Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Budenova
budesonide


Indlægsseddel: Information til brugeren

Budenova 0,5 mg/ml inhalationsvæske til nebulisator, suspension

budesonid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Budenova

  3. Sådan skal du tage Budenova

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Budesonid hører til en gruppe lægemidler, der hedder glukokortikosteroider (binyrebarkhormon), der kan bruges til at lindre eller forebygge

    betændelsestilstande (inflammation) i lungerne.

    Dette lægemiddel kan bruges af voksne, unge, børn og spædbørn over 6 måneder.

    Din medicin skal bruges til behandling af astma. Medicinen bruges til patienter, hvor andre typer af inhalatorer, såsom inhalationsspray eller pulverinhalatorer, har en utilfredsstillende eller utilstrækkelig virkning.

    Budenova kan også bruges til behandling af meget alvorlig falsk strubehoste (laryngitis subglottica) hos spædbørn og børn, der er indlagt på hospitalet.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE BUDENOVA

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Tag ikke Budenova:

    • hvis du er allergisk over for budesonid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Budenova (angivet i punkt 6).

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Budenova, hvis noget af det følgende gælder for dig:

    • hvis du har eller har haft tuberkulose

    • hvis du har eller har haft en leversygdom eller problemer med leveren

    • hvis du har en svampeinfektion, virusinfektion eller en anden infektion i luftvejene, fx forkølelse eller en infektion i lungerne. Sig det til lægen, hvis du oplever sløret syn eller andre synsforstyrrelser.

      Budesonid er et steroid. Du skal være opmærksom på, at du kan blive testet positiv i en dopingtest, hvis du bruger dette lægemiddel. Du bør tale med din læge, hvis du er i tvivl om noget.

      Børn og unge

      I sjældne tilfælde kan langtidsbehandling med budesonid nedsætte væksten hos børn og unge. Hvis dit barn bruger lægemidlet over en længere periode, vil lægen normalt kontrollere dit barns højde regelmæssigt.

      Brug af anden medicin sammen med Budenova

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

      Nogle lægemidler kan øge virkningen af budesonid, og din læge vil overvåge dig omhyggeligt, hvis du tager sådanne lægemidler (inklusive visse former for hiv-medicin: ritonavir, cobicistat):

    • Medicin til behandling af svampeinfektioner, såsom ketoconazol eller itraconazol

    • Antibiotika, erythromycin og clarithromycin

    • Anden medicin mod besværet åndedræt

    • Østrogener og p-piller, der indeholder steroider.

      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Hvis du bliver gravid, mens du er i behandling med dette lægemiddel, skal du kontakte din læge, så snart du finder ud af, at du er gravid.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Det er ikke sandsynligt, at Budenova påvirker din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE BUDENOVA

Tag altid Budenova nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Din læge vil fortælle dig, hvilken dosis du skal tage. Din dosis afhænger af graden af din astma.


08/2022

Du vil måske opleve, at din astma forbedres inden for 3 dage, men det kan tage mellem 2-4 uger at opnå den ønskede effekt. Det er vigtigt, at du bliver ved med at tage medicinen efter lægens anvisninger, også selvom du har fået det bedre.

Den anbefalede dosis er:

Astma

Voksne (herunder ældre) og unge (12 år og derover)

Den sædvanlige dosis er 0,5-2,0 mg budesonid dagligt. Denne dosis vil normalt skulle tages på to forskellige tidspunkter på dagen, men hvis din astma er stabil og ikke alvorlig, kan din læge råde dig til kun at tage lægemidlet en gang dagligt. Din læge vil fortælle dig, hvordan og hvornår du skal tage din medicin, og du skal altid følge lægens anvisninger.

Spædbørn og børn (fra 6 måneder til 11 år)

Den sædvanlige dosis er 0,25-1,0 mg budesonid dagligt. Lægen vil fortælle dig, hvordan dit barn skal tage sin medicin. Medicinen skal normalt tages på to forskellige tidspunkter på dagen. Men hvis dit barns astma er stabil og ikke alvorlig, kan din læge råde dig kun at give dit barn medicinen en gang dagligt.

Falsk strubehoste

Den sædvanlige dosis til spædbørn og børn er 2 mg dagligt. Det kan gives som en enkelt behandling (to ampuller af 1 mg/2 ml) eller som to behandlinger med 1 mg givet med 30 minutters mellemrum.

Denne behandling kan gentages hver 12. time i maksimalt 36 timer, eller indtil forbedring ses.

Vær opmærksom på at du ikke nødvendigvis kan bruge Budenova 0,5 mg/ml til alle de anførte doseringer.

Brugsanvisning

Din medicin skal bruges sammen med en jet-nebulisator. Den ”forstøvning”, som produceres, skal inhaleres gennem et mundstykke eller en maske. Ultralydsnebulisatorer kan ikke anvendes sammen med dette lægemiddel.

Du skal følge nedenstående anvisninger, når du skal tage din medicin:

  1. Fjern en af de sterile plastikbeholdere (ampullen) fra den mærkede strip ved at dreje og hive (tegning A).


    image

    A


  2. Ryst forsigtigt ampullen i cirkelbevægelser i ca. 10 sekunder, indtil der ikke længere er synligt bundfald.

  3. Hold ampullen lodret, og vrid toppen af (tegning B).


    image

    B


  4. Pres indholdet fra ampullen ned i kammeret på nebulisatoren (tegning C). Sæt toppen af kammeret på nebulisatoren, og vær omhyggelig med at smide den tomme ampul ud.


    image

    C


  5. Slut den ene ende af kammeret til mundstykket eller masken og den anden ende til luftindtaget.

  6. Omryst forsigtigt kammeret igen, og tænd for nebulisatoren. Indånd ”forstøvningen” roligt og dybt gennem mundstykket eller masken.

  7. Når der ikke kommer mere ”forstøvning” ud af mundstykket eller masken, er din behandling færdig.

  8. Skyl munden med vand. Spyt vandet ud, og lad være med at synke det. Hvis du har brugt en maske, skal du også vaske dit ansigt. Det er vigtigt, at du vasker ansigtet og/eller munden for at undgå nogle af de bivirkninger, der er forbundet med brug af dette lægemiddel.

  9. Du skal rengøre din nebulisator efter hver brug. Vask nebulisatorkammeret og mundstykket eller masken i varmt vand tilsat et mildt rengøringsmiddel i henhold til producentens instruktioner.

Nebulisatoren skal derefter skylles grundigt og tørres ved at forbinde nebulisatorkammeret med luftindtaget.

Det er vigtigt, at du følger producentens instruktioner, som følger med nebulisatoren. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bruge nebulisatoren, skal du kontakte apotekspersonalet.

Din læge kan også have foreskrevet følgende:


  1. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Budenova indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser:

Budenova indeholder plastikampuller til engangsbrug indeholdende 2 ml hvid til råhvid steril suspension til brug for nebulisering (bliver til en fin

forstøvning til inhalation).

Budenova inhalationsvæske til nebulisator, suspension 0,5 mg/ml findes i pakningsstørrelsen 20 plastikampuller á 2 ml, pakket i 4 folieposer med

5 plastikampuller i hver.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack A/S

Marielundvej 46D, 2. tv, DK-2730 Herlev

Denne indlægsseddel blev senest ændret 08/2019.