Hjemmeside Hjemmeside

Imaxi
amoxicillin

Indlægsseddel: Information til brugeren Imaxi 50 mg/ml pulver til oral suspension


amoxicillin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Udseende og pakningsstørrelser

Hvidt til gulligt pulver, der skal blandes med renset vand, så det bliver til en oral suspension med jordbærsmag.


Pulveret fås i ravgule glasflasker, der indeholder 60 ml, 75 ml, 80 ml, 100 ml, 120 ml eller 125 ml oral suspension. Flaskerne har hvide skruelåg.

Flaskerne udleveres i kartoner, der også indeholder en 6 ml-doseringssprøjte af plast. Sprøjten har målestreger fra 0,5 ml til 6 ml.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen

2care4 Generics ApS Stenhuggervej 12-14 DK-6710 Esbjerg V


Fremstiller

Pencef Pharma GmbH Breitenbachstrasse 13-14

13509 Berlin Tyskland


eller


Haupt Pharma Latina S.R.L

Borgo San Michele Strada Statale N. 156 KM 47,600 Latina

04100 Italien


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Danmark, Norge, Sverige: Imaxi


Denne indlægsseddel blev senest ændret Juni 2022


Generelle råd vedrørende brug af antibiotika

Antibiotika anvendes til behandling af bakterieinfektioner. De har ingen virkning mod virusinfektioner. Nogle gange virker et antibiotikum ikke på en bakterieinfektion. Det skyldes ofte, at den bakterie, der er årsag til infektionen, er resistent over for det pågældende antibiotikum. Det betyder, at bakterierne kan overleve og tilmed dele sig til trods for brug af antibiotikummet.

Bakterier kan blive resistente over for antibiotika af mange årsager. Korrekt brug af antibiotika kan være med til at nedsætte risikoen for, at bakterier bliver resistente.

Når lægen ordinerer en antibiotikakur, er den kun beregnet til behandling af din aktuelle sygdom. Ved at følge nedenstående råd kan du hjælpe med at forhindre, at bakterier udvikler resistens, så antibiotikummet ikke længere virker.

  1. Det er meget vigtigt, at du tager antibiotikummet i den rigtige dosis, på de rette tidspunkter og i det korrekte antal dage. Læs anvisningerne på etiketten. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

  2. Tag kun et antibiotikum, hvis lægen har ordineret det til dig personligt, og brug det kun til at behandle den infektion, som lægen har ordineret det til.

  3. Tag ikke antibiotika, som er ordineret til andre, heller ikke selvom de havde en infektion, der minder om din.

  4. Giv ikke antibiotika, som er ordineret til dig, til andre.

  5. Hvis der er antibiotikum tilbage, når du har taget hele kuren i henhold til lægens anvisning, skal du aflevere det på apoteket med henblik på korrekt bortskaffelse.


Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:


Vejledning i rekonstitution

Kontrollér, at hætteforseglingen er intakt inden brug.

Vend flasken på hovedet, og omryst den for at løsne pulveret. Fyld flasken med renset vand i henhold til tabellen nedenfor. Vend flasken på hovedet, og omryst den godt.

Omrystes godt inden hver brug.


Yderligere oplysninger om klargøring af den orale suspension på apoteket


Styrke

Mængde vand, der skal tilsættes (ml)

Endelig mængde af rekonstitueret oral suspension (ml)


50 mg/ml

57

60

71

75

76

80

94

100

113

120

118

125