Hjemmeside Hjemmeside

Kaliumklorid PS
potassium chloride

Indlægsseddel: Information til brugeren


Kaliumklorid ”PS”, 75 mg/ml, oral opløsning

kaliumchlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Kaliumklorid ”PS”

  3. Sådan skal du tage Kaliumklorid ”PS”

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Kaliumklorid "PS" virker mod kaliummangel.

    Du kan bruge Kaliumklorid "PS" til at forebygge eller behandle mangel på kalium i blodet. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Kaliumklorid "PS"


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Kaliumklorid "PS":

    • hvis du har stærkt nedsat funktion af nyrerne

    • hvis du har for højt indhold af kalium, chlorid eller kalcium i blodet

    • hvis du har alvorlige ændringer af kroppens indhold af vand eller salte

    • hvis du lider af Addisons sygdom og ikke bliver behandlet for den

    • hvis du er allergisk over for kaliumchlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Kaliumklorid "PS" (angivet i punkt 6).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, før du tager Kaliumklorid ”PS”:

    • hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil. Dette lægemiddel indeholder 20 mmol kalium per dosis af 20 ml.

    • hvis din binyrefunktion er nedsat

    • hvis du har en hjertesygdom

    • hvis du lider af akut væskeunderskud

    • hvis du lider af akut vævsbeskadigelse, som forekommer ved svære forbrændinger

    • hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter

    • hvis du samtidig får hjertemedicin af én af typerne:

      • kaliumbesparende vanddrivende medicin eller

      • ACE-hæmmere.


        Kontakt lægen, hvis du oplever en eller flere af følgende ting:

    • hvis dit indhold af kalium i blodet ikke viser den forventede stigning (refraktær hypokaliæmi) eller endda falder, mens du er i behandling med Kaliumklorid ”PS”. Hypokaliæmi kan blandt andet give symptomerne muskelsvaghed, muskelkramper eller tiltagende træthed. Ved refraktær hypokaliæmi skal du skifte til et andet præparat med kaliumklorid, som ikke indeholder lakrids.

    • hvis du får en allergisk reaktion. Kaliumklorid ”PS” kan være skadelig for tænderne.

      Brug af andre lægemidler sammen med Kaliumklorid "PS"

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.


      Du har større risiko for højt kalium i blodet, hvis du samtidig med Kaliumklorid "PS" tager:

    • medicin mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere)

    • kaliumbesparende, kaliumholdig eller vanddrivende medicin, eller

    • medicin som bruges efter en transplantation (tacrolimus)


      Hvis du samtidig får medicin, som det er vigtigt at have en konstant koncentration af i blodet, bør det overvejes at måle koncentrationen efter opstart og ophør med Kaliumklorid ”PS”, da den kan påvirkes af lakrids. Det gælder fx hjertemedicinen digoxin, det blodfortyndende stof warfarin og det immunhæmmende stof cyclosporin.


      Du har større risiko for lavt kalium i blodet, hvis du samtidig med Kaliumklorid "PS" tager vanddrivende medicin i form af loop-diuretika eller thiazider.


      Da Kaliumklorid "PS", oral opløsning indeholder alkohol må du ikke tage Kaliumklorid "PS", hvis du er i behandling med Antabus eller metronidazol. Tal med din læge.


      Brug af Kaliumklorid "PS" sammen med mad, drikke og alkohol

      Du bør tage Kaliumklorid "PS" sammen med mad.

      Kaliumklorid ”PS” indeholder 0,9% w/v alkohol (ethanol), se afsnittet ”Kaliumklorid ”PS” indeholder alkohol”.


      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Kaliumklorid ”PS”.


      Graviditet:

      Du må kun tage Kaliumklorid "PS" under graviditet efter aftale med lægen. Der findes ikke sikkerhedsdata, der beskriver, hvordan glycyrrhizinsyre, som findes i indholdsstoffet lakridsekstrakt, påvirker fosteret. Indtagelse af mængder på 500 mg glycyrrhizin per uge og derover, har vist sig at forkorte graviditet.


      Amning:

      Du må kun tage Kaliumklorid "PS" under amning efter aftale med lægen. Der findes ikke sikkerhedsdata, der beskriver, hvordan glycyrrhizinsyre, som findes i indholdsstoffet lakridsekstrakt, påvirker det ammede barn.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Kaliumklorid "PS" påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Se afsnittet ”Kaliumklorid ”PS” indeholder alkohol”.

      Kaliumklorid "PS" indeholder alkohol

      Dette lægemiddel indeholder 177 mg alkohol (ethanol) per dosis af 20 ml, svarende til 8,87 mg/ml (0,9% w/v). Mængden i 20 ml af dette lægemiddel svarer til mindre end 5 ml øl eller 2 ml vin. Den mindre mængde alkohol i dette lægemiddel vil ikke have nogen nævneværdig effekt.


      Anvend kun denne medicin til børn, gravide og ammende kvinder og patienter i højrisikogruppe som patienter med epilepsi og leversygdomme efter aftale med lægen.


      Kaliumklorid "PS" indeholder methylparahydroxybenzoat (E 218) og propylparahydroxybenzoat (E 216)

      Kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen).


      Kaliumklorid "PS" indeholder sukkerarterne fructose, glucose og saccharose

      Dette lægemiddel indeholder maksimalt 78 mg sukker per dosis af 20 ml, svarende til maksimalt 3,9 mg/ml. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Kan være skadeligt for tænderne.


  3. Sådan skal du tage Kaliumklorid "PS"


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Dosering

    Voksne og ældre:

    Forebyggende: 10 – 20 ml 2-3 gange dagligt.


    Behandling: Individuelt, afpasset efter indholdet af kalium i blodet. Følg lægens anvisninger.


    Nedsat nyrefunktion:

    Det er nødvendigt at nedsætte dosis ved mild til moderat nedsat nyrefunktion. Følg lægens anvisninger.


    Kaliumklorid "PS" bør indtages ved måltider. Afmål medicinen i et målebæger. Et 30 ml målebæger medfølger.


    Brug til børn og unge

    Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år uden lægens anvisning pga. lakridsindholdet.


    For at forhindre at mængden af ethanol i blodet stiger til over 0,01 gram/liter, må en enkeltdosis til brug til børn i alderen 2-6 år ikke overstige 0,7 ml/kg kropsvægt. Der er begrænsede toksicitetsdata på akut og kronisk brug af ethanol til børn og unge. Når man bruger lægemidler, der indeholder ethanol til børn under 2 år og børn fra 2-5 år skal man tage hensyn til, at børns enzymsystemer ikke er fuld udviklede, at der er risiko for ophobning af ethanol, og at der mangler toksicitetsdata. Fordelene ved at bruge dette lægemiddel indeholdende ethanol skal overstige de mulige ulemper.


    Hvis du har taget for meget Kaliumklorid "PS"

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Kaliumklorid "PS", end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

    Tag pakningen med.


    Hvis du tager for meget Kaliumklorid "PS", vil indholdet af kalium i blodet blive for højt. Symptomerne på en overdosis kan være slaphed, sovende fornemmelse i hænder eller fødder, muskelsvaghed eller forvirring.

    Det kan også medføre lammelse, nedsat blodtryk med svimmelhed, uregelmæssig hjerterytme, hjertestop og ekg-ændringer.

    Hvis du har glemt at tage Kaliumklorid "PS"

    Hvis du har glemt at tage Kaliumklorid "PS", skal du vente med at tage næste dosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

    Alvorlig påvirkning af blodet, der kan vise sig ved træthed, blødning fra hud og slimhinder og infektioner. Sår i mave og tarm, hul i tarmen. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


    Ikke alvorlige bivirkninger

    Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Forhøjet indhold af kalium i blodet: slaphed, sovende fornemmelse i hænder eller fødder, muskelsvaghed eller forvirring.


    Ikke alvorlige bivirkninger med ukendt hyppighed

    For lavt indhold af kalium i blodet: Muskelsvaghed, muskelkramper, tiltagende træthed.


    Sjældne- meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 1.000 patienter til færre end 1 ud af 10.000 patienter): Forhøjet blodtryk, kløe, udslæt, nældefeber, kvalme, mavesmerter, mavekramper, luft i maven og diarré.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, som står på flasken efter ”Anv. inden”.

    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  6. Pakningsstørrelser og yderligere information Kaliumklorid "PS" indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende: Kaliumklorid "PS" er en klar til næsten klar brun væske. Klumper af lakrids kan forekomme.


Pakningsstørrelse: Glasflaske med 500 ml.

Et målebæger af polypropylen medfølger. Det medfølgende målebæger har gradinddelinger mellem 5 ml og 30 ml.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Pharma-Skan ApS Adelgade 27

8660 Skanderborg.


Denne indlægsseddel blev senest ændret 7. september 2022.