Hjemmeside Hjemmeside

Strattera
atomoxetine

Indlægsseddel: information til brugeren


Strattera 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80 mg og 100 mg hårde kapsler

Atomoxetin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Det bruges kun som en del af den samlede behandling af sygdommen, som også kræver behandling, der ikke omfatter medicin, som f.eks. vejledning og adfærdsterapi.


Det er ikke beregnet til behandling af ADHD hos børn under 6 år, da man ikke ved, om lægemidlet virker eller er sikkert at bruge hos disse.


Hos voksne bruges Strattera til at behandle ADHD, når symptomerne er meget generende og påvirker arbejdet eller det sociale liv, og når der har været symptomer på sygdommen i barndommen.


Virkning

Strattera øger mængden af noradrenalin i hjernen. Noradrenalin er et kemisk stof, der produceres naturligt, og som øger opmærksomheden og mindsker impulsiviteten og hyperaktiviteten hos patienter med ADHD. Dette lægemiddel er ordineret for at hjælpe med at kontrollere symptomerne på ADHD. Dette lægemiddel er ikke centralt stimulerende og er derfor ikke vanedannende.

Når du er begyndt at tage dette lægemiddel, kan der gå nogle få uger, før du oplever en forbedring af symptomerne.


Om ADHD

Børn og unge med ADHD kan have:


Du må ikke tage Strattera, hvis noget af det ovenstående gælder for dig. Tal med din læge eller med apotekspersonalet inden du tager Strattera, hvis der er noget du er usikker på, da Strattera kan forværre disse problemer.


Advarsler og forsigtighedsregler

Både voksne og børn skal være opmærksomme på de følgende advarsler og forsigtighedsregler. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Strattera, hvis du har:

Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet inden du starter behandlingen, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Det er vigtigt fordi Strattera kan forværre disse problemer. Din læge vil kontrollere, hvordan medicinen påvirker dig.


Undersøgelser, som din læge vil udføre, inden du begynder at tage Strattera

Disse undersøgelser udføres for at afgøre, om Strattera er den rette medicin til dig.


Din læge vil måle


Det er vigtigt, at du giver så mange oplysninger som muligt. Det vil hjælpe din læge til at afgøre, om Strattera er den rette medicin til dig. Din læge kan beslutte, at det er nødvendigt med flere undersøgelser, før du begynder at tage denne medicin.


Brug af anden medicin sammen med Strattera

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det er din læge, som beslutter, om du må tage Strattera sammen med andre former for medicin, og i visse tilfælde kan det være nødvendigt for din læge at justere din dosis eller øge din dosis meget langsomt.


Strattera må ikke bruges sammen med medicin, som kaldes MAO-hæmmere (monoaminoxidase- hæmmere), som bruges mod depression. Se afsnit 2 ”Tag ikke Strattera”.


Hvis du tager anden medicin, kan Strattera påvirke, hvor godt disse virker eller forårsage bivirkninger. Tal med din læge eller apotekspersonalet inden du tager Strattera, hvis du tager nogen af følgende lægemidler:



Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du er i tvivl om noget af den medicin du tager, indgår i listen ovenfor.


Graviditet og amning

Det vides ikke, om dette lægemiddel kan påvirke det ufødte barn eller udskilles i modermælken.


Så meget skal du tage

Hvis du er et barn eller ung (6 år eller ældre):

Din læge vil fortælle dig, hvor meget Strattera du skal tage og vil beregne dosis efter din vægt. Din læge vil sædvanligvis starte dig op på en lavere dosis og så øge til den mængde af Strattera, som du behøver i forhold til din vægt:



Hvis du har leverproblemer, kan din læge udskrive en lavere dosis.


Hvis du har taget for meget Strattera

Kontakt øjeblikkeligt lægen eller skadestuen, hvis du har taget mere af Strattera, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Fortæl, hvor mange kapsler du har taget. De mest almindelige symptomer rapporteret i forbindelse med overdosering er symptomer fra mave-tarmkanalen, søvnighed, svimmelhed, rysten og unormal opførsel.


Hvis du har glemt at tage Strattera

Hvis du har glemt en dosis, skal du tage den hurtigst muligt, men du må ikke tage mere end den totale daglige dosis inden for 24 timer. Du må ikke tage en dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis.


Hvis du holder op med at tage Strattera

Der er som regel ikke bivirkninger, når du stopper behandlingen med Strattera, men dine symptomer på ADHD kan komme igen. Du bør ikke stoppe behandlingen uden at have talt med din læge om det.


Din læge vil gøre følgende, mens du er i behandling

Din læge vil foretage visse undersøgelser


Langtidsbehandling

Strattera skal ikke nødvendigvis tages hele livet. Hvis du tager Strattera i mere end et år, vil din læge vurdere din behandling, for at se, om du stadig har brug for medicinen.


Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  1. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Selv om nogle mennesker får bivirkninger synes de fleste, at Strattera hjælper dem. Din læge vil fortælle dig om disse bivirkninger.


    Visse bivirkninger kan være alvorlige. Søg straks læge, hvis du får nogen af følgende bivirkninger:


    Ikke almindelige (kan ske for op til 1 ud af 100)

    • hurtig hjertebanken eller en følelse heraf, unormal hjerterytme

    • tanker om eller trang til at begå selvmord

    • aggressiv følelse

    • uvenlige og vrede følelser (fjendtlighed)

    • humørsvingninger eller –ændringer

    • alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som

      • hævelse i ansigt og svælg

      • besvær med at trække vejret

      • nældefeber(små hævede, kløende pletter på huden)

    • kramper

    • psykotiske symptomer herunder hallucinationer (såsom at høre stemmer eller se ting, som ikke findes), vrangforestillinger eller mistænksomhed


      Børn og unge under 18 år har en øget risiko for bivirkninger såsom:

    • tanker om eller trang til at begå selvmord (kan ske for op til1 ud af 100)

    • humørsvingninger eller –ændringer (kan ske for op til 1 ud af 10)


      Risikoen hos voksne er lavere (kan ske for op til 1 ud af 1000) for bivirkninger såsom:

    • kramper

    • psykotiske symptomer herunder hallucinationer (såsom at høre stemmer eller se ting, som ikke findes), vrangforestillinger eller mistænksomhed

      Sjældent (kan ske for op til 1 ud af 1000):


      • leverskade

        Du skal stoppe med at tage Strattera og straks ringe til din læge, hvis du oplever følgende:


        • mørk urin

        • hud eller øjne bliver gule

        • mavesmerter, hvor du er øm, når du trykker på den højre side af maven, lige neden for ribbenene

        • føler dig syg (har kvalme) af ukendt årsag

        • træthed

        • kløe

        • influenzalignende symptomer


    Andre indberettede bivirkninger omfatter følgende. Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet, hvis de bliver alvorlige.


    Meget almindelige bivirkninger (kan ske for flere end 1 ud af 10)

    BØRN og UNGE over 6 år

    VOKSNE

    - kvalme eller opkastning


    Hos de fleste patienter forsvinder disse efter nogen tid.

    • hovedpine

    • ondt i maven

    • nedsat appetit (ingen sult-følelse)

    • søvnighed

    • forhøjet blodtryk

    • forhøjet puls

    • at man føler sig utilpas (kvalme)

    • mundtørhed

    • hovedpine

    • nedsat appetit (ingen sultfølelse)

    • problemer med at falde i søvn, med at sove og med at vågne tidligt om morgenen

    • forhøjet blodtryk

    • forhøjet puls


    Almindelige bivirkninger (kan ske for op til 1 ud af 10)

    BØRN og UNGE over 6 år

    VOKSNE

    • irritabel eller ophidset

    • søvn-problemer herunder at vågne tidligt

    • depression

    • følelse af tristhed eller håbløshed

    • nervøs følelse

    • tics

    • store pupiller (det mørke midtpunkt i øjet)

    • svimmelhed

    • forstoppelse

    • appetitløshed

    • urolig mave, fordøjelsesbesvær

    • opsvulmet, rødlig og kløende hud

    • udslæt

    • følelse af dovenskab (letargi)

    • brystsmerter

    • træthed

    • vægttab

    • ophidselse

    • nedsat interesse for sex

    • søvnforstyrrelse

    • depression

    • følelse af tristhed eller håbløshed

    • nervøs følelse

    • svimmelhed

    • en unormal smag eller en smagsændring i munden, som ikke vil gå væk

    • rysten

    • snurren eller følelsesløshed i hænder og fødder

    • søvnighed, døsighed, træthed

    • forstoppelse

    • mavesmerter

    • fordøjelsesbesvær

    • luft i maven (flatulens)

    • opkastning

    • hedeture eller opblussen

    • hjertebanken eller følelsen af at have hjertebanken

    • opsvulmet, rødlig og kløende hud

    • øget svedtendens

    • udslæt

    • vandladningsproblemer såsom ikke at kunne lade vandet, hyppig, besværet eller smertefuld vandladning

    • betændelse i prostata (prostatitis)

    • lyskesmerter hos mænd

    • rejsningsproblemer (ikke i stand til at opnå en erektion)

    • forsinket orgasme

    • besvær med at bibeholde en rejsning

    • menstruationssmerter

    • følelse af svaghed eller manglende energi

    • træthed

    • følelse af dovenskab (letargi)

    • kulderystelser

    • følelse af irritation og uro

    • tørst

    • vægttab


    Ikke almindelige bivirkninger (kan ske for op til 1 ud af 100)

    BØRN og UNGE over 6 år

    VOKSNE

    • besvimelse

    • rysten

    • migræne

    • sløret syn

    • unormale fornemmelser i huden, såsom brændende, prikkende, kløende eller snurrende fornemmelser

    • snurren og følelsesløshed i hænder og fødder

    • kramper

    • hjertebanken eller følelsen af at have hjertebanken (forlænget QT)

    • åndenød

    • øget svedtendens

    • hudkløe

    • følelse af svaghed eller manglende energi

    • rastløshed

    • tics

    • besvimelse

    • migræne

    • sløret syn

    • unormal hjerterytme (forlænget QT)

    • kolde finger og tæer

    • brystsmerter

    • åndenød

    • hævede røde pletter (nældefeber)

    • muskelkramper

    • vandladningstrang

    • unormal eller manglende orgasme

    • uregelmæssig menstruation

    • manglende sædafgang


    Sjældne bivirkninger (kan ske for op til 1 ud af 1000)

    BØRN og UNGE over 6 år

    VOKSNE

    • dårligt blodomløb, som gør tæer og fingre følelsesløse og blege (Raynaud’s fænomen)

    • vandladningsproblemer såsom hyppig, besværet eller smertefuld vandladning

    • forlænget, smertefuld rejsning

    • lyskesmerter hos drenge

    • dårligt blodomløb, som gør tæer og fingre følelsesløse og blege (Raynaud’s fænomen)

    • forlænget, smertefuld rejsning


    Påvirkning af væksten

    Nogle børn oplever en nedsat vækst (vægt og højde) når de starter med at tage Strattera. Men ved langtidsbehandling opnår børn alligevel en aldersvarende vægt og højde. Din læge vil holde øje med dit barns højde og vægt over tid. Hvis dit barn ikke vokser eller tager på i vægt som forventet, kan din læge vælge at nedsætte dit barns dosis eller midlertidigt stoppe behandlingen med Strattera.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk

    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen


    Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Strattera indeholder:

image

- Aktivt stof: atomoxetinhydrochlorid svarende til 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80 mg og 100 mg atomoxetin.


Udseende og pakningsstørrelser


10 mg hårde kapsler (hvid, mærket Lilly 3227/10 mg, ca. 15,5 – 16,1 mm lange)

18 mg hårde kapsler (guld/hvid, mærket Lilly 3238/18 mg, ca. 15,5 – 16,1 mm lange) 25 mg hårde kapsler (blå/hvid, mærket Lilly 3228/25 mg, ca. 15,5 – 16,1 mm lange) 40 mg hårde kapsler (blå, mærket Lilly 3229/40 mg, ca. 15,5 – 16,1 mm lange)

60 mg hårde kapsler (blå/guld, mærket Lilly 3239/60 mg, ca. 17,5 – 18,1 mm lange) 80 mg hårde kapsler (brun/hvid, mærket Lilly 3250/80 mg, ca. 17,5 – 18,1 mm lange) 100 mg hårde kapsler (brun, mærket Lilly 3251/100 mg, ca. 19,2 – 19,8 mm lange)


Strattera kapsler findes i pakningsstørrelser på 7, 14, 28 eller 56 kapsler. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Eli Lilly Danmark A/S, Lyskær 3E, 2. tv, 2730 Herlev.


Fremstiller:

Lilly S.A., Avda.de la Industria 30, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien Strattera er et varemærke tilhørende Eli Lilly and Company Limited.

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Belgien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Grækenland, Holland, Irland, Island,Italien, Kroatien, Letland, Liecthenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Storbrittanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn,Østrig: Strattera.

Denne indlægsseddel blev senest revideret 03/2017


For yderligere information om denne medicin kontakt venligst: Eli Lilly Danmark A/S,

Lyskær 3E, 2. tv, 2730 Herlev

Tlf. 45 26 60 00


www.laegemiddelstyrelsen.dk