Hjemmeside Hjemmeside

Rivomoxi
moxifloxacin

Indlægsseddel: Information til brugeren


Rivomoxi 400 mg filmovertrukne tabletter.

Voksne

moxifloxacin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

(hypoglykæmisk koma) (se pkt. 4. Bivirkninger). Hvis du har diabetes, skal dit blodsukker kontrolleres omhyggeligt.


Langvarige, invaliderende og muligvis varige alvorlige bivirkninger

Antibakterielle lægemidler med fluoroquinolon/quinolon, herunder Rivomoxi, er blevet forbundet med meget sjældne men alvorlige bivirkninger, hvoraf nogle af dem er langvarige (fortsætter i måneder eller år), invaliderende eller muligvis varige. De omfatter smerter i sener, muskler og led i de øvre og nedre lemmer, gangbesvær, unormale fornemmelser, såsom prikken og stikken, snurren, kildren, følelsesløshed eller brændende fornemmelse (paræstesi), sanseforstyrrelser, herunder nedsat syn, smags- og lugtesans og hørelse, depression, hukommelsessvigt, udpræget træthed og svære søvnforstyrrelser. Hvis du oplever nogen af disse bivirkninger, efter du har taget Rivomoxi, skal du straks kontakte lægen, før du fortsætter behandlingen. Du og din læge vil beslutte, om du skal fortsætte behandlingen, hvor brug af et antibiotikum fra anden klasse også overvejes.

Børn og unge

Giv ikke lægemidler til børn og unge under 18 år da effekten og sikkerheden ikke er klarlagt for denne aldersgruppe (se punkt Tag ikke Rivomoxi).


Brug af anden medicin sammen med Rivomoxi

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


Vær opmærksom på følgende for Rivomoxi:


Brug af Rivomoxi sammen med mad og drikke

Rivomoxi kan tages med eller uden mad (herunder mejeriprodukter).


Graviditet og amning

Du må ikke tage Rivomoxi, hvis du er gravid eller ammer.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Dyrestudier indikerer ikke, at din fertilitet vil blive nedsat ved at tage dette lægemiddel.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Rivomoxi kan medføre svimmelhed eller uklarhed. Du kan opleve et pludseligt, forbigående synstab, eller du kan besvime i kortere perioder. Hvis du bliver påvirket på denne måde, må du ikke køre bil eller betjene maskiner.


Rivomoxi indeholder sunset yellow FCF

Rivomoxi indeholder sunset yellow FCF (E110), der er et farvestof som kan give allergiske reaktioner.


  1. Sådan skal du tage Rivomoxi


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Den anbefalede dosis for voksne er én 400 mg filmovertrukken tablet 1 gang daglig.


    Tabletten synkes hel (for at forhindre en bitter smag) sammen med rigelig væske. Du kan tage Rivomoxi med eller uden mad. Det anbefales, at tabletten tages ca. på samme tidspunkt hver dag.


    Det er ikke nødvendigt at justere doseringen hos ældre patienter, patienter med lav kropsvægt eller hos patienter med nedsat nyrefunktion.


    Behandlingsvarigheden for Rivomoxi afhænger af infektionstypen. Hvis ikke andet er angivet af din læge, er den anbefalede behandlingsvarighed som følgende:

    • for pludselig forværring (akut eksacerbation) af kronisk bronkitis: 5–10 dage

    • for lungebetændelse (pneumoni), undtagen for pneumoni som starter under hospitalsindlæggelse: 10 dage

    • for akut betændelse i bihulerne (akut bakteriel sinusitis): 7 dage

    • mild til moderat betændelse i de øvre dele af kvindens underliv (bækkenbetændelse), herunder betændelse i æggelederne og betændelse i livmoderens slimhinder: 14 dage


      Når Rivomoxi bruges til at fuldføre et behandlingsforløb, der starter med Rivomoxi-opløsning til infusion, er den anbefalede behandlingsvarighed:

    • Lungebetændelse (pneumoni) erhvervet uden for hospitalet: 7–14 dage

    • De fleste patienter med pneumoni er skiftet til oral behandling med moxifloxacin-tabletter inden for 4 dage

    • Betændelse i huden og bløddele: 7–21 dage

    • De fleste patienter med betændelse i hud og bløddele er skiftet til oral behandling med Rivomoxi inden for 6 dage.


      Det er vigtigt, at du færdiggøre forløbet af behandlingen, selv om du begynder at føle dig bedre efter et par dage. Hvis du stopper med at tage Rivomoxi for hurtigt, er din betændelse måske ikke forsvundet helt, og betændelsen kan vende tilbage og din kan tilstand forværres. Bakterien som giver betændelsen kan blive resistent over for Rivomoxi.


      De anbefalede doser og behandlingsvarigheden bør ikke overskrides (se punkt 2 Det skal du vide, før du begynder at tage Rivomoxi, Advarsler og forsigtighedsregler).


      Hvis du har taget for meget Rivomoxi

      Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Rivomoxi, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Hvis det er muligt, skal du tage de resterende tabletter, pakningen og denne indlægsseddel med til lægen eller apoteket for at vise, hvad du har taget.


      Hvis du har glemt at tage Rivomoxi

      Hvis du glemmer at tage din tablet, skal du tage den så snart du husker det samme dag. Hvis du ikke husker at tage din tablet på samme dag, skal du tage din normale dosis (én tablet) den efterfølgende dag. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

      Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre, så kontakt lægen eller apoteket.


      Hvis du holder op med at tage Rivomoxi

      Hvis du stopper behandlingen for tidligt, forsvinder betændelsestilstanden måske ikke helt. Kontakt lægen, hvis du ønsker at stoppe behandlingen med Rivomoxi før tid.

      Spørg lægen, på apoteket eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Der er rapporteret om tilfælde af forstørret og svækket aortavæg eller rift i aortavæggen (aneurismer og dissektioner), der kan sprænge, og som kan være dødelige, samt om utætte hjerteklapper hos patienter, der behandles med fluoroquinoloner. Se også pkt. 2.


    De mest alvorlige bivirkninger, der er set under behandling med Rivomoxi, er anført nedenfor.

    Hvis du bemærker nogle af følgende bivirkninger, hold op med at tage Rivomoxi og fortæl det til din læge da du kan få brug for omgående lægehjælp:

    • unormal hurtig hjerterytme (sjælden bivirkning)

      - du pludselig føler dig utilpas eller observerer en gulfarvning af det hvide i øjnene, mørk urin, hudkløe, blødningstendens eller har vanskeligt ved at tænke eller holde dig vågen (dette kan være tegn på leverbetændelse (fulminant leverbetændelse), hvilket potentielt kan med føre til livstruende leversvigt (meget sjælden bivirkning; der er set dødsfald)).

    • Alvorligt hududslæt, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse. Det kan vise sig på kroppen som rødlige, målskivelignende pletter eller runde områder, ofte med blærer i midten, hudafskalning samt sår i mund, hals, næse og på kønsorganer og øjne, og det kan opstå efter feber og influenzalignende symptomer (meget sjældne bivirkninger, potentielt livstruende)

    • Et rødt, skællet, udbredt udslæt med buler under huden og blærer, ledsaget af feber ved behandlingsstart (akut generaliseret eksantematøs pustulose) (hyppigheden af denne bivirkning er ”ikke kendt”)

    • Syndrom forbundet med nedsat udskillelse af vand og lavt natriumindhold i blodet (SIADH) (meget sjælden bivirkning)

    • Bevidstløshed som følge af alvorligt fald i blodsukkerniveauer (hypoglykæmisk koma) (meget sjælden bivirkning)

    • en alvorlig, pludselig generel allergisk reaktion, herunder et sjældent livstruende chok (f.eks. åndedrætsbesvær, blodtryksfald, hurtig puls) (sjælden bivirkning)

    • hævelse, herunder hævelse i luftvejene (sjældne bivirkninger; potentielt livstruende)

    • kramper (sjælden bivirkning)

    • problemer i forbindelse med nervesystemet som f.eks. smerter, en brændende eller stikkende fornemmelse, følelsesløshed og/eller svaghed i arme eller ben (sjælden bivirkning)

    • depression (i meget sjældne tilfælde med selvskadende adfærd som f.eks. selvmordstanker eller selvmordsforsøg) (meget sjælden bivirkning)

    • alvorlig diarré indeholdende blod og/eller slim (antibiotikarelateret tyktarmsbetændelse herunder pseudomembranøs colitis), der i meget sjældne tilfælde kan udvikle sig til livstruende komplikationer (sjældne bivirkninger)

    • smerter og hævelser af sener (tendonitis) (sjælden bivirkning) eller seneforstrækning (meget sjælden bivirkning)

    • betændelse i blodkarrene (tegn herpå kan være røde pletter på huden, typisk på benene, eller reaktioner som ledsmerter) (meget sjælden bivirkning)

      • muskelsvaghed, ømhed eller smerter, og især, hvis du på samme tid føler dig utilpas, har en høj temperatur eller mørk urin. Disse kan skyldes unormal muskelnedbrydning, som kan være livstruende og føre til nyreproblemer (en tilstand kaldet rhabdomyolyse) (hyppigheden af denne bivirkning er ”ikke kendt”)


      Kontakt desuden straks en øjenlæge, hvis du oplever forbigående tab af synet (meget sjælden bivirkning).


      Hvis du har fået en livstruende uregelmæssig hjerterytme (Torsade de Pointes) eller hjertestop, mens du tager Rivomoxi (meget sjælden bivirkning), skal du straks fortælle den læge, der behandler dig, at du har taget Rivomoxi og genoptag ikke behandlingen.

      Der er i meget sjældne tilfælde set en forværring af symptomerne på myasthenia gravis. Hvis det sker, skal du straks kontakte lægen.

      Hvis du har sukkersyge og du bemærker, at dit blodsukker stiger eller falder (sjælden eller meget sjælden bivirkning), skal du straks fortælle det til lægen.

      Du skal straks kontakte lægen, hvis du er ældre og har kendte nyreproblemer, og du oplever et fald i vandladningen, hævede ben, ankler eller fødder, træthed, kvalme, døsighed, stakåndethed eller forvirring (disse symptomer kan være tegn på nyresvigt, en sjælden bivirkning).

      Bivirkninger kan forekomme med følgende hyppigheder: Almindelige, forekommer hos 1 til 10 ud af 100 behandlede:

      • Betændelse forårsaget af resistente bakterier eller svampe, f.eks. betændelse i mund og skede på grund af Candida (trøske)

      • Hovedpine

      • Svimmelhed

      • Kvalme

      • Opkastning

      • Mavesmerte

      • Diarré

      • Øget antal specielle leverenzymer i blodet (transaminaser)


        Ualmindelige, forekommer hos 1 til 10 ud af 1000 brugere:

      • Allergisk reaktion

      • Lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

      • Lavt antal hvide blodlegemer

      • Lavt antal specielle hvide blodlegemer (neutrofiler)

      • Nedsat eller øget antal af specielle blodlegemer, der er nødvendige for blodets størkningsevne

      • Øget antal specielle hvide blodlegemer (eosinofiler)

      • Nedsat størkningsevne af blodet

      • Forhøjet fedt i blodet

      • Føle sig urolig, rastløs eller ophidset

      • Prikkende fornemmelse (som at sidde på nåle) og/eller følelsesløshed

      • Smagsforstyrrelser (i meget sjældne tilfælde tab af smagssans)

      • Føle sig forvirret eller desorienteret

      • Søvnproblemer (f.eks. søvnløshed eller træthed)

      • Rysten

      • Fornemmelse af svimmelhed (snurrende eller faldende)

      • Problemer med synet (herunder dobbelt- eller sløret syn)

      • Udvidelse af blodårer (rødmen)

      • Svært ved at trække vejret (herunder astmatiske tilstande)

      • Nedsat appetit eller madindtag

      • Luft i tarmene eller forstoppelse

      • Mavebesvær (fordøjelsesbesvær eller halsbrand)

      • Betændelse i maven

      • Forøgelse af specielle fordøjelsesenzymer i blodet (amylase)

      • Problemer med leverfunktionen (herunder forøgelse af et specielt leverenzym i blodet (LDH)), øget bilirubin i blodet, forøgelse af et specielt leverenzym i blodet (gamma-glutamyl-transferase og/eller alkalisk phosphatase)

      • Kløe, udslæt, nældefeber, tør hud

      • Ledsmerter, muskelsmerter

      • Væskemangel

      • Føle sig utilpas (som regel svaghed eller træthed), onde og smerter i f.eks. ryg, bryst, bækken og smerter i arme eller ben

      • Svedtendens


        Sjælden, forekommer hos 1 til 10 ud af 10.000 brugere:

      • Smerte og hævelse af senerne (tendonitis)

      • Forhøjet blodsukker

      • Forhøjet urinsyre i blodet

      • Føle sig særlig følsom

      • Hallucination

      • Problemer med hudfornemmelser

      • Lugteforstyrrelser (herunder tab af lugtesansen)

      • Usædvanlige drømme

      • Problemer med balance og koordinering (pga. svimmelhed)

      • Krampeanfald

      • Koncentrationsforstyrrelse

      • Problemer med tale

      • Delvist eller helt tab af hukommelse

      • Problemer i forbindelse med nervesystemet som f.eks. smerter, en brændende eller stikkende fornemmelse, følelsesløshed og/eller svaghed i arme eller ben

      • Ringen eller støj i ørerne, nedsat hørelse herunder døvhed (normalt reversibel)

      • Højt eller lavt blodtryk

      • Synkebesvær

      • Betændelse i munden

      • Muskelkramper eller -trækninger

      • Muskelsvaghed

      • Nedsat nyrefunktion (herunder stigning i specifikke nyretal ved laboratorietest, som f.eks. urinstof og creatinin), nyresvigt

      • Hævelser (af hænder, fødder, ankler, læber, mund eller hals, ødem)


        Meget sjælden, forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 brugere:

      • Ændringer i huden eller på slimhinder (smertefulde blistrer i munden/næsen eller på penis/skede)

      • Brud i sener

      • Øget størkningsevne, betydeligt fald for en speciel type hvide blodlegemer (agranulocytose)

      • Forandret personlighed (ikke være sig selv)

      • Forbigående tab af syn

      • Følelsen af mere følsom hud

      • Betændelse i led

      • Følelse af muskelstivhed

      • Forværring af symptomer for myasthenia gravis (unormal muskeltræthed førende til svaghed og i alvorlige tilfælde paralyse)

      • et fald i antallet af røde og hvide blodceller og blodplader (pancytopeni)


        Der er desuden i meget sjældne tilfælde set følgende bivirkninger under behandling med andre quinolon- antibiotika, som også må formodes at kunne forekomme under behandlingen med Rivomoxi:

      • Øget natriumniveau i blodet

      • Øget calciumniveau i blodet

      • En speciel form for nedsat antal røde blodlegemer (hæmolytisk anæmi)

      • Øget følsomhed i huden over for sollys eller UV-lys.


      Meget sjældne tilfælde af langvarige (op til måneder eller år) eller permanente bivirkninger, såsom senebetændelse, senebristning, ledsmerter, smerter i lemmerne, gangbesvær, unormale fornemmelser, såsom prikken og stikken, snurren, kildren, brændende fornemmelse, følelsesløshed eller smerter (neuropati), depression, træthed, søvnforstyrrelser, hukommelsessvigt, samt nedsat hørelse, syn, smags- og lugtesans er blevet forbundet med brug af -antibiotika indeholdende quinolon og fluoroquinolon, i nogle tilfælde uanset om der var allerede eksisterende risikofaktorer eller ej.

      Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger. Herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her.

      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel


  3. Opbevaring


    Opbevares utilgængeligt for børn.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

    Brug ikke dette lægemiddel efter udløbsdatoen, som er skrevet på blisterpakningen og æsken. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Dette vil være med til at beskytte miljøet.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Hvad Rivomoxi indeholder

Tabletkerne: Mikrokrystallisk cellulose, croscarmellosenatrium, providon, magnesiumstearat. Filmovertræk: Macrogol, rød jernoxid (E172), sunset yellow FCF (E110), polyvinylalcohol, titandioxid (E172), talcum.


Udseende og pakningsstørrelser


Svagt orange-farvede, kapselformede, bikonvekse 18,0 × 8,0 mm filmovertrukne tablet. Rivomoxi er pakket i æsker indeholdende alu/PVC-PVDC-blister.

De er tilgængelige i pakninger af 5, 7 og 10 filmovertrukne tabletter og i hospitalspakninger af 25, 50, 70, 80 eller 100 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringst illadelsen:

Rivopharm Ltd.

17, Corrig Road Sandyford Dublin 18


image

Irland


Fremstiller: Laboratoires BTT ZI de Krafft, 67150 Erstein, Frankrig


Repræsentant: SanoSwiss UAB Lvovo 25-701

LT-09320 Vilnius Litauen

+370 700 01320

info@sanoswiss.com


Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2021


image