, tykkelse: 1,4 – 2,4 mm).

10 mg tabletter: Lys pink, rektangulære tabletter med mulige mørkere og lysere pletter samt graveret med A10 på den ene side (længde: 8 mm, bredte: 4,5 mm, tykkelse: 2,1 – 3,1 mm).

15 mg tabletter: Lys gul til brunlig gul, rund, let bikonvekse tabletter med skrå kanter og med mulige mørkere og lysere pletter samt graveret med A15 på den ene side (diameter: 7,5 mm, tykkelse: 2,5 – 3,7 mm).

30 mg tabletter: Lys pink, rund, bikonvekse tabletter med skrå kanter og med mulige mørkere og lysere pletter samt graveret med A30 på den ene side (diameter: 9 mm, tykkelse: 3,9 – 5,3 mm).


Aripiprazol Krka er tilgængelig i æsker indeholdende 14, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 eller 100 tabletter i blisterkort.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen

KRKA Sverige AB, Göta Ark 175, 118 72 Stockholm, Sverige


Fremstiller

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien TAD Pharma GmbH, Heinz-Lohmann-Straße 5, 27472 Cuxhaven, Tyskland


Denne indlægsseddel blev senest ændret: 09/2020