Abiraterone Accord
abiraterone
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Abiraterone Accord
Sådan skal du tage Abiraterone Accord
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Abiraterone Accord indeholder lægemidlet abirateronacetat. Det anvendes til at behandle voksne mænd med prostatacancer, som har spredt sig til andre dele af kroppen. Abiraterone Accord hindrer kroppen i at fremstille testosteron og kan derved nedsætte væksten af prostatacancer.
Når Abiraterone Accord anvendes i sygdommens tidlige fase, hvor den stadig reagerer på hormonbehandling, anvendes det sammen med en behandling, der nedsætter dannelsen af testosteron (androgen deprivationsbehandling).
Mens du er i behandling med dette lægemiddel, vil din læge også ordinere enten prednison eller prednisolon til dig. Derved nedsættes risikoen for, at du får højt blodtryk, for meget væske i kroppen (væskeretention) eller nedsat indhold af mineralet kalium i blodet.
hvis du er allergisk over for abirateronacetat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Abiraterone Accord (angivet i punkt 6).
hvis du er en kvinde, og især hvis du er gravid. Abiraterone Accord er udelukkende beregnet til brug hos mandlige patienter.
hvis du har svære leverskader.
i kombination med Ra-223 (som anvendes til behandling af prostatacancer).
Tag ikke dette lægemiddel, hvis noget af dette gælder for dig. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge eller apotekspersonalet, inden du tager dette lægemiddel.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Abiraterone Accord:
hvis du har leverproblemer
hvis du har fået at vide, at du har højt blodtryk eller hjertesvigt eller lavt indhold af kalium i blodet (lavt indhold af kalium i blodet kan øge risikoen for problemer med hjerterytmen)
hvis du har haft andre problemer med hjerte eller blodkar
hvis du har en uregelmæssig eller hurtig puls
hvis du er kortåndet
hvis du har taget hurtigt på i vægt
hvis du har hævede fødder, ankler eller ben
hvis du tidligere har taget ketoconazol mod prostatacancer
om nødvendigheden af at tage dette lægemiddel sammen med prednison eller prednisolon
om hvordan lægemidlet kan påvirke knoglerne
hvis du har højt blodsukker.
Fortæl det til lægen, hvis du har fået at vide, at du har sygdomme, der vedrører hjertet eller blodkarrene, herunder problemer med hjerterytmen (arytmi), eller hvis du får lægemidler for sådanne sygdomme.
Fortæl det til lægen, hvis du får gulfarvning af huden eller øjnene, mørk urin eller svær kvalme eller opkastning, eftersom dette kan være tegn eller symptomer på leverproblemer. I sjældne tilfælde kan leveren holde op med at fungere (dette kaldes akut leversvigt), hvilket kan være dødeligt.
Nedsat antal røde blodlegemer, nedsat sexlyst (libido) samt muskelsvaghed og/eller muskelsmerter kan forekomme.
Abiraterone Accord må ikke gives i kombination med Ra-223 på grund af en mulig forøgelse af risikoen for knoglebrud eller dødsfald.
Hvis du planlægger at tage Ra-223 efter behandling med Abiraterone Accord og prednison/prednisolon, skal du vente 5 dage, før du starter behandling med Ra-223.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, før du tager dette lægemiddel, hvis du er usikker på, om noget af dette gælder for dig.
Dette lægemiddel kan påvirke leveren, uden at du får symptomer. Når du tager dette lægemiddel, skal
du have taget jævnlige blodprøver hos lægen for at få kontrolleret, om lægemidlet påvirker din lever.
Dette lægemiddel er ikke beregnet til børn og unge. Hvis et barn eller en ung person ved et uheld
kommer til at tage Abiraterone Accord, skal I straks tage på hospitalet og medbringe indlægssedlen, så I kan vise den til lægen på skadestuen.
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, inden du tager nogen form for lægemiddel.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. Det er vigtigt, fordi Abiraterone Accord kan forstærke virkningen af en række lægemidler, herunder blandt andet hjertemedicin, beroligende midler, visse lægemidler mod diabetes, naturlægemidler (f.eks. perikon) og andre lægemidler. Din læge vil måske ændre dosis af disse lægemidler. Desuden kan nogle lægemidler forstærke eller nedsætte virkningen af Abiraterone Accord. Det kan medføre bivirkninger eller resultere i, at Abiraterone Accord ikke virker så godt, som det skal.
Androgen deprivationsbehandling kan øge risikoen for problemer med hjerterytmen. Fortæl det til lægen, hvis du får lægemidler, som
bruges til at behandle problemer med hjerterytmen (f.eks. kinidin, procainamid, amiodaron og sotalol).
vides at øge risikoen for problemer med hjerterytmen [f.eks. methadon (som anvendes til smertelindring samt i forbindelse med afvænning ved stofmisbrug), moxifloxacin (et antibiotikum), antipsykotika (som anvendes til alvorlige psykiske lidelser)].
Fortæl det til din læge, hvis du tager nogen af de ovenstående lægemidler.
Dette lægemiddel må ikke tages sammen med mad (se "Sådan skal du tage Abiraterone Accord"
under punkt 3).
Indtagelse af Abiraterone Accord sammen med mad kan give bivirkninger.
Dette lægemiddel påvirker sandsynligvis ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes i trafikken.
Dette lægemiddel indeholder lactose (sukkerart). Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel,
hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder også mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. daglig dosis på fire tabletter, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er 1000 mg (fire tabletter) en gang dagligt.
Dette lægemiddel skal indtages gennem munden.
Synk tabletterne hele med vand.
Tabletterne må ikke deles.
Abiraterone Accord skal tages sammen med lægemidlet prednison eller prednisolon. Tag prednison eller prednisolon nøjagtigt efter lægens anvisning.
Du skal tage prednison eller prednisolon dagligt, mens du tager Abiraterone Accord.
Den mængde prednison eller prednisolon, som du får, skal måske ændres hvis der opstår en akut medicinsk tilstand. Din læge vil give dig besked, hvis du skal ændre din dosis af prednison eller
prednisolon. Du må ikke holde op med at tage prednison eller prednisolon, medmindre lægen anbefaler det.
Lægen kan også foreskrive andre lægemidler under din behandling med Abiraterone Accord og prednison eller prednisolon.
Kontakt straks lægen eller skadestuen, hvis du har taget for mange tabletter.
Hvis du glemmer at tage Abiraterone Accord, prednison eller prednisolon, skal du tage den
sædvanlige dosis næste dag.
Kontakt straks lægen, hvis du har glemt at tage Abiraterone Accord, prednison eller prednisolon i mere end en dag.
Hold ikke op med at tage Abiraterone Accord, prednison eller prednisolon, medmindre lægen anbefaler det.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Muskelsvaghed, muskeltrækninger eller hjertebanken (palpitationer). Dette kan være tegn på, at
blodets indhold af kalium er lavt.
Væske i ben eller fødder, lavt indhold af kalium i blodet, forhøjede leverfunktionsprøver, højt blodtryk, urinvejsinfektion, diaré.
Højt indhold af fedt i blodet, smerter i brystet, uregelmæssig puls (atrieflimren), hjertesvigt, hurtig puls, alvorlige infektioner, som kaldes blodforgiftning (sepsis), knoglebrud, mavebesvær, blod i
urinen, udslæt.
Binyrebarksvigt (relateret til problemer med væske- og saltbalancen), unormal hjerterytme (arytmi), muskelsvaghed og/eller muskelsmerter.
Ophør af leverens funktion (også kaldet akut leversvigt).
Hjerteanfald, ændringer i elektrokardiogram (QT-forlængelse i EKG) og alvorlige allergiske reaktioner, med synke- eller vejrtrækningsbesvær, hævelse i ansigt, læber, tunge eller svælg eller
kløende udslæt.
Knogletab kan forekomme hos mænd, der behandles for prostatacancer. Abiraterone Accord i kombination med prednison eller prednisolon kan øge knogletabet.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende
kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen og på etiketten på beholderen.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: abirateronacetat. En tablet indeholder 250 mg abirateronacetat.
Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose (E460), croscarmellosenatrium (E468), povidon (E1201), natriumlaurilsulfat, kolloid vandfri silica og
magnesiumstearat (E572), (se punkt 2 ”Abiraterone Accord indeholder lactose og natrium”).
Abiraterone Accord tabletter er hvide til råhvide, ovale tabletter, ca. 16 mm lange × 9,5 mm brede), præget med “ATN” på den ene side og ”250” på den anden side.
Tabletterne udleveres i en plastbeholder af HDPE med børnesikret lukning af polypropylen.
Hver beholder indeholder 120 tabletter. Hver karton indeholder 1 beholder.
Accord Healthcare S.L.U.
World Trade Center, Moll de Barcelona s/n, Edifici Est, 6a Planta,
Barcelona, 08039
Spanien
Synthon Hispania S.L. Castelló 1
Polígono Las Salinas
08830 Sant Boi de Llobregat Spanien
Synthon B.V. | |
Microweg 22 | |
6545 CM Nijmegen | |
Holland |
Wessling Hungary Kft Anonymus u. 6, Budapest, 1045, Ungarn
LABORATORI FUNDACIÓ DAU
C/ C, 12-14 Pol. Ind. Zona Franca, Barcelona, 08040 Barcelona, Spanien
Accord Healthcare Polska Sp. z.o.o. ul.Lutomierska 50,
95-200, Pabianice,
Polen
Pharmadox Healthcare Limited | ||
KW20A Kordin Industrial Park, | ||
Paola PLA 3000, Malta |