Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley
losartan and diuretics

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 50/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 100/25 mg filmovertrukne tabletter Losartankalium/Hydrochlorthiazid


Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Informer også lægen om, at du tager Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley, hvis du skal have taget røntgenbilleder og skal have et jodholdigt kontrastmiddel.


Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under overskrifterne ”Tag ikke Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).


Brug af Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley sammen med mad og drikke Det tilrådes, at du undlader at drikke alkohol, mens du tager disse tabletter: alkohol og Losartankalium/Hydrochlorthiazid kan øge hinandens virkning.


Diætsalt i store mængder kan modvirke Losartankaliums/hydrochlorthiazids virkning. Losartankalium/hydrochlorthiazid kan tages sammen med eller uden mad.

Graviditet og amning Graviditet

Fortæl det til læge, hvis du tror du er gravid (eller kan blive gravid). Læge vil normalt råde dig til at stoppe med at tage Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley, inden du bliver gravid, eller så snart du ved, du er gravid. Læge vil råde dig til at tage anden medicin i stedet for Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley. Du bør ikke tage Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley under graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da brug efter 3. måned kan være meget skadeligt for barnet.


Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at amme. Du bør ikke tage Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley, hvis du ammer. Læge kan vælge en anden behandling, hvis du ønsker at amme.


Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.


Brug til ældre

Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley virker lige godt hos de fleste ældre og yngre personer, og de fleste ældre som yngre personer tåler det lige godt. De fleste ældre personer har brug for samme dosis som yngre.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Når du starter behandling med denne medicin, bør du ikke udføre opgaver, som kræver særlig opmærksomhed (fx køre bil eller betjene farlige maskiner), indtil De ved, hvordan medicinen påvirker dig.


Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley indeholder Lactose

Hvis din læge har fortalt dig, at der er visse sukkerarter, du ikke kan tåle, skal du kontakte din læge, før du tager denne medicin.


  1. SÅDAN SKAL DU TAGE LOSARTANKALIUM/HYDROCHLORTHIAZID MEDICAL VALLEY


    Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. Det er vigtigt at fortsætte med at tage Losartan/Hydrochlorthiazid Medical Valley, så længe lægen foreskriver det, da det vil sikre en jævn kontrol af dit blodtryk.


    Anvendelse til voksne

    [Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 50/12,5 mg filmovertrukne tabletter]:

    Højt blodtryk

    Den sædvanlige dosis er en tablet dagligt. Om nødvendigt kan lægen øge Deres dosis til højst to tabletter en gang dagligt.


    [Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 100/25 mg filmovertrukne tabletter]:

    image

    Højt blodtryk

    Den sædvanlige dosis er en tablet en gang dagligt.


    Hvis du har taget for meget Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Overdosering kan medføre fald i blodtrykket, hjertebanken, langsom puls, ændringer i blodets elektrolytter og væskemangel.


    Hvis du har glemt at tage Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Tag din næste dosis til den sædvanlige tid.


    Har du flere spørgsmål om brugen af dette produkt, så spørg lægen eller apoteket.


  2. BIVIRKNINGER


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis du oplever følgende, skal du ophøre med at tage Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley og fortæl det omgående til din læge eller tag til det nærmeste hospitals skadestue:


    • En svær allergisk reaktion (udslæt, kløe, opsvulmen af ansigt, læber, mund eller svælg, som kan give synke- eller åndedrætsbesvær).


      Dette er en alvorlig, men sjælden bivirkning, som påvirker mere end 1 ud af 10.000 patienter men færre end 1 ud af 1.000 patienter. Du kan have brug for akut lægebehandling eller hospitalsindlæggelse.


      Følgende bivirkninger er rapporteret:


      Almindelige (kan berøre op til 1 ud af 10 personer):

      • Hoste, infektion i de øvre luftveje, forstoppelse i næsen, bihulebetændelse, sinuslidelse

      • Diaré, abdominale smerter, kvalme, fordøjelsesbesvær

      • Muskelsmerter eller kramper, bensmerter, rygsmerter

      • Søvnløshed, hovedpine, svimmelhed

      • Svækkelse, træthed, brystsmerter

      • Øgede kaliumniveauer (hvilket kan forårsage abnorm hjerterytme), reducerede hæmoglobinniveauer


        Ikke almindelige (kan berøre op til 1 ud af 100 personer):

      • Anæmi, røde eller brune pletter på huden (undertiden især på fødderne, benene, armene og ballerne, med ledsmerter, opsvulmen af hænder og fødder og mavesmerter), blå mærker, reduktion af hvide blodceller, blodstørkningsproblemer, nedsat antal blodplader

      • Appetittab, øgede urinsyreniveauer eller urinsyregigt, øgede blodsukkerniveauer, abnorme blodelektrolytniveauer

      • Angst, nervøsitet, paniklidelse (tilbagevendende panikanfald), forvirring, depression, unormale drømme, søvnforstyrrelser, søvnighed, nedsat hukommelse

      • Stikken og prikken eller lignende fornemmelser, smerter i ekstremiteterne, rysten, migræne, besvimelse

      • Sløret syn, brændende følelse eller svien i øjnene, betændelse i øjets bindehinde , forringelse af syn, ser tingene i et gult skær

      • Ringen, summen, brølen eller klikken i ørerne, svimmelhed

      • Lavt blodtryk, som kan være forbundet med ændringer i holdning (føle sig ør i hovedet eller svag, når man rejser sig op, angina (brystsmerter), abnorm puls, cerebrovaskulær hændelse

        (TIA, “mini-slagtilfælde”), hjerteanfald, følelse af at hjertet hamrer eller slår meget hurtigt (palpitation)

      • Inflammation af blodkar, som ofte er forbundet med hududslæt eller blå mærker

      • Ondt i halsen, stakåndethed, bronchitis, lungebetændelse, vand i lungerne (hvilket giver vejrtrækningsbesvær), næseblod, løbende næse, kongestion

      • Forstoppelse, alvorlig forstoppelse, luft i maven, dårlig mave, mavekramper, kvalme, opkastning, mundtørhed, inflammation af en spytkirtel, tandpine

      • Gulsot (gulfarvning af øjne og hud), inflammation af bugspytkirtlen

      • Nældefeber, kløe, inflammation af huden, udslæt, rød hud, lysfølsomhed, tør hud, rødmen, sveden, hårtab

      • Smerter i arme, skuldre, hofter, knæ eller andre led, ledhævelse, stivhed, muskelsvaghed

      • Hyppig vandladning, herunder om natten, abnorm nyrefunktion, herunder inflammation af nyrerne, urinvejsinfektion, sukker i urinen

      • Nedsat seksuel lyst, impotens

      • Opsvulmen af ansigt, lokal hævelse (ødemer), feber


        Sjældne (kan berøre op til 1 ud af 1.000 personer ):

      • Hepatitis (inflammation af leveren), abnorme leverfunktionstests


        Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

      • Influenzalignende symptomer

      • Uforklarlige muskelsmerter med mørk (tefarvet) urin (rhabdomyolyse)

      • Lavt indhold af natrium i blodet (hyponatriæmi)

      • Generel utilpashed (malaise)

      • Hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft)

      • Nedsat syn eller øjensmerter som følge af højt tryk (mulige tegn på væskeansamling i det vaskulære lag i øjet (choroidal effusion) eller akut snævervinklet glaukom)


      Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. OPBEVARING


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley efter den udløbsdato, der står på pakken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Må ikke opbevares over 30C.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  4. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER


Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 50/12,5 mg filmovertrukne tabletter indeholder

Tabletkerne: mikrokrystallinsk cellulose (E460a), laktosemonohydrat, prægelatiniseret stivelse (majs) og magnesiumstearat (E572).

Film: hydroxypropylcellulos, hypromellose, titaniumdioxid (E171) og gul jernoxid (E172).


Udseende og pakníngsstørrelse


[Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 50/12,5 mg filmovertrukne tabletter]: Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 50/12,5 mg filmovertrukne tabletter er runde, gule filmovertrukne tabletter.


50/12,5 mg tabletter fås i pakningsstørrelser på 7, 28, 30, 50, 56, 50x1 (enhedsdosis), 90, 98 (klinisk pakning), 100 (klinisk pakning) og 112 filmovertrukne tabletter.


[Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 100/25 mg filmovertrukne tabletter]: Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley 100/25 mg filmovertrukne tabletter er runde, gule filmovertrukne tabletter.


100/25 mg tabletterne fås i pakningsstørrelser på 7, 28, 30, 50, 56, 90, 98 (klinisk pakning), 100 (klinisk pakning), 112 og 280 (klinisk pakning) filmovertrukne tabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaveren af markedsføringstilladelsen

Medical Valley Invest AB Brädgårdsvägen 28

236 32 Höllviken Sverige


Fremstiller

LABORATORIOS LICONSA, S.A.

Av. Miralcampo, Nº 7, Polígono Industrial Miralcampo 19200 Azuqueca de Henares (Guadalajara)

SPANIEN


Dette lægemiddel er godkendt i EØS medlemslandene under følgende navne:


[DK/H/1025/001/DC]

Østrig: Losartan/HCT Liconsa 50/12.5 mg Filmtabletten

Belgien: Co-Losartan Apotex 50/12,5 mg comprimés pelliculés/Filmtabletten/filmomhulde tabletten

Danmark: Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley

Ungarn: Prelow Plus 50/12,5 mg filmtabletta

Irland: Lotanos Comp 50 mg/12.5 mg film-coated tablets

Italien: Losartan e Idroclorotiazide Germed 50 mg/12.5 mg compressa rivestite con film Luxembourg: Co-Losartan Apotex 50/12.5 mg comprimé pelliculé

Sverige: Marozid 50/12,5 mg filmdragerad tablett


image

[DK/H/1025/002/DC]

Østrig: Losartan/HCT Liconsa 100/25 mg Filmtabletten

Belgien: Co-Losartan Apotex 100/25 mg comprimés pelliculés/Filmtabletten/filmomhulde tabletten

Danmark: Losartankalium/Hydrochlorthiazid Medical Valley Ungarn: Prelow Plus 100/25 mg filmtabletta

Irland: Lotanos Comp 100 mg/25 mg film-coated tablets

Italien: Losartan e Idroclorotiazide Germed 100 mg/25 mg compressa rivestite con film Luxembourg: Co-Losartan Apotex 100/25 mg comprimé pelliculé

Sverige: Marozid 100/25 mg filmdragerad tablett


Denne indlægsseddel blev senest ændret 06/2021