Hjemmeside Hjemmeside

Rapifen
alfentanil

Indlægsseddel: Information til brugeren Rapifen 0,5 mg/ml injektionsvæske, opløsning (alfentanilhydrochlorid)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel.


Brug af anden medicin sammen med Rapifen

Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


Virkningen af Rapifen kan blive forstærket, hvis du tager et eller flere af følgende produkter. Nedenstående lægemidler kan indvirke på effekten af Rapifen. Det kan være nødvendigt at justere dosen af Rapifen.


Du skal fortælle din læge, hvis du tager eller fornylig har brugt:


Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds, før du får dette lægemiddel.

Graviditet

Det er sandsynligt, at fosteret kan påvirkes. Lægen vil vurdere, om du kan få Rapifen. Hvis du får Rapifen alligevel, vil udstyr til kunstigt åndedræt være let tilgængeligt efter behov for mor og spædbarn.

Hvis kvinder får dette lægemiddel under graviditeten, er der en risiko for, at deres nyfødte spædbørn oplever neonatalt abstinenssyndrom.


Amning

Det er muligt, at børn, der ammes, kan påvirkes. Amning bør undgås til lægemidlet er ude af kroppen (ca. 24 timer). Brug ikke modermælk, der er pumpet ud inden for 24 timer efter, at du har taget Rapifen.

Spørg lægen, hvis du er i tvivl om brugen af Rapifen, når du ammer.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Rapifen kan give bivirkninger, der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Afhængig af dosis skal du vente mindst 24 timer efter brug, før du fører køretøj eller betjener maskiner.


Spørg evt. lægen eller sundhedspersonalet hvis du er i tvivl, om du må føre køretøj eller betjene maskiner.


  1. Sådan bliver du behandlet med Rapifen


    Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får og hvor tit, du skal have den. Er du i tvivl, så spørg lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis.


    Rapifen er en stærkt smertestillende medicin, som kan hæmme åndedrættet. Du vil derfor blive overvåget både under og et stykke tid efter operationen.

    Dosis er individuel og afhænger af din alder, vægt, fysiske status, hvilken sygdom du har, og hvilken anden medicin du bruger. Rapifen bliver givet intravenøst (i en vene). En læge eller sygeplejerske vil normalt give dig indsprøjtningen.


    Hvis du har fået for meget Rapifen

    Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, du har fået for meget Rapifen, og du føler dig utilpas.


    Symptomer ved akut overdosering: Hæmning af dit åndedræt, der varierer fra usædvanlig langsomt åndedræt til manglende åndedræt. Lægen vil give dig ilt, kunstigt åndedræt og bruge modgift (naloxon).


    Denne medicin indeholder 0,15 mmol (svarende til 3,54 mg) natrium pr. ml opløsning. Hvis du skal have store mængder af opløsningen (f. eks. mere end 6,5 ml svarende til mere end 1 mmol natrium) vil lægen tage hensyn til dette, hvis du er på saltfattig diæt.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Nogle bivirkninger opstår under operationen, og dem vil lægen tage sig af, mens andre opstår lige efter.


    Alvorlige bivirkninger

    Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 100 patienter)

    • Uregelmæssig vejrtrækning med vejrtrækningspauser (apnø). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 1000 patienter)

    • Svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle. Ring 112.

    • Kramper i svælget med vejrtrækningsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt.

      112.


      Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 10.000 patienter)

    • Kortåndethed, vejrtrækningbesvær, astmalignende anfald eller åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Hyppigheden ikke kendt (kan ikke fastsættes ud fra tilgængelige data)

    • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed. Kan være livsfarligt. Ring 112.

    • Hjertestop, åndedrætsstop. Ring 112.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos mere end 1 ud af 10 patienter)

    • Kvalme, opkastninger.


      Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 100 patienter)

    • Opstemthed.

    • Bevægelsesforstyrrelser, ufrivillige bevægelser, svimmelhed, døsighed.

    • Synsforstyrrelser.

    • Langsom puls (bradykardi), hurtig puls (takykardi). Kan blive alvorligt. Hvis du får meget langsom, meget hurtig puls og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte din læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Højt eller lavt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget højt blodtryk er alvorligt.

    • Muskelstivhed.

    • Kulderystelser, smerter ved injektionsstedet, træthed, smerter i forbindelse med behandlingen.


      Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 1000 patienter)

    • Hovedpine, søvnlignende sløvhedstilstand, reagerer ikke på stimuli.

    • Uregelmæssig puls, nedsat hjertefrekvens. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

    • Hikke, for meget kuldioxid i blodet.

    • Allergisk eksem eller irritation af huden/udslæt, kraftig sveden.

    • Smerter.

    • Forvirring eller uro efter operation, problemer med luftvejene som følge af bedøvelsen.


      Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 10.000 patienter)

    • Rastløs uro, gråd.

    • Smerter i venerne.

    • Næseblod.

    • Kløe.

    • Komplikationer i nerverne som følge af bedøvelsen.

    • Komplikationer i forbindelse med behandlingen, komplikationer ved behandlingen i forbindelse med bedøvelsen.


      Hyppigheden ikke kendt (kan ikke fastsættes ud fra tilgængelige data)

    • Forvirring eller desorientering.

    • Bevidstløshed efter operationen, kramper, anfald af ufrivillige bevægelser i musklerne.

    • Små pupiller.

    • Hoste.

    • Rødmen af huden, udslæt.

    • Feber.

      Bivirkninger hos spædbørn, børn og unge

      Hyppigheden og typen af bivirkninger hos børn og unge er de samme som beskrevet ovenfor. Muskelspjæt og muskelstivhed kan forekomme hyppigere hos nyfødte end hos ældre, der behandles med Rapifen.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Rapifen utilgængeligt for børn.

    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

    Brug ikke Rapifen efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP eller Udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Rapifen 0,5 mg/ml injektionsvæske, opløsning indeholder:


Ved lange procedurer

Rapifen kan anvendes som analgetisk komponent ved anæstesi ved langvarige kirurgiske procedurer, især når hurtig ekstubering er indiceret. Optimal analgesi og stabil autonom tilstand opretholdes

gennem en individuelt tilpasset initial intravenøs dosis og ved at justere infusionshastigheden i forhold til sværhedsgraden af de kirurgiske stimuli og reaktioner fra patienten.


Patienter i kronisk opioidbehandling eller med et tidligere opioidmisbrug kan have brug for højere doser.


Særlige populationer


Pædiatriske patienter

Udstyr til assisteret ventilation bør være til rådighed til brug hos børn uanset alder, selv under kortvarige indgreb hos børn med spontan vejrtrækning.


Der foreligger begrænsede data om børn – specielt i alderen fra 1 måned til 1 år.


Nyfødte i alderen 0 til 27 dage: De farmakokinetiske egenskaber varierer stærkt hos nyfødte – især hos præmature børn. Clearance og proteinbinding er lavere, og det kan være nødvendigt at give en lavere dosis Rapifen. Nyfødte bør monitoreres nøje, og doseringen af Rapifen skal titreres i henhold til respons.


Spædbørn og småbørn i alderen 28 dage til 23 måneder: Clearance kan være højere hos spædbørn og småbørn sammenlignet med niveauet hos voksne. Til vedligeholdelse af analgesi kan det være nødvendigt at øge Rapifens infusionshastighed.


Børn i alderen 2 til 11 år: Clearance kan være højere hos børn, og det kan være nødvendigt at øge infusionshastigheden i forhold til unge og voksne.


Unge i alderen 12 til 17 år: Rapifens farmakokinetik hos unge er magen til farmakokinetikken hos voksne, og særlige dosisrekommandationer er ikke nødvendige.


Dosisrekommandationer for pædiatriske patienter

Bred variation i respons på Rapifen gør det vanskeligt at give anbefalinger vedrørende dosering hos mindre børn. Hos større børn anses det for passende at give Rapifen som en bolusdosis på 10-

20 mikrogram/kg til induktion af anæstesi (dvs. som supplement til propofol eller inhalationsanæstesi) eller som analgetikum. Der kan gives supplerende bolusinjektioner Rapifen på 5-10 mikrogram/kg med passende intervaller.

For at vedligeholde analgesi hos børn under en operation kan Rapifen administreres med en infusionshastighed på 0,5 til 2 mikrogram/kg/min. Dosis skal op- eller nedtitreres i forhold til den enkelte patients behov. Ved kombination med et intravenøst anæstetikum er den anbefalede dosis ca. 1 mikrogram/kg/min.


Ved administration af Rapifen til nyfødte og meget små børn kan der være en øget risiko for respirationskomplikationer og muskelrigiditet.


Ældre og svækkede patienter:

Den indledende dosis skal reduceres hos ældre (>65 år) og svækkede patienter. Der skal tages hensyn til effekten af den indledende dosis, når de supplerende doser bestemmes.


Patienter med samtidige komorbiditet

Rapifen skal titreres med forsigtighed hos patienter med følgende tilstande:

Disse patienter kræver desuden forlænget post-operativ monitorering.


Kan blandes med: Natriumchlorid isotonisk og glucose isotonisk. Blandingerne skal anvendes inden for 24 timer efter sammenblandingen.

Bær handsker under åbning af ampullen.


  1. Hold ampullen mellem tommel- og pegefinger med toppen af ampullen fri.

    image

  2. Med den anden hånd holdes toppen af ampullen ved at lægge pegefingeren bag om halsen på ampullen og tommelfingeren på den farvede prik, parallelt med den farvede ring.

  3. Hold tommelfingeren på prikken, og knæk toppen af ampullen, mens der holdes et fast tag i ampullen med den anden hånd.


1 2 3


image image image


Hvis huden ved et uheld eksponeres, skal der behandles ved at skylle det berørte område med vand. Undgå at bruge sæbe, sprit og andre rengøringsmidler, der kan medføre kemiske eller fysiske skader på huden.