Hjemmeside Hjemmeside

Semglee
insulin glargine

Indlægsseddel: Information til brugeren


Semglee 100 enheder/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

insulin glargin


image

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

I sådanne tilfælde kan du udvikle alvorlig hypoglykæmi (og endda besvime), før du selv bliver klar

over problemet. Sørg altid for at være fortrolig med dine advarselssymptomer. Om nødvendigt kan en hyppigere blodsukkerkontrol hjælpe dig med at identificere milde tilfælde af hypoglykæmi, som ellers ville blive overset. Hvis du har svært ved at genkende dine advarselssymptomer, bør du undgå situationer (såsom bilkørsel), hvor du selv eller andre kan bringes i fare på grund af risikoen for hypoglykæmi.


Hvad skal du gøre, hvis du får hypoglykæmi?


  1. Tag ikke insulin. Tag omgående ca. 10-20 g sukker f.eks. som glucose, sukkerknald eller en sukkersødet drik. OBS: Husk at kunstige sødemidler og madvarer indeholdende kunstige sødemidler (såsom light sodavand) ikke kan anvendes til behandling af hypoglykæmi.

  2. Spis herefter madvarer med langsomt optagelige kulhydrater (såsom brød eller pasta) for at normalisere dit blodsukker. Din læge eller sygeplejerske vil på forhånd have gennemgået dette

    med dig.

    Da Semglee er langtidsvirkende, kan det vare lidt, før hypoglykæmien forsvinder.

  3. Hvis du igen får hypoglykæmi, skal du indtage yderligere 10-20 g sukker.

  4. Søg omgående læge, hvis du ikke kan få kontrol over din hypoglykæmi, eller hvis tilstanden kommer igen.

    Fortæl familie, venner og kollegaer følgende:

    Hvis du ikke er i stand til at synke, eller hvis du er bevidstløs, skal du have en injektion med sukker (glucose) eller glucagon (et lægemiddel, der øger blodsukkeret). Det er forsvarligt at give disse injektioner, også selv om det ikke er sikkert, at du har hypoglykæmi.


    Det anbefales, at blodsukkeret kontrolleres umiddelbart efter indtagelsen af sukker for at se, om du virkelig havde hypoglykæmi.

    Semglee 100 enheder/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt pen.

    BRUGSANVISNING


    Læs denne brugsanvisning og indlægssedlen omhyggeligt, før du anvender Semglee, og hver gang du tager en ny pen i brug. Der kan være kommet ny information. Denne indlægsseddel kan ikke træde i stedet for samtaler om din tilstand eller behandling med din læge, sundhedspersonalet eller apotekspersonalet. Hvis du ikke selv er i stand til at følge alle instruktionerne fuldstændig, så brug kun Semglee, hvis du har hjælp fra en person, som er blevet trænet i at bruge pennen. Denne pen anbefales ikke til blinde eller svagtseende uden hjælp fra en person, som er blevet trænet i at bruge pennen.


    Hvis du ikke følger brugsanvisningen, hver gang du bruger pennen, kan du risikere enten at få for meget eller for lidt insulin. Det kan påvirke dit blodsukker-niveau.


    Semglee er en fyldt injektionspen til engangsbrug med 300 enheder insulin glargin i 3 ml opløsning (100 enheder/ml). Du kan injicere 1-80 enheder i en enkelt injektion.


    Du må ikke dele din Semglee pen med andre, heller ikke selv om nålen udskiftes. Du kan risikere at give andre en alvorlig infektion eller få en alvorlig infektion fra andre.


    Pennens bestanddele:


    image


    Nåle som skal anskaffes separat:

    Følgende nålestørrelser passer til denne pen:


    image

    • 31G, 5 mm

      32G, 4 -6 mm

    • 34G, 4 mm


Udstyr til injektion:

Du skal sørge for at have følgende til rådighed, før du bruger din pen:


Opbevaring

Indtil den første pen tages i brug, skal æsken opbevares i køleskab (2°C-8°C).

Pennen må ikke nedfryses.

Når du har taget pennen ud af køleskabet, skal den placeres på en plan bordplade, indtil den har nået stuetemperatur (15°C-25°C).

Efter du har brugt pennen første gang, skal den opbevares ved stuetemperatur (op til 25°C). Du må ikke lægge pennen i køleskabet, efter du har brugt den.

Du skal altid opbevare pennen med hætten på for at undgå urenheder.

Når du har brugt pennen i 4 uger, skal den kasseres, også selvom pennen stadig indeholder insulin. Se Trin 8 for anvisninger vedrørende bortskaffelse.

Du må ikke lade nålen side på under opbevaringen eller genbruge nålen. Penne og nåle skal opbevares utilgængeligt for børn.

Anvend altid en ny steril nål til hver injektion. Det hjælper med at forebygge blokering af nålen og

infektion.


Det skal du gøre, hver gang du skal bruge pennen