Hjemmeside Hjemmeside

Fucidine
fusidic acid

Indlægsseddel: Information til brugeren

Fucidine 250 mg filmovertrukne tabletter

natriumfusidat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Fucidine

  3. Sådan skal du tage Fucidine

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Fucidine indeholder natriumfusidat, der er et antibiotikum. Fucidine forhindrer bakterierne i at formere sig. Du kan tage Fucidine mod betændelse, når bakterierne er følsomme over for natriumfusidat.

    Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE FUCIDINE

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Tag ikke Fucidine

    • hvis du er allergisk over for natriumfusidat eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer i Fucidine (angivet i punkt 6).

    • hvis du er i behandling med kolesterolsænkende medicin (statiner f.eks. simvastatin, atorvastatin).

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Fucidine:

    • hvis din lever fungerer dårligt, eller du har sygdom i galdevejene, skal du fortælle det til lægen, inden du begynder at tage Fucidine. Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Fucidine. Det kan påvirke prøveresultaterne.

      Vigtig information om mulig alvorlig allergisk reaktion

      Der er set enkelte tilfælde med alvorlige hudreaktioner, som kan udvikle sig til mere alvorlige problemer, hvis de ikke bliver behandlet.

      Kontakt straks lægen, hvis du får symptomer på hudreaktioner. Disse opstår normalt i de første uger efter første anvendelse af Fucidine. Symptomerne omfatter hududslæt eller rødmen, herunder udbredt udslæt med blærer og hudafskalning især omkring munden, næsen, øjnene og kønsdelene, feber, svien i øjnene og ubehag ved at synke.

      Brug af anden medicin sammen med Fucidine

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.

      Tal med lægen, hvis du tager:

    • blodfortyndende medicin (warfarin, phenprocoumon).

    • medicin mod HIV og AIDS (proteasehæmmere f.eks. ritonavir, saquinavir).

      Det kan være nødvendigt at justere dosis.

      Brug af Fucidine sammen med mad og drikke

      Du kan tage Fucidine sammen med mad og drikke, men det er ikke nødvendigt.

      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

      Graviditet

      Du bør ikke tage Fucidine under graviditeten. Tal med lægen.

      Amning

      Fucidine går over i modermælken. Da dit nyfødte barn kan få bivirkninger, skal du holde op med at amme, hvis det er nødvendigt, at du tager Fucidine. Tal med lægen.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Fucidine påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      09/2022

      Fucidine indeholder lactose og natrium

      Fucidine tabletter indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

      Fucidine tabletter indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE FUCIDINE

    Tag altid Fucidine nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Du bør ikke give Fucidine filmovertrukne tabletter til nyfødte og børn op til 12 år (inklusiv). Fucidin oral suspension forefindes til anvendelse hos børn

    fra 1 år.

    Dosering Voksne

    2 tabletter (500 mg) 3 gange dagligt.

    Børn over 12 år

    Dosis afhænger af barnets vægt. Barnet skal have 10 mg/kg 3 gange dagligt, f.eks. skal et barn, der vejer 25 kg, have en tablet 3 gange daglig. Børn der vejer mere end 50 kg bør anvende samme dosering som for voksne.

    Følg lægens anvisninger.

    Betændelse i hud og underhud

    Børn over 12 år og voksne: Dosis afhænger af, hvor alvorlig betændelsen er. Du skal tage 1 tablet (250 mg) 2 gange dagligt. Den daglige dosis for

    børn bør ikke overstige 30 mg/kg. Børn der vejer mere end 33 kg bør anvende dosering for voksne. Følg lægens anvisninger. Du skal tage tabletterne med et glas vand.

    Følg altid lægens anvisning. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for. Du må kun ændre dosis eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.

    Hvis du har taget for meget Fucidine

    Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har taget mere af Fucidine, end der står i denne information, eller mere end lægen har

    foreskrevet (og du føler dig utilpas).

    Hvis du tager flere tabletter end anbefalet, risikerer du at få diarré, kvalme og opkastning og andre gener fra mave eller tarmen samt evt. gulsot.

    Hvis du har glemt at tage Fucidine

    Hvis du har glemt at tage Fucidine, skal du fortsætte med den sædvanlige dosis. Du må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

    Hvis du holder op med at tage Fucidine

    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.


  4. BIVIRKNINGER

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Alvorlige bivirkninger

    Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):

    • Pludselige overfølsomhedsreaktioner (inden for minutter til timer), f.eks. hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (anafylaktisk reaktion). Ring 112 (kan være livsfarligt).

    • Ophobning af galde i galdegangene.

    • Forandringer i blodet. Det kan vise sig ved blødning fra hud og slimhinder og blå mærker, bleghed, træthed, feber og infektioner. Kontakt lægen eller skadestuen.

    • Alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse) der kan give symptomer som f.eks. muskelsmerter, muskelømhed, muskelsvaghed eller brunfarvet urin

      pga. nedbrydning af musklerne. Tilstanden kan medføre pludselig nyresvigt. Kontakt straks lægen eller skadestuen. Ring evt. 112.

    • Nedsat nyrefunktion. Akut nyresvigt er set hos patienter med gulsot, specielt når der også er andre sygdomme, der kan påvirke nyrerne.

      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

      (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

      Der er set enkelte tilfælde med alvorlige hudreaktioner, som kan udvikle sig til mere alvorlige problemer, hvis de ikke bliver behandlet. Kontakt straks lægen, hvis du får nogle af følgende symptomer:

    • Hududslæt eller rødmen, herunder udbredt udslæt med blærer og hudafskalning især omkring munden, næsen, øjnene og kønsdelene (Steven- Johnson’s syndrom).

    • Kraftig afskalning og afstødning af huden på over 30 % af kroppen (toksisk epidermal nekrolyse).

    • Omfattende hududslæt som omfatter lever, blod og andre organer (lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer også kendt som DRESS).

      Disse alvorlige hudreaktioner opstår efter influenza-lignende symptomer, feber, hovedpine, smerter i kroppen (influenza-lignende symptomer).

      Ikke alvorlige bivirkninger

      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

    • Diarré, opkastning og kvalme.

    • Halsbrand og sure opstød. Mavesmerter. Mavegener.

    • Søvnlignende sløvhedstilstand.

    • Kraftesløshed, døsighed.

      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):

    • Appetitmangel. Hovedpine.

    • Leverbetændelse

    • Gulsot. Tal med lægen.

    • Overfølsomhedsreaktioner i form af udslæt evt. med blærer, nældefeber og kløe.

    • Anormal leverfunktionsprøve.

      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

    • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt.

      Ring 112.

    • Kløe. Rødmen.

    • Leverfunktion, abnorm. Kan være alvorligt. Hvis du får gulsot, skal du din læge.

      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

  5. OPBEVARING

    • Opbevar Fucidine utilgængeligt for børn.

    • Brug ikke Fucidine efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

    skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Fucidine indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser:

Fucidine fås i pakningsstørrelsen 20 og 100 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack A/S Marielundvej 46D, 2. tv DK-2730 Herlev

Denne indlægsseddel blev sidst revideret 09/2020.