Hjemmeside Hjemmeside

Naproxen Paranova
naproxen


Indlægsseddel: Information til brugeren

Naproxen Paranova 500 mg tabletter

naproxen


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Naproxen Paranova

  3. Sådan skal du tage Naproxen Paranova

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Naproxen Paranova er et smertestillende og betændelsesdæmpende middel. Det tilhører gruppen af non-steroide antiinflammatoriske stoffer

    (NSAID).

    Naproxen Paranova kan reducere smerter, hævelser, rødmen og varme pga. betændelse og det bruges:

    • til behandling af gigtsygdomme

    • til behandling af smerter i led og muskler

    • mod menstruationssmerter

    • mod svage smerter.

      Naproxen Paranova kan også bruges til børn over 5 år, som har leddegigt (juvenil reumatoid arthritis). Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE NAPROXEN PARANOVA

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Tag ikke Naproxen Paranova:

    • hvis du er allergisk over for naproxen, naproxennatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer i Naproxen Paranova (angivet i punkt 6).

    • hvis du lider af alvorligt hjertesvigt.

    • hvis du har haft blødning fra mave eller tarm eller hul på tarmen i forbindelse med behandling med smertestillende medicin (NSAID).

    • hvis du har eller har haft mavesår eller maveblødninger mere end en gang.

    • hvis du har haft overfølsomhedsreaktioner, snue, næsepolyp, nældefeber eller astma efter behandling med acetylsalicylsyre eller andre NSAID.

    • hvis du har en meget dårlig nyrefunktion.

    • hvis du er gravid i 7. – 9. måned.

    • hvis du lider af alvorligt leversvigt.

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Naproxen Paranova.

      Vær opmærksom på følgende:

      • Hvis du har hjerteproblemer, tidligere har haft slagtilfælde eller mener, at du er i risiko for dette (f.eks. hvis du har for højt blodtryk, sukkersyge, for højt kolesteroltal eller er ryger), så tal med lægen.

      • Ældre får oftere bivirkninger ved brug af NSAID-præparater. Kontakt straks læge, hvis du får usædvanlige mavesmerter, ændret afføring, halsbrand m.m.

      • Hvis du får smerter i den øverste del af maven (mavesår) og/eller blødning fra mave eller tarm, mens du tager Naproxen Paranova, skal du stoppe med at tage medicinen og kontakte læge eller skadestue.

      • Hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald, når du i længere tid har taget Naproxen Paranova, kan det skyldes medicinen. Kontakt lægen.

      • Naproxen Paranova kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du ønsker at blive gravid.

      • Naproxen Paranova kan skjule symptomerne på betændelsessygdomme.

      • Kontakt lægen hvis du under behandling med Naproxen Paranova får skoldkopper.

        Tal med lægen inden du tager Naproxen Paranova, hvis:

    • du er i landtidsbehandling med anden smertestillende medicin (NSAID-præparater, herunder COX-2 hæmmere mod ledlidelser).

    • du har eller har haft blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) eller betændelse i tarmene (Crohns sygdom), da disse sygdomme kan forværres af NSAID.

    • du har eller har haft astma eller allergier eller hvis du tidligere har oplevet hævelser i ansigtet, læber, øjne eller tunge.

    • du har dårlig lever eller nyrer.

    • du har en bindevævssygdom (f.eks. Systemisk Lupus Erythematosus, SLE).

    • du tager blodfortyndende medicin.

      Hos patienter med nedsat hjertefunktion kan anvendelsen af dette lægemiddel forårsage væskeophobninger (hævede fødder, ankler og hænder). Kontakt straks læge, hvis du får udslæt, blødninger fra slimhinder eller andre overfølsomhedsreaktioner.


      09/2022

      Du kan i meget sjældne tilfælde få pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk shock). Det kan være livsfarligt. Ring derfor 112.

      Kontakt lægen, hvis du får synsforstyrrelser under behandling med Naproxen Paranova. Så længe du får Naproxen Paranova, skal du have undersøgt blod og urin regelmæssigt.

      Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Naproxen Paranova. Det kan påvirke prøveresultaterne.

      Børn

      Naproxen Paranova anbefales ikke til børn under 5 år. Tal med lægen.

      Brug af anden medicin sammen med Naproxen Paranova

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.

      Tal med din læge, hvis du tager:

    • blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, heparin, ticlopidin, clopidogrel).

    • tabletter med binyrebarkhormoner.

    • anden smertestillende medicin (acetylsalicylsyre, ibuprofen, NSAID herunder COX-2-hæmmere mod ledlidelser).

    • acetylsalicylsyre for at forhindre blodpropper.

    • medicin mod leddegigt, svær psoriasis eller kræft (methotrexat).

    • vanddrivende medicin (f.eks. furosemid).

    • hjertemedicin (ACE-hæmmere, angiotensin-II-antagonister).

    • medicin mod forhøjet blodtryk (betablokkere).

    • syreneutraliserende medicin og medicin mod mavesår.

    • medicin der undertrykker immunforsvaret (ciclosporin, tacrolimus).

    • medicin mod mani og depression (lithium og SSRI).

    • medicin mod urinsur gigt (probenecid).

    • kolesterol-sænkende medicin (cholestyramin).

    • medicin mod epilepsi (hydantoin).

    • medicin mod sukkersyge (sulfonylurinstoffer, sulfonylamider).

    • medicin til at afbryde en graviditet eller igangsætte en fødsel af et dødt barn (Mifepriston).

    • medicin mod hjerteproblemer (hjerteglycosider).

    • medicin til behandling af AIDS og HIV-infektioner (zidovudin).

    • medicin mod infektioner (quinolon-antibiotika).

      Brug af Naproxen Paranova sammen med mad og drikke

      Naproxen Paranova skal helst tages sammen med eller efter indtagelse af mad.

      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

      Graviditet

      Du må ikke tage Naproxen Paranova i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Det kan skade fosteret og det nyfødte barn. Tal med lægen. Du må kun tage Naproxen Paranova i de første 6 måneder af graviditeten efter aftale med lægen. Dosis skal være så lav som muligt og behandlingen skal vare så kort tid som muligt. Tal med lægen.

      Amning

      Naproxen Paranova går over i modermælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn. Tal med lægen.

      Frugtbarhed

      Hvis du ønsker at blive gravid, skal du enten holde op med at tage Naproxen Paranova eller kun tage Naproxen Paranova i så kort tid som muligt og i så lav dosis som muligt. Naproxen Paranova kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, om der er en anden behandling.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Naproxen Paranova kan give bivirkninger som døsighed og svimmelhed, der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at

      færdes sikkert i trafikken.

      Naproxen Paranova indeholder lactose

      Kontakt lægen før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE NAPROXEN PARANOVA

Tag altid Naproxen Paranova nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Tag Naproxen Paranova i så kort tid og med så lav dosis som muligt for at mindske bivirkningerne.

Vær opmærksom på, at du ikke kan bruge Naproxen Paranova 500 mg tabletter til alle de anførte doseringer.

Den anbefalede dosis er:

Voksne:

500 mg ellers 1 g 2 gange dagligt (med 12 timers mellemrum), eller alternativt som en enkelt dosis. Følg lægens anvisninger.

I nogle tilfælde kan lægen anbefale en startdosis på 750 mg eller 1 g pr. dag. Tabletten kan deles i to lige store doser.

Akut urinsyregigt:

Startdosis er 750 mg, 8 timer senere 500 mg og derefter 250 mg hver 8. time indtil anfaldet er ovre.

Akutte smerter i muskler og led eller menstruationssmerter:

Startdosis er 500 mg efterfulgt af 250 mg med 6-8 timers mellemrum efter behov med en maksimal daglig dosis på 1250 mg efter den første dag.

Ældre:

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.

Brug til børn over 5 år (over 25 kg), børneleddegigt:

Den anbefalede dosis er 10 mg/kg/dag fordelt på 2 doser med 12 timers mellemrum.

Nedsat nyre- og leverfunktion:

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.

Hvis du har taget for mange Naproxen Paranova

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Naproxen Paranova, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og du føler dig utilpas.

Symptomer på overdosering kan være omtågethed, forbigående ændringer i leverfunktionen, mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning, blødninger i maven, nyresvigt, svækkelse og tendens til hævelser pga. nedsat indhold af æggehvidestof i blodet, kvalme og opkastninger pga. for meget syre i blodet, uregelmæssig vejrtrækning med vejrtrækningspauser, døsighed, påvirkning af hjernen med svimmelhed og kramper.

Hvis du har glemt at tage Naproxen Paranova

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis Naproxen Paranova.

Hvis du holder op med at tage Naproxen Paranova

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

skraldespanden.


  1. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Naproxen Paranova indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser:

Udseende

Gule, marmorerede, bikonvekse, ikke-overtrukne kapselformede tabletter, præget med ”T” og ”20” på hver side af delekærven på den ene side, og glatte på den anden side. Størrelsen er 18,5 mm × 8mm.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

Pakningstørrelser

Naproxen Paranova findes i pakningsstørrelsen 100 tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S, Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack A/S, Marielundvej 46D, 2. tv, DK-2730 Herlev

Denne indlægsseddel blev senest ændret 09/2020.