Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Formo Easyhaler
formoterol





Indlægsseddel: Information til brugeren


Formo Easyhaler 12 mikrogram/dosis inhalationspulver


formoterolfumaratdihydrat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Formo Easyhaler

  3. Sådan skal du bruge Formo Easyhaler

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse Hvad er Formo Easyhaler?

    Formo Easyhaler er en astmamedicin, der åbner luftvejene og derved forebygger og behandler åndedrætssymptomer som hvæsende vejrtrækning, kortåndethed og hoste.

    Det aktive stof er formoterol. Formoterolpulver er pakket ind i en inhalator, som kaldes Easyhaler. Du inhalerer pulveret ned i lungerne gennem inhalatorens mundstykke.


    Hvad anvendes Formo Easyhaler til?


    Det anvendes:

    • sammen med inhalerede binyrebarkhormoner til at behandle og forebygge astmasymptomer

    • til behandling og forebyggelse af symptomer på kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Formoterols virkning begynder inden for 1-3 minutter og vedvarer i ca. 12 timer.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Formo Easyhaler


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Brug ikke Formo Easyhaler hvis du er allergisk:

    • over for formoterol

    • eller et af de øvrige indholdsstoffer i denne medicin (angivet i punkt 6), som er lactosemonohydrat (der indeholder små mængder mælkeprotein).


      Må ikke gives til børn i alderen under 6 år.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du bruger Formo Easyhaler, hvis du har noget af følgende:

    • hjerteproblemer

    • højt blodtryk

    • sukkersyge (det kan være nødvendigt med flere blodsukkermålinger, når du begynder at bruge denne medicin)

    • lavt indhold af kalium i blodet

    • en overaktiv skjoldbruskkirtel

    • en svulst i binyrerne (fæokromocytom)


      Brug af anden medicin sammen med Formo Easyhaler

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Det er især vigtigt at fortælle det til lægen, hvis du tager:

    • monoaminooxidase (MAO)-hæmmere f.eks. moclobemid mod depression. Du må ikke bruge Formo Easyhaler, hvis du inden for de sidste 14 dage har taget MAO-hæmmere

    • tricykliske antidepressiva, f.eks. amitriptylin eller imipramin

    • medicin mod Parkinsons sygdom f.eks. selegilin og levodopa

    • medicin mod hjertesygdomme herunder uregelmæssig hjerterytme eller hjertekramper

    • medicin mod forhøjet blodtryk

    • betablokkere (enten som tabletter eller øjendråber)

    • vanddrivende medicin (diuretika)

    • erythromycin (til behandling af infektion)

    • tabletter med binyrebarkhormon (såsom prednisolon)

    • medicin mod vejrtrækningsproblemer f.eks. theophyllin eller aminophyllin

    • medicin mod allergier såsom antihistaminer

    • medicin til behandling af psykiske sygdomme eller alvorlig kvalme og opkastning såsom phenothiaziner

    • medicin mod forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen, f.eks. levothyroxin.

      Hvis du skal bedøves, skal du fortælle lægen eller tandlægen, at du bruger Formo Easyhaler.


      Brug af Formo Easyhaler sammen med mad, drikke og alkohol

      Hvis du drikker alkohol, mens du bruger Formo Easyhaler, kan du få en øget puls.


      Graviditet, amning og fertilitet

      Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger Formo Easyhaler. Hvis du er gravid, må du kun bruge Formo Easyhaler efter aftale med lægen.

      Hvis du ammer, må du ikke bruge Formo Easyhaler.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Formo Easyhaler påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Hvis du får bivirkninger som svimmelhed, kan din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner dog være nedsat.


      Formo Easyhaler indeholder lactosemonohydrat

      Lactosemonohydrat indeholder små mængder af mælkeprotein, der kan forårsage en allergisk reaktion.


      Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Mængden af lactosemonohydrat i Formo Easyhaler (ca. 8 mg pr. dosis) forårsager normalt ikke problemer hos personer med lactoseintolerans.


  3. Sådan skal du bruge Formo Easyhaler


    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Akutte astmaanfald

    Hvis du får et akut astmaanfald mellem doserne af Formo Easyhaler, bør du anvende en korttidsvirkende ”lindrende” inhalator.


    Kontakt din læge hurtigst muligt, hvis du får noget af følgende:

    • hvæsende vejrtrækning, åndenød eller hoste, der er værre end normalt

    • symptomer, der vender tilbage hurtigere end normalt

    • du har behov for at anvende en korttidsvirkende ”lindrende” inhalator oftere end normalt


      Brug til voksne (herunder ældre) og unge (over 12 år)


      Astma:

      Den sædvanlige dosis er 1 dosis (12 mikrogram) regelmæssigt 2 gange dagligt. Dette kan øges til højest 2 doser (2 x 12 mikrogram) 2 gange dagligt.


      Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL):

      Den sædvanlige dosis er 1 dosis (12 mikrogram) regelmæssigt 2 gange dagligt. Den højeste daglige dosis er 2 doser pr. dag.


      Brug til børn i alderen 6 til 12 år


      Astma:

      Den sædvanlige dosis er1 dosis (12 mikrogram) regelmæssigt 2 gange dagligt. Den højeste daglige dosis er 2 doser pr. dag.

      Hvis du har du brugt for meget Formo Easyhaler

      Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Formo Easyhaler , end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Symptomer på overdosis kan omfatte kvalme, opkastning, hovedpine, rysten og hurtig hjerterytme.


      Hvis du har glemt at bruge Formo Easyhaler

      Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har glemt en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over og tag den næste til sædvanlig tid.


      Hvis du holder op med at bruge Formo Easyhaler

      Du må ikke holde op med at bruge eller nedsætte dosis af Formo Easyhaler, inhalerede binyrebarkhormoner eller anden medicin for dine vejrtrækningsproblemer uden at tale med lægen. Det er vigtigt at tage din medicin regelmæssigt, selv hvis du har det bedre. Denne medicin tages normalt om morgenen og om aftenen.


      Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


      Instruktioner i, hvordan du skal bruge inhalatoren, findes sidst i indlægssedlen.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Bivirkningerne er ofte milde og vil evt. forsvinde ved fortsat behandling. Du skal tale med lægen, hvis de er alvorlige og varer mere end nogle få dage, eller hvis du er bekymret for dem.


    Du skal holde op med at bruge Formo Easyhaler og omgående søge lægehjælp, hvis du får nogle af følgende bivirkninger:

    • kløe, udslæt, rødme af huden

    • hævelse af øjenlåg, læber, ansigt eller svælg

    • lavt blodtryk eller kollaps

    • forøget hvæsende vejrtrækning og kortåndethed kort efter du har taget din dosis. Andre bivirkninger:

      Almindelig (kan påvirke op til1 ud af 10 personer):

    • rysten

    • hjertebanken

    • hovedpine.


      Ikke almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer):

    • muskelkramper, muskelsmerter

    • hurtig puls

    • søvnløshed

    • nervøsitet, rastløshed.


      Sjælden (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer):

    • uregelmæssig eller ujævn hjerterytme/ekstra slag

    • nedsat indhold af kalium i blodet

    • irritation i mund eller svælg

    • hvæsende vejrtrækning/kortåndethed

    • allergiske reaktioner

    • kvalme.


      Meget sjælden (kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer):

    • smagsforstyrrelser

    • øget blodsukker

    • brystsmerter eller tæthed for brystet

    • hjertesygdom (forlængelse af QT-intervallet)

    • ændringer i blodtryk

    • svimmelhed.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


      Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    • Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    • Opbevares i den uåbnede foliepose indtil første anvendelse.

    • Efter åbing af folieposen må inhalatoren ikke opbevares ved temperaturer over 30°C og skal beskyttes mod fugt.

    • Det anbefales at opbevare Easyhaleren i beskyttelseshylsteret.

    • Hvis Formo Easyhaler bliver udsat for fugt, skal du udskifte den med en ny.

    • Udskift Formo Easyhaler med en ny senest 4 måneder efter, du har åbnet folieposen. Noter den dato, hvor posen blev åbnet, det vil hjælpe med at huske den:


      Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


      Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Formo Easyhaler indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Hvidt til gulligt pulver i en multidosis pulverinhalator. Hver inhalator indeholder 120 doser og består af en hvid underdel med en grøn overdel. Inhalatoren er forseglet i en foliepose og pakket med eller uden et beskyttelseshylster i en æske. Formo Easyhaler 12 mikrogram/dosis, inhalationspulver fås i pakninger med en eller to inhalatorer.


Pakningsstørrelser


image

Hvornår skal du skifte til en ny Easyhaler? Dosistælleren viser antallet af tilbageværende doser. Tælleren skifter efter hvert 5. klik. Når dosistælleren begynder at blive rød er der 20 doser tilbage.

Hvis du ikke allerede har en ny Easyhaler, skal du kontakte din læge for at få en ny recept. Når tælleren når 0 (nul) skal du udskifte din Easyhaler.

Hvis du har et beskyttelseshylster kan du beholde det og sætte din nye Easyhaler ind i det.


Husk



Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis du har yderligere spørgsmål til brugen af produktet.