Hjemmeside Hjemmeside

Sativex
cannabinoids

Indlægsseddel: Information til brugeren

Sativex 27 mg/ml / 25 mg/ml mundhulespray, opløsning

Delta-9-tetrahydrocannabinol/cannabidiol



Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Sativex

  3. Sådan skal du bruge Sativex

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    image

    Hvad Sativex er

    Sativex er en mundspray, som indeholder cannabisekstrakter, der kaldes cannabinoider.


    Hvad Sativex bruges til

    Sativex bruges til multipel sklerose (MS) til at lindre symptomer i forbindelse med muskelstivhed. Dette kaldes også spasticitet. Spasticitet betyder, at der er en øgning i ”muskeltonus”, hvilket gør, at musklen føles mere hård eller stiv. Det betyder at det er vanskeligere end normalt, at bevæge musklen.

    Sativex bruges, når anden medicin ikke har kunnet afhjælpe din muskelstivhed.


    Din fi e ugers prøve af Sativex

    Det er kun en specialist, der kan sætte dig i behandling med Sativex.

    • Før du kan starte på Sativex, foretager specialisten en undersøgelse. Dette er for at se, hvor alvorlig din muskelstivhed er. De vil se på hvordan andre behandlinger har virket.

    • Du får derefter en fi e ugers prøve med Sativex, og derefter foretager specialisten endnu en vurdering for at se, om Sativex hjælper dig.

    • Kun hvis du efter de fi e uger oplever en væsentlig forbedring i de spasticitetsrelaterede symptomer, kan du fortsætte behandlingen med Sativex. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Sativex

    image

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Brug ikke Sativex:

    • hvis du er allergisk over for cannabisekstrakter eller et af de øvrige indholdsstoffer i Sativex (angivet i afsnit 6).

    • hvis du eller en direkte beslægtet person har psykiske problemer som skizofreni, psykose eller anden alvorlig psykisk sygdom. Det omfatter ikke depression på grund af multipel sklerose.

    • hvis du ammer.


      Brug ikke denne medicin, hvis et eller fl e af ovenstående gælder for dig. Spørg lægen eller på apoteket, før du bruger Sativex, hvis du er i tvivl.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Sativex

      • hvis du er gravid eller har planer om at blive gravid. Uanset om du er mand eller kvinde, skal du bruge pålidelig prævention, mens du bruger denne medicin (se også ”Graviditet, amning og prævention (mænd og kvinder)” nedenfor).

      • hvis du er under 18 år.

      • hvis du har epilepsi eller jævnlige anfald (kramper).

      • hvis du har lever- eller nyreproblemer.

      • hvis du har en alvorlig hjertesygdom som hjertekrampe, hvis du tidligere har haft et hjerteanfald, hvis du har dårligt kontrolleret forhøjet blodtryk, eller hvis du har et problem med hjertefrekvensen eller hjerterytmen.

      • hvis du er ældre, især hvis du har problemer med at udføre almindelige dagligdags aktiviteter som at tilberede varm mad og varme drikke.

      • hvis du tidligere har misbrugt narkotika eller andre stoffer.


        Tal med lægen eller apoteket, før du bruger Sativex, hvis et eller fl e af ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl).


        Brug af anden medicin sammen med Sativex

        Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det skyldes, at Sativex kan påvirke den måde, andre lægemidler virker på. Andre lægemidler kan også påvirke den måde, Sativex virker på.


        Du skal især fortælle det til lægen eller på apoteket, hvis du bruger et eller fl e af følgende lægemidler:

      • Lægemidler, som er angstdæmpende (sovemidler) eller får dig til at sove bedre (hypnotika). Disse lægemidler kan øge bivirkningerne ved Sativex og kan øge risikoen for fald eller andre ulykker.

      • Lægemidler, som virker muskelafslappende, f.eks. baclofen eller diazepam. Det skyldes, at der er større risiko for, at du falder, hvis du tager Sativex sammen med disse lægemidler.

      • Lægemidler, til hormonel prævention. Sativex kan sænke effekten af disse lægemidler, og det anbefales at der samtidig anvendes anden ikke-hormonel/ sikker barrieremetode.


        Tal med lægen eller apoteket, før du bruger Sativex, hvis et eller fl e af ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl). Hvis du kommer til en anden læge eller skal på hospitalet, skal du fortælle dem om al den medicin, du bruger.

        Brug af Sativex sammen med mad, drikke og alkohol

        Indtagelse af alkohol bør undgås mens du bruger Sativex især i begyndelsen af behandlingen eller når dosis ændres. Sativex og alkohol sammen kan øge deres virkning (du kan miste balancen eller evnen til at reagere hurtigt), hvilket kan øge risikoen for fald eller andre ulykker.


        Du kan tage Sativex alene eller i forbindelse med et måltid (men se afsnit 3 nedenfor ”Sådan skal du bruge Sativex”).


        Graviditet, amning og prævention (mænd og kvinder)

      • Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

      • Brug ikke Sativex under graviditeten, medmindre det tilrådes af din læge.

      • Uanset om du er mand eller kvinde, skal du bruge pålidelig prævention, mens du bruger denne medicin. Det anbefales at der anvendes ikke-hormonel/ sikker barrieremetode under behandling med Sativex. Fortsæt med at bruge prævention i mindst tre måneder efter, at behandlingen er ophørt.

      • Brug ikke Sativex, mens du ammer.


        Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.


        Trafi - og arbejdssikkerhed

        Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder at Sativex især i begyndelsen af behandlingen og ved stigning af dosis virker sløvende, og at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafi en.

      • Du må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller maskiner, når du begynder at bruge Sativex, før du er oppe på en stabil daglig dosis.

      • Sativex kan få dig til at føle dig søvnig eller svimmel, og det kan nedsætte din dømmekraft og din evne til at udføre komplicerede opgaver. Der er også i sjældne tilfælde indberettet kortvarig bevidstløshed.

      • Når du er mere vant til at tage Sativex, og dosis er stabil, bør du stadig ikke køre bil eller betjene maskiner, hvis Sativex gør dig søvnig eller svimmel, hvilket kan nedsætte din evne til at udføre disse opgaver. Lad være med at køre bil eller betjene maskiner, hvis du er i tvivl.


        Rejser til udlandet med Sativex

      • Før du rejser, så kontroller, at det er lovligt at tage medicinen med. Det gælder også lande, du rejser igennem.

      • Sativex er et narkotisk lægemiddel, og dets juridiske status er forskellig i de forskellige lande.

      • I nogle lande kan det være ulovligt at køre bil, mens du tager Sativex.


        Sativex indeholder ethanol og propylenglycol

      • Sativex indeholder 50% v/v ethanol (alkohol) dvs. op til 40 mg pr dosis. Mængden af alkohol i den maksimale daglige dosis for de fl te mennesker (12 pust) er ca. det samme som fi i to teskefulde (10 ml) øl og ca. en teskefuld (5 ml) vin. Dette lægemiddel kan være skadeligt for dem der lider af alkoholisme.

      • Sativex indeholder propylenglycol, som kan forårsage irritation.


  3. Sådan skal du bruge Sativex

image

Brug altid Sativex nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


Brug kun Sativex i munden – på indersiden af kinden eller under tungen.


Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  1. Opbevaring

    image

    Opbevar Sativex utilgængeligt for børn.


    Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Uåbnet Sativex opbevares stående i æsken og i køleskab (2°C til 8°C). Hvis det ikke opbevares i køleskab, kan det blive ustabilt og vil sandsynligvis ikke virke. Åbnet Sativex opbevares stående ved temperaturer under 25°C

    Brug ikke Sativex mere end 42 dage efter åbning.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afl t, toilettet eller skraldespanden.


  2. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

image

Sativex indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser

Sativex er en gul/brun væske i en spraybeholder af glas (beholderen er plastbelagt) med pumpe på 10 ml. Pumpen er beskyttet med en plastichætte.

Antallet af afmålte pust i beholderen er op til 90 pust (efter tre primerpust).


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:

2care4 Tømrervej 9

6710 Esbjerg V


Sativex er et registreret varemærke, der tilhører GW Pharma Limited.


Rejser til udlandet med Sativex

Kontroller, at det er lovligt at indføre medicinen til de lande, du rejser til, og de lande, du rejser igennem. Sativex er et narkotisk middel, og dets juridiske status er forskellig i de forskellige lande.

I nogle lande kan det være ulovligt at køre bil, mens du tager Sativex.


Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2019.