Menopur
human menopausal gonadotrophin
menotropin
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at bruge Menopur
Sådan skal du bruge Menopur
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Menopur leveres som et pulver, som skal opløses i væske (solvens) før brug. Det gives som en injektion under huden.
Menopur indeholder to hormoner kaldet follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). FSH og LH er naturlige hormoner, der produceres af både mænd og kvinder. De hjælper kønsorganerne til at fungere normalt. FSH og LH i Menopur er udvundet fra urin fra kvinder, hvor overgangsalderen (menopausen) er indtruffet. Det er højtoprenset, og kaldes derefter menotropin.
Menopur bruges til behandling af barnløshed hos kvinder i de følgende to situationer:
Kvinder, der ikke kan blive gravide, fordi deres æggestokke ikke producerer æg (inklusiv kvinder, der lider af polycystisk ovariesyndrom, PCOS, en vis type hormonforstyrrelser som kan føre til nedsat fertilitet). Menopur bruges til kvinder, som allerede har fået behandling med et lægemiddel indeholdende clomifencitrat mod barnløshed, men hvor dette ikke har hjulpet.
Kvinder, som gennemgår behandlingsprogrammer for assisteret befrugtning (ART) (herunder in vitro befrugtning/embryooverførsel hvor befrugtet æg placeres direkte i livmoderen (IVF/ET), en behandling hvor sædceller og æg er lagt direkte i æggelederen (GIFT), og befrugtning hvor sædcellen injiceres direkte i ægcellen, og det befrugtede æg derefter placeres i livmoderen (ICSI)). Menopur hjælper æggestokkene med at udvikle mange ægblærer (follikler), hvor et æg kan udvikles (multipel follikeludvikling).
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Før behandlingen med Menopur skal du og din partner undersøges af en læge med hensyn til årsagerne til jeres fertilitetsproblemer. Du skal specielt undersøges for følgende lidelser, således at en eventuel anden passende behandling kan gives:
nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen (hypothyrodisme) eller i binyrerne (binyrebarkinsufficiens)
høj koncentration af et hormon kaldet prolaktin (hyperprolaktinæmi)
tumorer i hypofysen (en kirtel på undersiden af hjernen)
tumorer i hypothalamus (et området lokaliseret under den del af hjernen, der kaldes thalamus)
Hvis du ved, at du har nogle af de ovenstående lidelser, så fortæl dette til din læge før, at du starter behandling med Menopur. Brug ikke Menopur
hvis du er allergisk over for menotropin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Menopur (angivet i afsnit 6)
hvis du har tumorer på livmoderen, æggestokke, i brysterne, eller i dele af hjernen såsom hypofysen eller hypothalamus
hvis du har cyster (væskefyldte blærer) på dine æggestokke eller forstørrede æggestokke (medmindre at dette skyldes polycystisk ovariesyndrom, PCOS, som er en type af hormonforstyrrelser hos kvinder)
hvis du har nogen form for misdannelser i livmoderen eller andre kønsorganer
hvis du lider af blødninger fra skeden uden kendt årsag
hvis du har godartede muskelknuder (fibromer) i livmoderen
hvis du er gravid eller ammer
hvis du er kommet tidligt i overgangsalderen
Kontakt lægen eller sygeplejersken, før du bruger Menopur.
hvis du får mavesmerter
hvis din bughule oppustes, (maven føles oppustet)
hvis du får kvalme
hvis du kaster op
hvis du får diarré
hvis du oplever vægtøgning
hvis du oplever vejrtrækningsbesvær
hvis du oplever nedsat vandladning
Informér straks din læge om det førnævnte, også selvom at symptomerne viser sig nogle dage efter den sidste injektion er blevet givet. Dette kan være tegn på forøget aktivitet i æggestokkene, som kan blive alvorligt.
Hvis disse symptomer bliver alvorlige, skal behandlingen mod barnløshed stoppes, og du skal behandles på hospitalet. Overholdelse af den anbefalede dosis og nøje kontrol af din behandling vil reducere risikoen for, at du får disse symptomer.
Mens du bliver behandlet med dette præparat, vil din læge normalt arrangere ultralydsscanninger og nogle gange tage blodprøver for at se, hvordan du reagerer på behandlingen.
Behandling med hormoner som Menopur kan forøge risikoen for:
graviditet udenfor livmoderen, hvis du tidligere har haft sygdomme i æggelederne
abort
graviditet med flere fostre (tvillinger, trillinger, osv.)
medfødte misdannelser (fysiske defekter hos barnet ved fødslen)
Nogle kvinder, der har modtaget behandling mod barnløshed med mange lægemidler, har udviklet tumorer i æggestokkene og andre kønsorganer. Det er endnu ukendt om hormoner som Menopur forårsager disse problemer.
Blodpropper i blodårerne (arterier eller vener) forekommer oftere hos gravide kvinder. Behandling af barnløshed kan forøge risikoen for at dette sker, især hvis du er overvægtig eller har sygdommen trombofi som forårsager blodpropper, eller hvis du eller én i din familie (blodbeslægtet) har haft en blodprop. Informér din læge, hvis du tror dette er tilfældet for dig.
Lægemidlet bruges ikke til børn.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.
Clomifencitrat er et andet lægemiddel, som bruges til behandlingen af barnløshed. Hvis du bruger Menopur samtidig med clomifencitrat, kan virkningen på æggestokkene forøges.
Du må ikke bruge Menopur, hvis du er gravid eller ammer.
Det er usandsynligt, at Menopur skulle påvirke din evne til at køre eller betjene maskiner.
Kontakt lægen, før du bruger dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Behandlingen skal startes indenfor de første 7 dage af din menstruationscyklus (1. dag er den dag, du får din menstruation). Behandlingen bør gives hver dag i mindst 7 dage.
Den sædvanlige startdosis er 75-150 IE dagligt. Denne dosis justeres muligvis, afhængigt af dit respons, op til maksimalt 225 IE dagligt. Den samme dosis skal gives i mindst 7 dage, før dosis ændres af din læge. Det anbefales, at dosis øges med 37,5 IE hver gang dosis ændres (og ikke mere end 75 IE). Behandlingscyklus bør afbrydes, hvis der ikke er set en reaktion efter 4 uger.
Når et godt respons er opnået, indgives én enkelt injektion af et andet hormon, kaldet human choriongonadotropin (hCG) graviditetshormon, med en dosis på mellem 5.000-10.000 IE 1 dag efter den sidste Menopur-injektion. Det anbefales at have samleje på dagen hvor hCG injiceres og dagen efter. Alternativt bør kunstig befrugtning udføres (injektion af sæd direkte ind i livmoderen). Din læge vil nøje overvåge din udvikling i mindst 2 uger efter, at du har modtaget hCG-injektionen.
Din læge vil følge effekten af behandlingen med Menopur. Afhængigt af din udvikling kan din læge vælge at stoppe din behandling med Menopur, og ikke give dig en hCG-injektion. I dette tilfælde vil du blive bedt om at bruge en form for barriere baseret prævention (f.eks. kondom) eller at afstå fra samleje, indtil din næste menstruation er startet.
Hvis du også modtager behandling med en GnRH-agonist
(et lægemiddel der hjælper et hormon, kaldet gonadotropin-frigørende hormon, med at virke), bør behandlingen med Menopur starte ca. 2 uger efter, at behandlingen med GnRH-agonist er startet.
Hvis du også modtager behandling med GnRH-antagonist, skal starte behandlingen med Menopur på 2. eller 3. dagen af menstruationscyklus (1. dag er første blødningsdag).
Menopur skal gives hver dag i mindst 5 dage. Startdosis er normalt 150-225 IE. Denne dosis kan øges afhængig af din reaktion på behandlingen op til maksimalt 450 IE pr. dag. Dosis bør ikke forøges med mere end 150 IE pr. justering. Normalt bør behandlingen ikke fortsætte mere end 20 dage.
Hvis der er nok ægblærer tilstede, vil du få en enkelt injektion med et lægemiddel med humant choriongonadotropin (hCG, graviditetshormon) i en dosis på op til 10.000 IE for at fremkalde ægløsning.
Din læge vil nøje overvåge din udvikling i mindst 2 uger efter du har modtaget hCG-injektionen.
Din læge vil overvåge effekten af Menopur-behandlingen. Afhængigt af udviklingen kan din læge vælge at afbryde din behandling med Menopur, og ikke give dig en hCG-injektion. I dette tilfælde vil du blive bedt om at bruge en form for barriere baseret prævention (f.eks. kondom) eller at afstå fra samleje, indtil din næste menstruation er startet.
Den første injektion af Menopur skal gives under tilsyn af en læge eller sygeplejerske.
Menopur leveres som et pulver i et hætteglas og skal opløses med væske (solvens) fra én injektionssprøjte, før det kan injiceres. Væsken (solvensen), som Menopur skal opløses i, følger med i pakningen i en præfyldt injektionssprøjte.
Efter at pulveret er blevet opløst med væsken (solvens) indeholder hætteglasset behandlinger til fl e dage, derfor bør du sikre dig, at du kun udtager den mængde medicin, som er forskrevet af din læge.
Din læge har udskrevet en dosis af Menopur i IE (enheder). For at opnå den rigtige dosering bør du anvende en af de 9 administrationssprøjter med måleanvisninger i FSH/LH enheder.
Dette gøres således:
Fjern beskyttelseshætten fra hætteglasset med pulver og gummihætten fra den fyldte injektionssprøjte med væske (solvens) (billede 1).
Fastgør den lange, tykke nål (blandingskanylen) på den fyldte injektionssprøjte med væske (solvens) og fjern beskyttelseshætten af nålen (billede 2).
Indfør nålen lodret i gennem midten af gummilåget på hætteglasset med pulveret og sprøjt langsomt al væsken (solvens) ned i glasset langs glassets side for at undgå bobler (billede 3).
Når væsken sprøjtes ned i hætteglasset, vil der dannes en smule overtryk i hætteglasset. Derfor skal du give slip på stempelstangen på den fyldte injektionssprøjte og lad den stige til vejrs af sig selv i ca. 10 sekunder. Dette fjerner overtrykket i hætteglasset (billede 4). Fjern sprøjten og blandingskanylen (den lange tykke nål).
Pulveret skal herefter opløses hurtigt (indenfor 2 minutter) og give en klar opløsning. Selvom dette normalt sker når kun få dråber af væsken er tilført pulveret, skal hele væskemængden i sprøjten tilføres. Sving glasset rundt for lettere at opløse pulveret (billede 4). Ryst ikke, da dette vil danne luftbobler. Hvis opløsningen er uklar eller indeholder partikler, må den ikke anvendes.
Pulveret i hætteglasset er nu blevet opløst med én injektionssprøjte med væske (solvens) og opløsningen i hætteglasset er nu klar til brug.
Tag engangssprøjten med fi seret nål og indsæt nålen lodret i midten af hætteglasset. Engangssprøjten indeholder allerede en lille smule luft, som skal sprøjtes ned i hætteglasset ovenover væsken. Vend hætteglasset på hovedet og udtag den forskrevne dosis af Menopur i engangssprøjten til injektion (billede 6).
Fjern engangssprøjten fra hætteglasset og træk en smule luft op i den (billede 7).
Slå let på siden af sprøjten, så alle luftbobler samles i toppen (billede 8). Tryk meget let på sprøjtens stempel, og fjern dermed luften, indtil den første dråbe af væske kommer ud af nålens spids.
Din læge eller sygeplejerske vil fortælle dig, hvor du skal injicere (f.eks. på forsiden af låret, maven osv.). Før brug, desinfi es injektionsstedet.
For at injicere: Tag fat i huden således at der dannes en fold og indsæt nålen i en hurtig bevægelse i en 90° graders vinkel på kroppen. Tryk forsigtigt stemplet i bund for at injicere opløsningen (billede 9). Træk herefter nålen på engangssprøjten ud igen.
Efter at have trukket nålen ud, bør du trykke på injektionsstedet for at stoppe en eventuel blødning. Massér injektionsstedet blidt. Dette vil hjælpe opløsningen med at fordele sig under huden.
Smid ikke brugte nåle og sprøjter i det almindelige husholdningsaffald. Disse skal bortskaffes på en passende måde.
Til næste injektion med den blandede Menopur opløsning, gentag punkt 6 til 9.
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Menopur, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Fortæl det til din læge eller sygeplejerske.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortæl det til din læge eller sygeplejerske.
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Hormoner der anvendes til behandling af barnløshed såsom Menopur, kan forårsage høj aktivitet i æggestokkene, som kan føre til ovarie-hyperstimulations- syndrom (OHSS), især hos kvinder med polycystisk ovariesyndrom, PCOS. Symptomerne omfatter mavesmerter, opsvulmen af bughulen (maven føles oppustet), kvalme, opkast, diarré, vægtøgning. I tilfælde af svær OHSS, væskeansamling i bughulen, bækkenet og/eller brysthulen, vejrtrækningsbesvær, nedsat vandladning, dannelse af blodpropper i blodkar (tromboembolisme) og rotation af æggestok (ovarietorsion) er blevet rapporteret som sjældne komplikationer. Hvis du oplever nogen af disse symptomer, skal du kontakte din læge omgående - også selv om symptomerne først udvikler sig nogle dage efter at sidste injektion er givet.
Mavesmerter
Hovedpine
Kvalme
Opsvulming af bughulen, (maven føles oppustet)
Bækkensmerter
Overstimulering af æggestokkene som fører til høj aktivitet (OHSS)
Reaktioner omkring injektionsstedet (såsom smerte, rødme, blå mærker, hævelse og/eller kløe)
Opkastning
Ubehag i maveområdet
Diarré
Træthed
Svimmelhed
Væskefyldte blærer på æggestokkene (cyster på æggestokkene)
Brystgener (inklusiv smerte i brysterne, brystspænding, ubehag i brysterne, smerte i brystvorter og brysthævelse
Hedeture
Akne
Udslæt
Synsforstyrrelser
Feber
Utilpashed
Allergiske reaktioner
Vægtøgning
Smerter i muskler og led (f.eks. rygsmerter, smerter i nakken, og smerter i arme og ben)
Rotation af æggestok (ovarietorsion) som følge af forøget aktivitet i æggestokkene på grund af overstimulering
Kløe
Udslæt
Blodpropper som følge af forøget aktivitet i æggestokkene på grund af overstimulering.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. Opbevares i køleskab (2 ºC - 8 ºC). Må ikke nedfryses.
Efter rekonstituering må opløsningen maksimalt opbevares i 28 dage og ikke over 25 ºC. Må ikke nedfryses. Opløsningen må ikke anvendes, hvis den indeholder partikler eller er uklar.
Brug ikke Menopur efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afl t, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: menotropin. Hvert hætteglas med pulver indeholder højtoprenset menotropin (human menopausal gonadotropin, HMG) svarende til follikelstimulerende hormon aktivitet FSH 600 IE og luteotrop hormon aktivitet LH 600 IE. Efter rekonstitueringen indeholder 1 ml af den rekonstituerede opløsning 600 IE højt oprenset menotropin.
Øvrige indholdsstoffer i pulveret er: lactosemonohydrat, polysorbat 20, dinatriumphosphatheptahydrat (til pH justering) og phosphorsyre (til pH justering).
Væsken (solvensen) indeholder: vand til injektionsvæsker og metacresol.
Menopur er pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.
Produktet leveres som en pakning indeholdende 1 hætteglas med pulver, 1 fyldt injektionssprøjte med solvens, 1 blandingskanyle (lang tyk nål) og 9 engangssprøjter med gradinddeling i FSH/LH enheder og med påsat kanyle.
Indehaver af markeds- føringstilladelsen: 2care4
Stenhuggervej 12
6710 Esbjerg V
Fremstiller:
2care4 Stenhuggervej 12-14
6710 Esbjerg V
Menopur er et registreret varemærke, der tilhører Ferring B.V.