Hjemmeside Hjemmeside

Acarizax
house dust mites

Indlægsseddel: Information til brugeren


Acarizax 12 SQ-HDM frysetørrede tabletter

Til brug for voksne og unge (12-65 år)

Standardiseret allergenekstrakt fra husstøvmider (Dermatophagoides pteronyssinus og Dermatophagoides farinae)


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Hvis du har astma, bør du fortsætte med at bruge din normale astmamedicin, når du

begynder behandlingen med Acarizax. Din læge vil fortælle dig, hvordan du gradvist reducerer astmamedicinen med tiden.


Stop med at tage Acarizax og kontakt lægen, hvis du oplever svær eller vedvarende halsbrand eller synkebesvær. Disse symptomer kan være tegn på allergisk betændelse i spiserøret.


Du kan forvente nogle lette til moderate, lokale allergiske reaktioner under behandlingen. Ved alvorlige symptomer skal du dog tale med din læge for at finde ud af, om du behøver allergimedicin som f.eks. antihistamin.


Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


Børn og unge

Allergisk rhinitis (betændelse i næseslimhinden):

Acarizax bruges til behandling af allergisk rhinitis hos unge (12-17 år). Acarizax er ikke godkendt til behandling af børn under 12 år.


Allergisk astma:

Acarizax er ikke godkendt til behandling af allergisk astma hos børn under 18 år.


Brug af andre lægemidler sammen med Acarizax

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. Det gælder også lægemidler, som ikke er købt på recept. Hvis du tager andre lægemidler mod dine allergisymptomer, så som antihistaminer, astmamedicin eller steroider, skal du fortælle det til din læge, så du kan få råd mht. brugen af dem, mens du behandles med Acarizax. Hvis du stopper med at tage disse lægemidler mod dine allergisymptomer, kan du opleve flere bivirkninger af Acarizax.

Brug af Acarizax sammen med mad og drikke

Der bør ikke indtages mad og drikke i 5 minutter efter indtagelse af dette lægemiddel.


Graviditet og amning

Der foreligger for øjeblikket ingen erfaringer med brug af Acarizax under graviditet. Behandling med Acarizax bør ikke påbegyndes under graviditet. Hvis du bliver gravid under behandlingen, skal du tale med din læge om, hvorvidt du bør fortsætte behandlingen.


Der foreligger for øjeblikket ingen erfaringer med brug af Acarizax under amning. Men der forventes ingen virkninger på børn, der ammes. Tal med din læge om, hvorvidt du kan fortsætte med at tage Acarizax, mens du ammer dit barn.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Behandling med Acarizax påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Men du er den eneste, der kan vurdere, om du føler, at det påvirker dig, så læs alle oplysningerne på denne indlægsseddel, især punkt 4 'Bivirkninger', og tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du er usikker.


  1. Sådan skal du tage Acarizax


Tag altid Acarizax nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


Den sædvanlige dosis er én frysetørret tablet daglig. Din læge vil rådgive dig om, hvor længe du skal tage Acarizax.


Brug til voksne og unge

Sørg for, at dine hænder er tørre, når du håndterer lægemidlet. Tag medicinen på denne måde:


image

  1. Riv strippen, der er markeret med trekanter, af toppen af pakningen.


    P109#yIS1


  2. Riv en firkant af pakningen langs de perforerede linjer.


    P113#yIS1

  3. Pres ikke tabletten gennem folien, da den let går i stykker og kan blive beskadiget. Fold i stedet det markerede hjørne af folien tilbage og træk den af.


    P116#yIS1

  4. Tag tabletten forsigtigt ud af folien og brug den omgående.



    P119#yIS1

  5. Anbring tabletten under tungen. Lad den blive liggende der, til den er opløst. Undgå at synke i 1 minut. Undgå at spise eller drikke i mindst 5 minutter.


Hvis du har taget for meget Acarizax

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Acarizax, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


Hvis du har taget for mange frysetørrede tabletter, kan du opleve allergiske symptomer, herunder lokale symptomer i mund og svælg. Hvis du får svære symptomer, skal du omgående kontakte en læge eller et hospital.


Hvis du har glemt at tage Acarizax

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den senere på dagen. Du må ikke tage en dobbeltdosis en dag, for at kompensere for en glemt dosis.


Hvis du ikke har taget Acarizax i mere end 7 dage, skal du kontakte din læge, før du tager Acarizax igen.


Hvis du holder op med at tage Acarizax

Hvis du ikke tager dette lægemiddel som ordineret, vil du måske ikke få de gavnlige virkninger af lægemidlet.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  1. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Bivirkningerne kan være en allergisk reaktion på det allergen, du bliver behandlet med. De fleste allergiske bivirkninger kan vare fra minutter til timer efter, at medicinen er taget, og de fleste forsvinder efterhånden, når du har fået behandlingen i 1-3 måneder.


    Mest alvorlige bivirkninger:

    Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    • Svær allergisk reaktion


      Hold omgående op med at tage Acarizax og kontakt din læge eller dit hospital, hvis du oplever nogen af følgende symptomer:

    • Forværring af eksisterende astma

    • Akut hævelse af ansigt, mund, svælg eller hud

    • Synkebesvær

    • Åndenød

    • Stemmeforandringer

    • Lavt blodtryk

    • Følelse af klump i halsen (som en hævelse)

    • Nældefeber og hudkløe Andre mulige bivirkninger:

      Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

    • Følelse af irritation i halsen

    • Hævelse i munden og læberne

    • Kløe i munden og ørerne

    • Luftvejsinfektioner


      Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    • Prikkende følelse eller følelsesløshed i munden eller tungen

    • Kløende øjne

    • Kløe i tungen og på læberne

    • Hævelse af tunge eller svælg

    • Inflammation, ubehag eller brændende fornemmelse i munden

    • Rødme i munden eller mundsår

    • Smerter i munden

    • Smagsforandring

    • Smerter eller ubehag i maven

    • Diarré

    • Kvalme og opkastning

    • Smerter ved synkning eller synkebesvær

    • Astmasymptomer

    • Hoste

    • Kortåndethed

    • Ubehag i brystet

    • Fordøjelsesbesvær og halsbrand

    • Hæshed

    • Træthed

    • Nældefeber og hudkløe

      Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    • Øjenbetændelse

    • Følelse af hurtig, kraftig eller uregelmæssig hjertefunktion

    • Ubehag i øret

    • Følelse af forsnævring i halsen

    • Ubehag i næsen, tilstoppet eller rindende næse, nysen

    • Blærer i munden

    • Irritation i spiserøret

    • Følelse af, at noget sidder fast i halsen

    • Svimmelhed

    • Generelt ubehag

    • Mundtørhed

    • Prikkende fornemmelse i huden

    • Rødt svælg

    • Hævede mandler

    • Smerter i læberne

    • Læbesår

    • Forstørret spytkirtel

    • Øget spytsekret

    • Rødme af huden


      Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

    • Hurtig hævelse af ansigt eller hud

    • Allergisk betændelse i spiserøret (eosinofil øsofagitis)


    Hvis nogle bivirkninger foruroliger dig eller giver dig problemer, bør du kontakte din læge, som vil beslutte, om du behøver lægemidler, som f.eks. antihistaminer som hjælp til at lindre de bivirkninger, der generer dig.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Tag ikke Acarizax efter den udløbsdato, der står på blisterpakningen og æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Acarizax indeholder:

Aktivt stof: standardiseret allergenekstrakt fra husstøvmider, Dermatophagoides pteronyssinus og Dermatophagoides farinae. Aktiviteten per frysetørret tablet er udtrykt i enheden SQ-HDM. Aktiviteten af en frysetørret tablet er 12 SQ-HDM.


Øvrige indholdsstoffer: gelatine (fra fisk), mannitol og natriumhydroxid (til pH-justering).


Udseende og pakningsstørrelser

Hvid til cremefarvet cirkelrund frysetørret tablet mærket med et præget billede på den ene side.


Aluminium-blisterkort med aftagelig alufolie i en ydre æske. Hvert blisterkort indeholder 10 frysetørrede tabletter.

Følgende pakningsstørrelser er tilgængelige: 10, 30 eller 90 frysetørrede tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen: ALK-Abelló A/S

Bøge Allé 6-8

2970 Hørsholm


Fremstiller:

ALK-Abelló S.A. Miguel Fleta 19

28037 Madrid Spanien


Repræsentant for Danmark: ALK-Abelló Nordic A/S tlf. 38 16 70 70

e-mail: infodk@alk.net


Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde under følgende navne:

Østrig, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Norge, Polen, Sverige og Slovakiet: ACARIZAX

Italien: ACCARIZAX


Denne indlægsseddel blev senest ændret maj/2022