Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Seretide Diskus
salmeterol and fluticasone

Indlægsseddel: Information til brugeren

Seretide Diskus 50/250 og image 50/500 mikrog/dosis inhalationspulver, afdelt

Salmeterol/fluticasonpropionat

image image


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Seretide Diskus

  3. Sådan skal du bruge Seretide Diskus

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

  1. Virkning og anvendelse


    image

    Seretide Diskus indeholder to slags medicin, salmeterol og fluticasonpropionat.

    • Salmeterol tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes langtidsvirkende bronkodilatatorer. De holder luftvejene i lungerne åbne, hvilket gør det lettere for luften at komme ind og ud af lungerne. Virkningen holder i mindst 12 timer.

    • Fluticasonpropionat tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes kortikosteroider, der mindsker hævelse og irritation i lungerne.

      Lægen har ordineret denne medicin for at forebygge vejrtrækningsproblemer. Det kan være:

    • Astma.

    • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

      Seretide 50/500 mikrogram inhalationspulver i Diskus nedsætter risikoen for forværringer af symptomerne på KOL.

      Du skal bruge Seretide Diskus hver dag som anvist af lægen, for at være sikker på, at din astma eller KOL kommer under kontrol.

      Seretide Diskus forebygger åndenød og hvæsende vejrtrækning, men må ikke bruges til lindring af pludselige anfald af åndenød eller hvæsende vejrtrækning. Hvis det sker, skal du bruge en hurtigtvirkende behovsinhalator, f.eks. salbutamol. Du bør altid have din behovsinhalator på dig.

      Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Seretide Diskus


    image

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Brug ikke Seretide Diskus:

    – hvis du er allergisk over for salmeterol, fluticasonpropionat eller det øvrige indholdsstof (angivet i afsnit 6).

    Advarsler og forsigtighedsregler

    Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Seretide Diskus hvis du:

    • har en hjertesygdom, herunder uregelmæssig eller hurtig hjertebanken.

    • har forøget hormonproduktion fra skjoldbruskkirtlen (forhøjet stofskifte).

    • har forhøjet blodtryk.

    • har sukkersyge (Seretide Diskus kan forhøje dit blodsukker).

    • har lavt indhold af kalium i blodet.

    • har eller har haft tuberkulose eller andre infektioner i lungerne.

      Brug af anden medicin sammen med Seretide Diskus

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. I nogle tilfælde er det måske ikke hensigtsmæssigt at tage Seretide Diskus sammen med andre former for medicin.

      Kontakt lægen, før du begynder at bruge Seretide Diskus, hvis du tager følgende medicin:

    • ß-blokkere (f.eks. atenolol, propranolol og sotalol). ß-blokkere bruges primært mod forhøjet blodtryk eller andre hjertesygdomme.

    • medicin til behandling af infektioner (såsom ketoconazol, itraconazol og erythromycin) herunder noget medicin til behandling af hiv (såsom produkter, der indeholder ritonavir eller cobicistat). Nogle af disse typer af medicin kan øge mængden af fluticasonpropionat eller salmeterol i kroppen. Dette kan øge risikoen for bivirkninger ved Seretide Diskus, herunder uregelmæssig hjerterytme, eller det kan forværre bivirkninger. Din læge kan vælge at følge dig tæt, hvis du tager disse lægemidler.

    • Binyrebarkhormoner (tabletter eller injektion). Hvis du for nylig har fået binyrebarkhormoner, kan det øge risikoen for, at dette lægemiddel kan påvirke din egen hormonproduktion.

    • Vanddrivende medicin, til behandling af forhøjet blodtryk.

    • Andre bronkodilatatorer (f.eks. salbutamol).

    • Medicin, der indeholder xanthiner. Disse bruges ofte til at behandle astma.

      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

      Graviditet

      Hvis du er gravid, må du kun bruge Seretide Diskus efter aftale med lægen.

      Amning

      Du må normalt ikke bruge Seretide Diskus hvis du ammer. Tal med lægen.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Seretide Diskus påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

      Seretide Diskus indeholder lactose

      Seretide Diskus inhalationspulver indeholder op til 12,5 mg lactosemonohydrat pr. dosis. Denne mængde lactose giver dog normalt ikke problemer hos patienter med lactose-intolerans. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

      Hjælpestoffet lactose indeholder små mængder af mælkeproteiner, der kan medføre allergiske reaktioner.

  3. Sådan skal du bruge Seretide Diskus


image

Brug altid Seretide Diskus nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalet anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Seretide Diskus fås i flere styrker. Alle styrker indeholder samme mængde salmeterol pr. dosis, mens mængden af fluticasonpropionat varierer. Vær derfor opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan bruge din Seretide Diskus til alle de anførte doseringer.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

  1. Opbevaring


    image

    Opbevar Seretide Diskus utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

    Brug ikke Seretide Diskus efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  2. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


image

Seretide Diskus indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Hvidt inhalationspulver, afdelt i Diskus.

Pakningsstørrelser

Seretide Diskus 50/250 og 50/500 mikrog/dosis fås i pakningsstørrelser à 60 doser.

Indehaver af markedsførings tilladelsen og fremstiller:

2care4 Tømrervej 9

6710 Esbjerg V

Seretide og Diskus er registrerede varemærker, der tilhører Glaxo Group Limited.

Denne indlægsseddel blev senest ændret april 2018.