Hjemmeside Hjemmeside

Mommox
mometasone



Indlægsseddel: Information til brugeren Mommox 50 mikrogram/dosis, næsespray, suspension

Kun til brug hos voksne


mometasonfuroat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet har givet dig.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Mommox

  3. Sådan skal du bruge Mommox

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse Hvad er Mommox?

    Mommox indeholder det aktive stof mometasonfuroat, som tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes kortikosteroider. Når mometasonfuroat sprayes op i næsen, kan det afhjælpe betændelsestilstand (hævelse og irritation i næsen).


    Hvad bruges Mommox til?


    Mommox bruges til behandling af symptomer på høfeber (også kaldet sæsonbetinget allergisk rhinitis) hos voksne, efter at sæsonbetinget allergisk rhinitis først er blevet diagnosticeret hos lægen.


    Høfeber er en allergisk reaktion, som ses på særlige tidspunkter af året. Reaktionen udløses, når man indånder pollen fra træer, græsser, ukrudt samt sporer fra skimmel og svampe.

    Mommox mindsker hævelse og irritation i næsen og lindrer derved nysen, kløen og tilstoppet (tæt) næse eller løbenæse, der skyldes høfeber.


    Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 14 dage.


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Mommox Brug ikke Mommox:

    • hvis du er allergisk over for mometasonfuroat eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

    • hvis du har en ubehandlet næseinfektion. Brug af Mommox i forbindelse med en ubehandlet næseinfektion, såsom herpes, kan forværre infektionen. Du skal vente med at bruge næsesprayen, til infektionen er gået over.

    • hvis du for nylig har fået en næseoperation eller har skadet næsen. Du må ikke bruge næsesprayen, før næsen er helet.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Mommox

    • hvis du har eller har haft tuberkulose.

    • hvis du har en anden infektion.

    • hvis du tager andre lægemidler med kortikosteroider enten gennem munden eller ved injektion.

    • hvis du har cystisk fibrose.


      Når du bruger Mommox, skal du kontakte lægen eller apotekspersonalet:

    • hvis dit immunsystem ikke fungerer, som det skal (hvis du har svært ved at bekæmpe infektioner), og du kommer i kontakt med nogen, der har mæslinger eller skoldkopper. Du bør undgå kontakt med personer, som har disse infektioner.

    • hvis du har en infektion i næsen eller halsen.

    • hvis du bruger lægemidlet i flere måneder eller mere.

    • hvis du har vedvarende irritation i næsen eller halsen.


      Kontakt lægen, hvis du oplever sløret syn eller andre synsforstyrrelser.


      Når kortikosteroid-næsespray anvendes i høje doser i lange perioder, kan der opstå bivirkninger som følge af, at lægemidlet bliver absorberet i kroppen.


      Hvis dine øjne klør eller er irriterede, vil lægen eventuelt anbefale dig at bruge andre behandlinger sammen med Mommox.


      Børn og unge

      Mommox bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år.


      Brug af anden medicin sammen med Mommox

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.


      Nogle lægemidler kan øge virkningen af Mommox, og din læge vil overvåge dig omhyggeligt, hvis du tager sådanne lægemidler (inklusive visse former for HIV-medicin, herunder ritonavir og cobicistat).


      Hvis du tager anden medicin mod allergi med kortikosteroider, enten gennem munden eller ved injektion, kan lægen råde dig til at holde op med at tage den, når du starter på Mommox. Nogle få personer kan opleve at få nogle bivirkninger, såsom led- eller muskelsmerter, svaghed og depression, når de stopper med at bruge kortikosteroider, der indtages gennem munden eller via indsprøjtning. Du kan også udvikle andre allergiske symptomer, som kløende øjne, der løber i vand, eller steder med rød og kløende hud. Kontakt lægen, hvis du udvikler nogle af disse symptomer.


      Graviditet og amning



      Der findes ingen eller begrænset mængde informationer vedrørende brug af Mommox hos gravide kvinder. Det vides ikke, om mometasonfuroat udskilles i modermælk.


      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Der foreligger ingen oplysninger vedrørende Mommox' indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.


      Mommox indeholder benzalkoniumchlorid

      Mommox indeholder benzalkoniumchlorid som kan medføre irritation eller hævelse i næsen, især under langvarig anvendelse.


  3. Sådan skal du bruge Mommox


Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


Den anbefalede dosis er 2 pust i hvert næsebor én gang dagligt.



Udseende og pakningsstørrelser

Mommox er en hvid ensartet næsespray, suspension, som er emballeret i en hvid flaske, der er udstyret med en doseringspumpe med en blå beskyttelseshætte.


1 flaske indeholdende 10,0 g næsespray-suspension svarende til 60 doser.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark


Fremstiller

Lek Pharmaceuticals d.d., Verovškova 57, 1526 Ljubljana, Slovenien


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

DE: Mometason – 1 A Pharma

BG: MomaNose

CZ, HR: Momanose EE, LT, LV, SK: Nasometin HU: Momepax

IE: Rhinex Relief

IT: Mometasone Sandoz BV

PL: Nasometin Control

RO: Rinamet

SI: Mommox


Denne indlægsseddel blev senest revideret 12-01-2021