Hjemmeside Hjemmeside

Pyrazinamid SAD
pyrazinamide

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Pyrazinamid SAD tabletter 500 mg


pyrazinamid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pyrazinamid SAD

  3. Sådan skal du tage Pyrazinamid SAD

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Pyrazinamid SAD er et antibiotikum til behandling af tuberkulose. Lægen kan give dig Pyrazinamid SAD for noget andet. Spørg lægen. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pyrazinamid SAD Tag ikke Pyrazinamid SAD

    • hvis du er allergisk over for det pyrazinamid eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6)

    • hvis du har meget dårlig lever

    • hvis du lider af urinsyregigt


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du tager Pyrazinamid SAD

      • hvis du har dårlige nyrer

      • hvis du har lidt af urinsyregigt

      • hvis du har diabetes

      • hvis du har et regelmæssigt forbrug af alkohol eller et alkoholmisbrug

      • hvis du har dårlig lever


        Du skal være opmærksom på følgende:

      • Din læge vil normalt tage blodprøver regelmæssigt, så længe du er i behandling med Pyrazinamid SAD

      • Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Pyrazinamid SAD. Det kan have betydning for prøveresultaterne

      • Du bør beskytte din hud mod skarpt sollys under behandlingen med Pyrazinamid SAD


        Lægen kan have ordineret Pyrazinamid SAD sammen med anden medicin mod tuberkulose (rifampicin). Er du i samtidig behandling med Pyrazinamid SAD og rifampicin, kan det påvirke din lever. Du vil derfor normalt få taget regelmæssige blodprøver til kontrol af din lever.


        Tal med lægen, inden du starter behandlingen med Pyrazinamid SAD i kombination med rifampicin, hvis du:

      • samtidig tager anden medicin, der også kan påvirke din lever

      • tidligere har fået dårlig lever efter at have fået anden medicin mod tuberkulose (isoniazid)

      • har en leversygdom

      • dagligt har et stort forbrug af alkohol


        Brug af anden medicin

        Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


        Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du får:

      • andre antibiotika mod tuberkulose (rifampicin)

        • medicin mod urinsyregigt (allopurinol, probenecid)

      • medicin mod HIV (zidovudin)

      • medicin der hæmmer immunforsvaret i forbindelse med transplantationer (ciclosporin)


      Brug af Pyrazinamid SAD sammen med mad, drikke og alkohol

      Du bør ikke tage Pyrazinamid SAD sammen med alkohol, da alkohol forstærker Pyrazinamid SADs skadelige virkning på leveren.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


      Graviditet

      Hvis du er gravid, må du kun tage Pyrazinamid SAD efter aftale med lægen. Du bør undgå at blive gravid under behandling med Pyrazinamid SAD.

      Amning

      Hvis du ammer, må du kun tage Pyrazinamid SAD efter aftale med lægen.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Pyrazinamid SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


  3. Sådan skal du tage Pyrazinamid SAD


    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen. Du skal tage Pyrazinamid SAD med et glas vand.

    Den sædvanlige dosis

    Doseringen er individuel. Pyrazinamid SAD skal altid gives i kombination med andre antituberkulosemidler.


    Voksne

    Du skal normalt have 20-35 mg/kg legemsvægt/døgn i én dosis. Du skal normalt ikke have mere end 2 g (4 tabletter) dagligt.

    Overvægtige bør doseres efter idealvægt i stedet for kropsvægt.


    Børn

    Børn over 3 måneder: 35 (30-40) mg/kg legemsvægt/døgn.

    Bør ikke anvendes til børn under 3 måneder, da der ikke er dokumentation for denne aldersgruppe.


    Ældre

    Det er nødvendigt at nedsætte dosis som udgangspunkt. Følg lægens anvisning.


    Nedsat lever- og nyrefunktion

    Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning.


    Hvis du har brugt for meget Pyrazinamid SAD

    Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


    Hvis du har fået for meget Pyrazinamid SAD vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler.


    Hvis du har fået for meget Pyrazinamid SAD, kan du få følgende symptomer:

    • Rødme og kløe over hele kroppen

    • Ændringer i visse laboratorietests, f.eks. påvirkning af leveren

    • Leverskade

    • Ophobning af urinsyre i kroppen med ledsmerter og anfald af podagra


      Hvis du har glemt at bruge Pyrazinamid SAD

      Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


      Hvis du holder op med at tage Pyrazinamid SAD

      Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter Ikke alvorlige: Ledsmerter.


    Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

    Ikke alvorlige: Kvalme; opkastninger; appetitløshed; alment ubehag; udslæt; muskelsmerter.


    Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

    Alvorlige: Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt straks læge.

    Mørkerød urin, kraftige mavesmerter, psykiske forstyrrelse som f.eks. angst. Kontakt straks læge eller skadestue.

    Skadelig påvirkning af leveren, med gulsot og hudkløe. Kontakt straks læge.


    Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

    Ikke alvorlige: Øget følsomhed af huden over for lys. Feber. Smerter og svien ved vandladning. Alvorlige: Svær blodmangel med træthed og bleghed. Kontakt lægen.

    Nyrebetændelse med smerter over lænden, feber og blod i urinen. Kontakt læge eller skadestue.


    Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt

    Ikke alvorlige: Bleghed og træthed pga. blodmangel. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

    Mindre blødninger der kan være længere tid om at standse. Små blødninger i hud og slimhinder. Søvnløshed. Hovedpine, svimmelhed, øget muskelspænding.

    For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Svært forhøjet blodtryk er alvorligt. Halsbrand, mavesmerter, mavekramper, vægttab, forværring af mavesår. Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben, kløe, akne (bumser), nældefeber. Akut anfald af urinsur gigt (podagra). Vandladningsbesvær.

    Appetitløshed, træthed, irritation af huden med rødme, rød tunge, farveændringer i huden, hyppigst symmetrisk på håndryg og underarme, mundbetændelse, sløvhed, depression, sure opstød og diaré pga. mangel på vitamin B.

    Alvorlige: Forstørrelse af milten med fornemmelse af fylde og tyngde under venstre ribbensbue. Kontakt læge.

    Skadelig påvirkning af binyrebarken med kvalme og opkastning, vægttab, træthed, mørkere hud, svimmelhed, evt. besvimelse pga. for lavt blodtryk. Kontakt straks læge.

    Skadelig påvirkning af bugspytkirtlen med symptomer på sukkersyge med tørst og vægttab, smerter opadtil i maven, diaré, store fedtede afføringer, vægttab samt gulsot. Kontakt straks læge.

    Kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    Skadelig påvirkning af leveren med forstørrelse af leveren (tyngdefornemmelse under højre ribbensbue), leverbetændelse, gulsot, hudkløe, kvalme, mørk urin og lys afføring. Kontakt læge eller skadestue.


    Pyrazinamid SAD kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. påvirkning af leveren eller nyrerne.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar Pyrazinamid SAD utilgængeligt for børn.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.


    Brug ikke Pyrazinamid SAD efter den udløbsdato (Anv. inden), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Pyrazinamid SAD 500 mg tabletter indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Pyrazinamid SAD 500 mg er hvide, runde og flade tabletter med skrå kanter og delekærv.


Pyrazinamid SAD findes i pakningsstørrelser på: 112 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen Amgros I/S

Dampfærgevej 22

2100 København Ø amgros@amgros.dk


Fremstiller

Region Hovedstadens Apotek Marielundvej 25

2730 Herlev


Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2018


Vnr. 701185-02