Incresync
alogliptin, pioglitazone
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Incresync
Sådan skal du tage Incresync
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.
Incresync indeholder to forskellige lægemidler, alogliptin og pioglitazon, i én tablet:
alogliptin tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes DPP-4-hæmmere
(dipeptidyl peptidase-4-hæmmere). Alogliptin virker ved at øge insulinniveauet i kroppen efter et måltid og sænke mængden af sukker i kroppen.
pioglitazon tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes thiazolidindioner. Pioglitazon hjælper din krop med bedre at udnytte den insulin, den producerer.
Begge disse grupper af lægemidler er såkaldte orale antidiabetika (diabetesmedicin til at indtage gennem munden).
Incresync sænker blodsukkeret hos voksne med type 2-diabetes. Type 2-diabetes kaldes også ikke-insulinkrævende diabetes mellitus eller gammelmandssukkersyge.
Du kan tage Incresync, hvis dit blodsukker ikke kan styres godt nok gennem kost, motion og andre orale antidiabetika såsom pioglitazon eller pioglitazon og metformin taget samtidigt. Din læge tjekker, om Incresync virker tilfredsstillende, 3 til 6 måneder efter du er startet med at tage det.
Hvis du allerede tager både alogliptin og pioglitazon som separate tabletter, kan Incresync erstatte dem begge.
Det er vigtigt, at du bliver ved med at følge de råd om kost og motion, som din læge eller sygeplejerske har givet dig.
hvis du er allergisk over for alogliptin, pioglitazon eller et af de øvrige indholdsstoffer i
Incresync (angivet i punkt 6).
hvis du har haft en alvorlig allergisk reaktion over for andre lignende lægemidler, som du tager for at styre dit blodsukker. Tegn på en alvorlig allergisk reaktion kan være udslæt, hævede røde områder på huden (nældefeber) og hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg, som kan gøre det svært for dig at trække vejret eller synke. De tegn, du skal være opmærksom på, er kløe, en følelse af varme især i hovedbund, mund, hals, håndflader og fodsåler (Stevens-Johnsons syndrom).
hvis du lider af hjertesvigt eller tidligere har haft hjertesvigt.
hvis du har en leversygdom.
hvis du lider af diabetisk ketoacidose (en alvorlig komplikation ved dårligt reguleret diabetes).
De symptomer, du skal være opmærksom på, er udtalt tørst, hyppig vandladning, appetitløshed, kvalme eller opkastning og hurtigt vægttab.
hvis du lider af eller tidligere har haft blærecancer.
hvis du har blod i urinen, som din læge ikke har undersøgt. Undlad at tage Incresync, og få din
læge til at tjekke din urin hurtigst muligt.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Incresync:
hvis du har type 1-diabetes (din krop kan ikke producere insulin).
hvis du tager diabetesmedicin af typen sulfonylurinstof (f.eks. glipizid, tolbutamid,
glibenclamid) eller insulin.
hvis du lider af en hjertesygdom eller af væskeophobning. Hvis du tager antiinflammatorisk medicin, som også kan forårsage væskeophobning og hævelse, skal du også fortælle din læge det.
hvis du er ældre og tager insulin, fordi du kan have en øget risiko for hjerteproblemer.
hvis du har problemer med lever eller nyrer. Før du begynder at tage Incresync, vil du få taget en blodprøve til kontrol af lever- og nyrefunktion. Denne kontrol skal måske udføres løbende. Hvis du har en nyresygdom, vil din læge muligvis nedsætte dosen af Incresync.
hvis du lider af en særlig diabetisk øjenlidelse, som hedder makulaødem (væskeansamling i det bagerste af øjet).
hvis du har cyster på æggestokkene (polycystisk ovariesyndrom). Der kan være større sandsynlighed for at blive gravid, fordi du kan få ægløsning igen, når du tager Incresync. Hvis dette er relevant for dig, skal du anvende sikker prævention, så du undgår uønsket graviditet.
hvis du har eller har haft sygdom i bugspytkirtlen.
Blodprøverne kan vise små ændringer i dine blodværdier. Din læge vil muligvis tale med dig om det. Der er set et øget antal knoglebrud hos patienter, især kvinder, der tager pioglitazon. Din læge vil tage
dette i betragtning ved planlægning af din behandling.
Kontakt lægen, hvis du får blærer på huden, da det kan være tegn på en sygdom, der hedder bulløs pemfigoid. Din læge vil muligvis bede dig om at holde op med at tage alogliptin.
Incresync anbefales ikke til børn og unge under 18 år, da der ikke foreligger tilstrækkelige data for
denne aldersgruppe.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin for, nylig har taget
anden medicin eller planlægger at tage anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.
Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du i forvejen tager et af disse lægemidler:
gemfibrozil (bruges til at sænke kolesterol)
rifampicin (bruges til at behandle tuberkulose og andre infektionssygdomme).
Du vil få kontrolleret blodsukkeret for at se, om du skal have ændret doseringen af Incresync.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Der er ingen erfaringer med brug af Incresync til gravide eller ammende kvinder. Du må ikke tage Incresync, hvis du er gravid eller ammer.
Du kan opleve synsforstyrrelser, når du tager Incresync. Hvis dette sker, må du ikke køre bil eller
betjene værktøj eller maskiner. Hvis du tager Incresync samtidig med anden diabetesmedicin, kan du få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvilket kan påvirke din evne til at køre bil og betjene maskiner.
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke kan tåle visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det
væsentlige natriumfrit.
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens, eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, eller apotekspersonalet.
Lægen fortæller dig, hvor meget Incresync du skal tage, og om du skal ændre mængden af andre lægemidler, du tager.
Den højeste anbefalede dosis er én 25 mg/45 mg-tablet dagligt.
Incresync skal tages én gang dagligt. Synk tabletten hel sammen med vand. Du kan tage Incresync med eller uden et måltid.
Hvis du har nyreproblemer, vil din læge muligvis ordinere en lavere dosis til dig.
Hvis du følger en diabetesdiæt, skal du fortsætte med denne, mens du tager Incresync.
Din vægt bør tjekkes med jævne mellemrum, og hvis den stiger, skal du kontakte din læge.
Hvis du har taget flere tabletter, end du skulle, eller hvis en anden person, f.eks. et barn, tager dine
tabletter, skal du kontakte læge eller søge til den nærmeste skadestue med det samme. Tag denne indlægsseddel eller nogle tabletter med, så lægen nøjagtigt ved, hvad der er indtaget.
Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den så snart, du kommer i tanke om det. Du må ikke
tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hold ikke op med at tage Incresync uden at tale med din læge først. Dit blodsukker kan blive højere,
når du holder op med at tage Incresync.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
opsvulmede læber, ansigt, svælg eller tunge og besvimelsesfornemmelse.
opkastning. Det kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis). Du skal også fortælle din læge, hvis du får følgende bivirkninger:
forkølelse eller influenzalignende symptomer som ondt i halsen og tilstoppet næse
bihulebetændelse (sinusitis)
hudkløe
hovedpine
mavesmerter
diarré
fordøjelsesbesvær, opstød
almen sygdomsfornemmelse
muskelsmerter
følelsesløshed i en del af kroppen
sløret eller forvrænget syn
vægtforøgelse
hævede hænder eller fødder
udslæt
søvnbesvær
synsforstyrrelser (forårsaget af en diabetisk øjenlidelse kaldet makulaødem)
leverproblemer, der viser sig som kvalme, opkastning, mavesmerter, usædvanlig eller uforklarlig træthed, manglende appetit, mørkfarvet urin eller gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene
betændelse i bindevævet i nyrerne (interstitiel nefritis)
blærer på huden (bulløs pemfigoid).
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også
indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via detnationalerapporteringssystemanførti AppendiksV. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke Incresync efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterkortet efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Hver 25 mg/30 mg filmovertrukken tablet indeholder alogliptinbenzoat og pioglitazonhydrochlorid
svarende til 25 mg alogliptin og 30 mg pioglitazon.
Hver 25 mg/45 mg filmovertrukken tablet indeholder alogliptinbenzoat og pioglitazonhydrochlorid svarende til 25 mg alogliptin og 45 mg pioglitazon.
punkt 2 "Incresync indeholder lactose".
Hver 12,5 mg/30 mg filmovertrukken tablet indeholder alogliptinbenzoat og pioglitazonhydrochlorid svarende til 12,5 mg alogliptin og 30 mg pioglitazon.
carnaubavoks og glycerol mono-oleat. Se punkt 2 "Incresync indeholder lactose".
Incresync 25 mg/30 mg filmovertrukne tabletter (tabletter) er ferskenfarvede, runde (ca. 8,7 mm
i diameter), bikonvekse, filmovertrukne tabletter med både "A/P" og"25/30" trykt i gråt på den ene side.
Incresync 25 mg/45 mg filmovertrukne tabletter (tabletter) er røde, runde (ca. 8,7 mm i diameter), bikonvekse, filmovertrukne tabletter med både "A/P" og"25/45" trykt i gråt på den ene side.
Incresync 12,5 mg/30 mg filmovertrukne tabletter (tabletter) er svagt ferskenfarvede, runde (ca.
8,7 mm i diameter), bikonvekse, filmovertrukne tabletter med både "A/P" og"12.5/30" trykt i
rødt på den ene side.
Incresync fås i blisterpakninger indeholdende 10, 14, 28, 30, 56, 60, 90, 98 eller 100 tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Takeda Pharma A/S Delta Park 45
2665 Vallensbæk Strand Danmark
Takeda Ireland Limited
Bray Business Park Kilruddery
Co. Wicklow Irland
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Incresync, skal du henvende dig til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
Takeda Belgium
Tél/Tel: +32 2 464 06 11
Takeda UAB
Tel: +370 521 09 070
Такеда България
Тел.: +359 2 958 27 36; +359 2 958 15 29
Takeda Belgium
Tél/Tel: +32 2 464 06 11
Takeda Pharmaceuticals Czech Republic s.r.o.
Tel: +420 234 722 722
Takeda Pharma A/S Tlf./Tel: +45 46 77 11 11
TAKEDA HELLAS S.A. Tel: +30 210 6387800
Takeda GmbH
Tel: +49 (0) 800 825 3325
Takeda Nederland B.V.
Tel: +31 20 203 5492
Takeda Pharma AS
Tel: +372 6177 669
Takeda AS
Tlf: +47 6676 3030
TAKEDA ΕΛΛΑΣ Α.Ε.
Τηλ: +30 210 6387800
Takeda Pharma Ges. m.b.H
Tel: +43 (0) 800-20 80 50
Laboratorios Menarini, S.A. Tel: +34 934 628 800
Takeda Pharma sp. z o.o Tel. +48 22 608 13 00
Takeda France SAS
Tél: +33 1 40 67 33 00
Takeda Farmacêuticos Portugal, Lda.
Tel: +351 21 120 1457
Takeda Pharmaceuticals Croatia d.o.o Tel: +385 1 377 88 96
Takeda Pharmaceuticals SRL Tel: +40 21 335 03 91
Takeda Products Ireland Limited
Tel: 1800 937 970
Takeda Pharmaceuticals farmacevtska družba d.o.o.
Tel: +386 (0) 59 082 480
Vistor hf.
Sími: +354 535 7000
Takeda Pharmaceuticals Slovakia s.r.o.
Tel: +421 (2) 20 602 600
Takeda Italia S.p.A.
Tel: +39 06 502601
Takeda Oy
Tel. +358 20 746 5000
TAKEDA ΕΛΛΑΣ Α.Ε.
Τηλ: +30 210 6387800
Takeda Pharma AB
Tel: +46 8 731 28 00
Takeda Latvia SIA Tel: +371 67840082
Takeda UK Ltd
Tel: +44 (0) 2830 640 902