Hjemmeside Hjemmeside

Pantoprazole Teva
pantoprazole





Indlægsseddel: Information til patienten


Pantoprazole Teva 20 mg enterotabletter

pantoprazol


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Du kan få Pantoprazole Teva uden recept. For at opnå den bedste behandling skal du være omhyggelig med at følge anvisningerne for Pantoprazole Teva.


.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pantoprazole Teva

  3. Sådan skal du tage Pantoprazole Teva

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Pantoprazole Teva indeholder det aktive lægemiddelstof pantoprazol.


    Pantoprazole Teva er en protonpumpehæmmer eller syrepumpehæmmer, som nedsætter mængden af syre, der produceres i din mave.


    Pantoprazole Teva bruges til korttidsbehandling af reflukssymptomer (f.eks. halsbrand, sure opstød og synkesmerter) hos voksne.


    Det kan være nødvendigt at tage tabletterne i 2-3 dage i træk for at opnå lindring. Når alle symptomer er væk, bør behandlingen ophøre. Hvis der ikke er bedring i symptomerne efter 2 uger, bør du kontakte lægen. Du bør ikke tage Pantoprazole Teva i mere end 4 uger uden aftale med lægen.


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pantoprazole Teva Tag ikke Pantoprazole Teva

    • hvis du er allergisk over for pantoprazol eller et af de øvrige indholdsstoffer in Pantoprazole Teva (angivet i punkt 6).

    • hvis du er overfølsom over for lægemidler, der indeholder andre syrepumpehæmmere.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Pantoprazole Teva:

    • hvis du har alvorlige leverproblemer. Du skal tale med din læge, hvis du tidligere har haft problemer med din lever. Lægen vil kontrollere dine leverenzymer oftere, især hvis du får Pantoprazole Teva som langtidsbehandling. I tilfælde af at dine leverenzymer stiger, skal behandlingen afbrydes.

    • hvis du har brug for langtidsbehandling med medicin af NSAID-typen og får Pantoprazole Teva på grund af øget risiko for udvikling af mave-tarm-komplikationer. Om din risiko er forøget, afhænger blandt andet af om du er over 65 år, om du tidligere har haft mavesår, sår på tolvfingertarmen eller blødninger i mave-tarm-kanalen.

    • hvis du i forvejen har lavt indhold af B12-vitamin i kroppen eller har risiko for at få

      B12-vitaminmangel og skal have langvarig behandling med pantoprazol. Som det er tilfældet med alle lægemidler, der nedsætter produktionen af mavesyre, kan pantoprazol medføre lavere optagelse af B12-vitamin.

    • hvis du tager hiv-proteasehæmmere såsom atazanavir (til behandling af hiv-infektion) samtidig med pantoprazol. Rådfør dig med lægen.

    • hvis du skal have taget en særlig blodprøve (chromogranin A).

    • hvis du nogensinde har fået hudreaktioner efter at have taget et lægemiddel af samme slags som Pantoprazole Teva, der nedsætter syreindholdet i maven.

    • hvis du får udslæt, især på de dele af huden, der er udsat for sol, skal du snarest muligt sige det til lægen, da du kan være nødt til at holde op med at tage Pantoprazole Teva. Husk også at nævne andre negative virkninger, såsom ledsmerter.


      Kontakt straks lægen, hvis du får et eller flere af følgende symptomer, før eller efter du har taget dette lægemiddel, da de kan være tegn på en anden, mere alvorlig sygdom:

      • utilsigtet vægttab

      • opkastning, især hvis det er gentagen opkastning

      • blodigt opkast; dette kan ligne mørkt kaffegrums i dit opkast

      • blod i afføringen, som kan være sort eller tjærefarvet

      • synkebesvær eller smerte, når du synker

      • du ser bleg ud eller føler dig svag (blodmangel)

      • smerter i brystet

      • mavesmerter

      • kraftig og/eller vedvarende diarré, da Pantoprazole Teva er forbundet med let øget risiko for diarré, som skyldes infektion i mave-tarm-kanalen.


        Lægen vil muligvis henvise dig til yderligere undersøgelse for at udelukke ondartet sygdom.

        Dette skyldes, at behandling med pantoprazol kan lindre symptomer på kræft og dermed forsinke, at sygdommen opdages. Hvis dine symptomer fortsætter på trods af behandlingen, vil lægen overveje at foretage yderligere undersøgelser.


        Hvis du tager Pantoprazole Teva i mere end tre måneder, kan koncentrationen af magnesium i dit blod falde. Lav magnesiumkoncentration kan ses som træthed, ufrivillige muskelsammentrækninger, desorientering, kramper, svimmelhed og øget puls. Hvis du får nogen af disse symptomer, skal du omgående kontakte din læge. Lav magnesiumkoncentration kan også føre til en reduktion i kalium- eller calciumkoncentrationen i blodet. Det kan være, at din læge vil tage regelmæssige blodprøver på dig for at holde øje med magnesiumkoncentrationen.


        Børn og unge

        Pantoprazole Teva anbefales ikke til brug hos børn, da det er uvist, om det virker hos børn under 12 år.


        Brug af anden medicin sammen med Pantoprazole Teva

        Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.


        Pantoprazole Teva kan påvirke effekten af og sikkerheden ved andre lægemidler. Derfor skal du fortælle det til din læge, hvis du tager:

      • medicin, såsom ketoconazol, itraconazol eller posaconazol (som anvendes til behandling af svampeinfektioner) eller erlotinib (som anvendes til behandling af visse typer af kræft), da Pantoprazole Teva kan forhindre disse og andre lægemidler i at virke efter hensigten.

      • warfarin og phenprocoumon, der er blodfortyndende medicin. Du kan have behov for at få foretaget yderligere prøver.

      • medicin, der anvendes til behandling af hiv-infektion, såsom atazanavir.

      • methotrexat (anvendes til behandling af gigt, psoriasis og kræft). Hvis du tager methotrexat, kan din læge vælge midlertidigt at stoppe din behandling med pantoprazol, da pantoprazol kan forøge niveauet af methotrexat i blodet.

      • fluvoxamin (bruges til behandling af depression og andre psykiatriske sygdomme). Hvis du tager fluvoxamin, vil din læge muligved sætte din dosis ned.

      • rifampicin (bruges til behandling af infektioner).

      • prikbladet perikon (Hypericum Perforatum) (bruges til behandling af mild depression).


        Graviditet og amning

        Erfaringen med anvendelse af pantoprazol til gravide er utilstrækkelig. Der er rapporteret om udskillelse af pantoprazol i human modermælk.


        Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


        Du skal kun tage dette lægemiddel, hvis din læge har vurderet, at fordelene for dig er større end den potentielle risiko for dit barn.


        Trafik- og arbejdssikkerhed

        Pantoprazole Teva har ingen eller ubetydelig indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Hvis du får bivirkninger såsom svimmelhed eller synsforstyrrelser, bør du ikke køre bil.


  3. Sådan skal du tage Pantoprazole Teva


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Sådan skal du tage tabletterne

    Du skal synke tabletterne hele med vand 1 time før et måltid. Du må ikke tygge eller knuse tabletterne.


    Voksne og unge over 18 år

    Behandling af reflukssymptomer (f.eks. halsbrand eller sure opstød): Den anbefalede dosis er 1 tablet (20 mg) dagligt.

    Tabletterne bør ikke tages i mere end 4 uger. Hvis symptomerne ikke er væk, skal du kontakte lægen. Hvis du ikke har det bedre efter 2 ugers behandling, skal du kontakte lægen.


    Brug til børn og unge

    Disse tabletter anbefales ikke til børn under 12 år.


    Hvis du har taget for mange Pantoprazole Teva enterotabletter

    Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Pantoprazole Teva, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

    Der er ingen kendte symptomer på overdosering.


    Hvis du har glemt at tage Pantoprazole Teva

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Tag den næste normale dosis på det sædvanlige tidspunkt.

    Hvis du holder op med at tage Pantoprazole Teva

    Du må ikke stoppe med at tage tabletterne uden at tale med lægen eller apotekspersonalet først. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis du oplever en eller flere af følgende bivirkninger, skal du straks stoppe med at tage disse tabletter og kontakte lægen eller skadestuen på det nærmeste hospital:


    • Alvorlige allergiske reaktioner (forekommer sjældent: hos op til 1 ud af 1.000 patienter): Hævelse af tungen og/eller halsen, synkebesvær, nældefeber, åndedrætsbesvær, overfølsomhedsreaktioner i form af hævelse af ansigtet (Quinckes ødem/angioødem), voldsom svimmelhed med øget puls og kraftige svedeture.


    • Alvorlige hudsygdomme (hyppighed ikke kendt: kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data): Blæredannelse på huden og hurtig forværring af din almene tilstand, tab af hud (herunder let blødning) omkring øjne, næse, mund/læber eller kønsorganer (Stevens-Johnson syndrom, Lyells syndrom, erythema multiforme) og lysfølsomhed.


    • Andre alvorlige tilstande (hyppighed ikke kendt: kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data): Gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (alvorlig beskadigelse af leverceller, gulsot) eller feber, udslæt og forstørrede nyrer, ind imellem med smertefuld vandladning og smerter i den nederste del af ryggen (alvorlig nyrebetændelse), hvilket kan medføre nyresvigt.


      Andre bivirkninger omfatter:


    • Almindelig: kan forekomme op til 1 ud af 10 patienter Godartede polypper i mavesækken.


    • Ikke almindelig: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter

      Hovedpine, svimmelhed, diarré, kvalme, opkastning, oppustethed og luftafgang fra tarmen, forstoppelse, mundtørhed, mavesmerter og ubehag, udslæt, kløe, følelsen af at være svækket, udmattet eller generelt ikke rask, søvnforstyrrelser.


    • Sjældne bivirkninger: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter

      Smagsforstyrrelse eller manglende smagsoplevelse, synsforstyrrelser som sløret syn, nældefeber, ledsmerter, muskelsmerter, vægtforandringer, øget kropstemperatur, hævede arme eller ben allergiske reaktioner, depression, brystforstørrelse hos mænd.


    • Meget sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter Desorientering.


    • Ikke kendt: hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data

      Hallucinationer, forvirring (specielt hos patienter, som tidligere har haft disse symptomer), lavt natriumniveau i blodet, lavt magnesiumniveau i blodet (se punkt 2), lavt kalciumniveau i blodet (i forbindelse med lavt magnesiumniveau), lavt kaliumniveau i blodet, muskelkramper pga. elektrolytforstyrrelse, følelsesløshed, prikkende, stikkende eller brændende fornemmelse, udslæt, eventuelt med ledsmerter.


      Bivirkninger, der er identificeret via blodprøver:

    • Ikke almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter Øgede leverenzymer.

    • Sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter

      Øgede bilirubin- og fedtniveauer i blodet, kraftigt fald i antallet af hvide blodlegemer.

    • Meget sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter

      Mindsket antal blodplader, hvilket kan medføre, at du bløder eller får blå mærker oftere end normalt, mindsket antal hvide blodlegemer, hvilket kan medføre, at du oftere får infektioner, særligt unormalt nedsat antal af røde og hvide blodlegemer samt blodplader.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen, blisterkortet og tabletbeholderen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Opbevares ved temperaturer under 30 °C. HDPE-beholder:

    Efter åbning af beholderen skal Pantoprazole Teva anvendes inden 100 dage.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Pantoprazole Teva indeholder:

    • Aktivt stof: pantoprazol. En enterotablet indeholder 20 mg pantoprazol (som natriumsesquihydrat).

    • Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: dinatriumphosphat, vandfri, mannitol (E421), mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, magnesiumstearat, hypromellose, natriumstivelsesglycolat.

Overtræk: methacrylsyre-ethylakrylatcopolymer, gul jernoxid (E172), triethylcitrat.


Udseende og pakningsstørrelser


Pantoprazole Teva er ovale, gule tabletter og fås i blisterpakninger lavet af aluminium med 7, 14, 15 og 28 tabletter eller HDPE-beholdere med børnesikret låg med 14, 28 tabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen: Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem Holland


Repræsentant: Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

  1. mail: info@tevapharm.dk


    Fremstiller:

    Teva Pharma, S.L.U Poligono Industrial Malpica Calle C, Numero 4, 50016 Zaragoza

    Spanien


    Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:


    Belgien Pantoprazole Teva 20 mg maagsapresistente tabletten Bulgarien PRAZOLPAN 20 mg gastro-resistant tablets Danmark Pantoprazole Teva

    Finland Pantoprazole ratiopharm 20 mg enterotablettia

    Grækenland Pantoprazole Teva Pharma 20 mg Γαστροανθεκτικά Δισκία Holland Pantoprazol Teva 20 mg, maagsapresistente tabletten Irland Pantoprazole Teva Pharma 20 mg Gastro-resistant Tablets Italien Pantoprazolo Teva Italia

    Slovenien Pantoprazol Teva 20 mg gastrorezistentne tablete Sverige Pantoprazole Teva

    Ungarn Pantoprazole-Teva 20 mg gyomornedv-ellenálló tabletta


    Denne indlægsseddel blev senest ændret juni 2017.

    Indlægsseddel: Information til patienten


    Pantoprazole Teva 20 mg enterotabletter

    pantoprazol


    Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

    • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

    • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

    • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

    • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.


.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pantoprazole Teva

  3. Sådan skal du tage Pantoprazole Teva

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Pantoprazole Teva indeholder det aktive lægemiddelstof pantoprazol.


    Pantoprazole Teva er en protonpumpehæmmer eller syrepumpehæmmer, som nedsætter mængden af syre, der produceres i din mave. Det bruges til behandling af syrerelaterede mave-tarm-sygdomme.


    Pantoprazole Teva bruges til behandling af voksne og unge over 12 år for:


    • symptomer (f.eks. halsbrand, sure opstød og synkesmerter), der er forbundet med reflukssygdom. Refluks er tilbageløb af mavesyre til spiserøret.

    • langtidsbehandling af reflukssygdom (som er betændelse i spiserøret pga. tilbageløb af mavesyre til spiserøret) og forhindrer sygdommen i at vende tilbage.


      Pantoprazole Teva bruges til behandling af voksne for:

    • forebyggelse af mavesår og sår på tolvfingertarmen, der skyldes behandling med NSAID- præparater (non-selektive nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler), f.eks. ibuprofen, hos risikopatienter, som har længerevarende behov for NSAID-behandling.


      Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pantoprazole Teva Tag ikke Pantoprazole Teva

    • hvis du er allergisk over for pantoprazol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Pantoprazole Teva (angivet i punkt 6).

    • hvis du er overfølsom over for lægemidler, der indeholder andre syrepumpehæmmere.

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Pantoprazole Teva:

    • hvis du har alvorlige leverproblemer. Du skal tale med din læge, hvis du tidligere har haft problemer med din lever. Lægen vil kontrollere dine leverenzymer oftere, især hvis du får Pantoprazole Teva som langtidsbehandling. I tilfælde af at dine leverenzymer stiger, skal behandlingen afbrydes.

    • hvis du har længerevarende behov for medicin af NSAID-typen og får Pantoprazole Teva enterotabletter på grund af øget risiko for at udvikle mave-tarm-komplikationer. Om din risiko er forøget, afhænger blandt andet af om du er over 65 år, om du tidligere har haft mavesår, sår på tolvfingertarmen eller blødninger i mave-tarm-kanalen.

    • hvis du i forvejen har lavt indhold af B12-vitamin i kroppen eller har risiko for at få

      B12-vitaminmangel og skal have langvarig behandling med pantoprazol. Som det er tilfældet med alle lægemidler, der nedsætter produktionen af mavesyre, kan pantoprazol medføre lavere optagelse af B12-vitamin.

    • hvis du tager hiv-proteasehæmmere såsom atazanavir (til behandling af hiv-infektion) samtidig med pantoprazol. Rådfør dig med lægen.

    • hvis du tager protonpumpehæmmere som Pantoprazole Teva, kan din risiko for brud på hofte, håndled og ryg være øget en smule, især i en periode på over et år. Fortæl det til din læge, hvis du har osteoporose, eller hvis du tager kortikosteroider (hvilket kan øge risikoen for osteoporose).

    • hvis du skal have taget en særlig blodprøve (chromogranin A).

    • hvis du nogensinde har fået hudreaktioner efter at have taget et lægemiddel af samme slags som Pantoprazole Teva, der nedsætter syreindholdet i maven.

    • hvis du får udslæt, især på de dele af huden, der er udsat for sol, skal du snarest muligt sige det til lægen, da du kan være nødt til at holde op med at tage Pantoprazole Teva. Husk også at nævne andre negative virkninger, såsom ledsmerter.


      Kontakt straks lægen, hvis du får et eller flere af følgende symptomer, før eller efter du har taget dette lægemiddel, da de kan være tegn på en anden, mere alvorlig sygdom:

    • utilsigtet vægttab

    • opkastning, især hvis det er gentagen opkastning

    • blodigt opkast; dette kan ligne mørkt kaffegrums i dit opkast

    • blod i afføringen, som kan være sort eller tjærefarvet

    • synkebesvær eller smerte, når du synker

    • du ser bleg ud eller føler dig svag (blodmangel)

    • smerter i brystet

    • mavesmerter

    • kraftig og/eller vedvarende diarré, da Pantoprazole Teva er forbundet med let øget risiko for diarré, som skyldes infektion i mave-tarm-kanalen.


      Lægen vil muligvis henvise dig til yderligere undersøgelse for at udelukke ondartet sygdom.

      Dette skyldes, at behandling med pantoprazol kan lindre symptomer på kræft og dermed forsinke, at sygdommen opdages. Hvis dine symptomer fortsætter på trods af behandlingen, vil lægen overveje at foretage yderligere undersøgelser.


      Hvis du tager Pantoprazole Teva i mere end tre måneder, kan koncentrationen af magnesium i dit blod falde. Lav magnesiumkoncentration kan ses som træthed, ufrivillige muskelsammentrækninger, desorientering, kramper, svimmelhed og øget puls. Hvis du får nogen af disse symptomer, skal du omgående kontakte din læge. Lav magnesiumkoncentration kan også føre til en reduktion i kalium- eller calciumkoncentrationen i blodet. Det kan være, at din læge vil tage regelmæssige blodprøver på dig for at holde øje med magnesiumkoncentrationen.


      Hvis du er i langtidsbehandling med Pantoprazole Teva (behandlingsvarigheden er mere end 1 år), skal du sandsynligvis til regelmæssig kontrol hos lægen. Du skal holde øje med alle nye eller uventede symptomer og fortælle det, når du kommer til lægen.

      Børn og unge

      Pantoprazole Teva anbefales ikke til brug hos børn, da det er uvist, om det virker hos børn under 12 år.


      Brug af anden medicin sammen med Pantoprazole Teva

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.


      Pantoprazole Teva kan påvirke effekten af og sikkerheden ved andre lægemidler. Derfor skal du fortælle det til din læge, hvis du tager:

    • medicin, såsom ketoconazol, itraconazol eller posaconazol (som anvendes til behandling af svampeinfektioner) eller erlotinib (som anvendes til behandling af visse typer af kræft), da Pantoprazole Teva kan forhindre disse og andre lægemidler i at virke efter hensigten.

    • warfarin og phenprocoumon, der er blodfortyndende medicin. Du kan have behov for at få foretaget yderligere prøver.

    • medicin, der anvendes til behandling af hiv-infektion, såsom atazanavir.

    • methotrexat (anvendes til behandling af gigt, psoriasis og kræft). Hvis du tager methotrexat, kan din læge vælge midlertidigt at stoppe din behandling med pantoprazol, da pantoprazol kan forøge niveauet af methotrexat i blodet.

    • fluvoxamin (bruges til behandling af depression og andre psykiatriske sygdomme). Hvis du tager fluvoxamin, vil din læge muligved sætte din dosis ned.

    • rifampicin (bruges til behandling af infektioner).

    • prikbladet perikon (Hypericum Perforatum) (bruges til behandling af mild depression).


      Graviditet og amning

      Erfaringen med anvendelse af pantoprazol til gravide er utilstrækkelig. Der er rapporteret om udskillelse af pantoprazol i human modermælk.


      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Du skal kun tage dette lægemiddel, hvis din læge har vurderet, at fordelene for dig er større end den potentielle risiko for dit barn.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Pantoprazole Teva har ingen eller ubetydelig indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Hvis du får bivirkninger såsom svimmelhed eller synsforstyrrelser, bør du ikke køre bil.


  3. Sådan skal du tage Pantoprazole Teva


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Sådan skal du tage tabletterne

    Du skal synke tabletterne hele med vand 1 time før et måltid. Du må ikke tygge eller knuse tabletterne. Den sædvanlige dosis er:

    Voksne og unge over 12 år


    Behandling af reflukssygdom og symptomer forbundet hermed (f.eks. halsbrand, sure opstød, synkesmerter):

    Den anbefalede dosis er 1 tablet (20 mg) dagligt. Denne dosis giver almindeligvis lindring i løbet af 2- 4 uger. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, opnås lindring i løbet af de næste 4 uger. Din læge vil fortælle

    dig, hvor længe du skal blive ved med at tage denne medicin. Herefter kan eventuelle tilbagevendende symptomer kontrolleres ved at tage 1 tablet dagligt efter behov.


    Langtidsbehandling og forebyggelse af tilbagefald af reflukssygdom:

    Den anbefalede dosis er 1 tablet dagligt. Hvis der sker tilbagefald, kan din læge fordoble dosen. I så fald kan du i stedet for tage Pantoprazole Teva 40 mg enterotabletter 1 gang dagligt. Efter opheling af spiserøret kan dosis igen sættes ned til 1 Pantoprazole Teva 20 mg enterotablet dagligt.


    Voksne


    Forebyggelse af mavesår og sår på tolvfingertarmen hos personer, der er i vedvarende behandling med medicin af NSAID-typen:

    Den anbefalede dosis er 1 tablet dagligt.


    Patienter med leverproblemer:

    Hvis du lider af svære leverproblemer, må du ikke tage mere end en 20 mg tablet dagligt.


    Brug til børn og unge

    Disse tabletter anbefales ikke til børn under 12 år.


    Hvis du har taget for mange Pantoprazole Teva enterotabletter

    Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Pantoprazole Teva, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

    Der er ingen kendte symptomer på overdosering.


    Hvis du har glemt at tage Pantoprazole Teva

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Tag den næste normale dosis på det sædvanlige tidspunkt.


    Hvis du holder op med at tage Pantoprazole Teva

    Du må ikke stoppe med at tage tabletterne uden at tale med lægen eller apotekspersonalet først. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis du oplever en eller flere af følgende bivirkninger, skal du straks stoppe med at tage disse tabletter og kontakte lægen eller skadestuen på det nærmeste hospital:


    • Alvorlige allergiske reaktioner (forekommer sjældent: hos op til 1 ud af 1.000 patienter): Hævelse af tungen og/eller halsen, synkebesvær, nældefeber, åndedrætsbesvær, overfølsomhedsreaktion i form af hævelse af ansigtet (Quinckes ødem/angioødem), voldsom svimmelhed med øget puls og kraftige svedeture.


    • Alvorlige hudsygdomme (hyppighed ikke kendt: kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data): Blæredannelse på huden og hurtig forværring af din almene tilstand, tab af hud (herunder let blødning) omkring øjne, næse, mund/læber eller kønsorganer (Stevens-Johnson syndrom, Lyells syndrom, erythema multiforme) og lysfølsomhed.


    • Andre alvorlige tilstande (hyppighed ikke kendt: kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data): Gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (alvorlig beskadigelse af leverceller, gulsot) eller feber, udslæt og forstørrede nyrer, ind imellem med smertefuld vandladning og smerter i den nederste del af ryggen (alvorlig nyrebetændelse), hvilket kan medføre nyresvigt.

      Andre bivirkninger omfatter:


    • Almindlig: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter Godartede polypper i mavesækken.


    • Ikke almindelig: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter

      Hovedpine, svimmelhed, diarré, kvalme, opkastning, oppustethed og luftafgang fra tarmen, forstoppelse, mundtørhed, mavesmerter og ubehag, hududslæt, udslæt, kløe, følelsen af at være svækket, udmattet eller generelt ikke rask, søvnforstyrrelser, fraktur på hofte, håndled eller rygrad (se punkt 4.4).


    • Sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter

      Smagsforstyrrelse eller manglende smagsoplevelse, synsforstyrrelser såsom sløret syn, nældefeber, ledsmerter, muskelsmerter, vægtforandringer, øget kropstemperatur, høj feber, hævede arme eller ben, allergiske reaktioner, depression, brystforstørrelse hos mænd.


    • Meget sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter Desorientering.


    • Ikke kendt: hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data

      Hallucinationer, forvirring (specielt hos patienter, som tidligere har haft disse symptomer), lavt natriumniveau i blodet, lavt magnesiumniveau i blodet (se punkt 2), lavt kalciumniveau i blodet (i forbindelse med lavt magnesiumniveau), lavt kaliumniveau i blodet, muskelkramper pga. elektrolytforstyrrelse, følelsesløshed, prikkende, stikkende eller brændende fornemmelse, udslæt, eventuelt med ledsmerter.


      Bivirkninger, der er identificeret via blodprøver:

    • Ikke almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter Øgede leverenzymer.

    • Sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter

      Øgede bilirubin- og fedtniveauer i blodet, kraftigt fald i antallet af hvide blodlegemer.

    • Meget sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter

      Mindsket antal blodplader, hvilket kan medføre, at du bløder eller får blå mærker oftere end normalt, mindsket antal hvide blodlegemer, hvilket kan medføre, at du oftere får infektioner, særligt unormalt nedsat antal af røde og hvide blodlegemer samt blodplader.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen, blisterkortet og tabletbeholderen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Opbevares ved temperaturer under 30 °C.


    HDPE-beholder:

    Efter åbning af beholderen skal Pantoprazole Teva anvendes inden 100 dage.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Pantoprazole Teva indeholder:

Tabletkerne: dinatriumphosphat, vandfri, mannitol (E421), mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, magnesiumstearat, hypromellose, natriumstivelsesglycolat.

Overtræk: methacrylsyre-ethylakrylatcopolymer, gul jernoxid (E172), triethylcitrat.


Udseende og pakningsstørrelser


Pantoprazole Teva er ovale, gule tabletter.

Pantoprazole Teva fås i blisterpakninger lavet af aluminium med 30, 50x1, 56, 90, 98, 100 og 120 tabletter og i HDPE-beholder med børnesikret låg af polypropylen med tørremiddel pakket i pakninger med 100 tabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen: Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem Holland


Repræsentant: Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk


Fremstiller:

Teva Pharma, S.L.U Poligono Industrial Malpica Calle C, Numero 4, 50016 Zaragoza

Spanien


Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:


Belgien Pantoprazole Teva 20 mg maagsapresistente tabletten Bulgarien PRAZOLPAN 20 mg gastro-resistant tablets

Danmark Pantoprazole Teva

Finland Pantoprazole ratiopharm 20 mg enterotablettia

Grækenland Pantoprazole Teva Pharma 20 mg Γαστροανθεκτικά Δισκία Holland Pantoprazol Teva 20 mg, maagsapresistente tabletten Irland Pantoprazole Teva Pharma 20 mg Gastro-resistant Tablets Italien Pantoprazolo Teva Italia

Slovenien Pantoprazol Teva 20 mg gastrorezistentne tablete Sverige Pantoprazole Teva

Ungarn Pantoprazole-Teva 20 mg gyomornedv-ellenálló tabletta


Denne indlægsseddel blev senest ændret i juni 2017.