Hjemmeside Hjemmeside

Symbicort Turbuhaler
formoterol and budesonide

Indlægsseddel: Information til brugeren

Symbicort Turbuhaler 160/4,5 mikrogram/dosis inhalationspulver

Budesonid/formoterolfumaratdihydrat


Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse.

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Symbicort Turbuhaler.

  3. Sådan skal du bruge Symbicort Turbuhaler.

  4. Bivirkninger.

  5. Opbevaring.

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.


  1. Virkning og anvendelse


    image

    • Symbicort Turbuhaler er en pulverinhalator, der bliver aktiveret af indåndingen.

    • Symbicort Turbuhaler indeholder 2 forskellige lægemidler:

      • Budesonid som er et binyrebarkhormon, der hæmmer slimdannelse og hævelse i luftvejene.

      • Formoterolfumaratdihydrat som er en langtidsvirkende bronkieudvidende medicin. Det virker ved at udvide bronkierne, afslappe musklerne i luftvejene og ophæve forsnævring i bronkierne. Luften kan derved lettere passere, og det bliver nemmere at trække vejret.

    • Symbicort Turbuhaler er beregnet til regelmæssig behandling af astma hos voksne og unge i alderen 12 år og derover når det er:

      • hensigtsmæssigt at behandle med en kombination af binyrebarkhormon (budesonid) og langtidsvirkende bronkodilatorer (formoterol).

      • hvis du ikke er velkontrolleret med binyrebark og en korttidsvirkende bronkodilator.

      • hvis du allerede er velkontrolleret med binyrebark og en langtidsvirkende bronkodilator.

    • Voksne på 18 år og derover kan også bruge Symbicort Turbuhaler til behandling af symptomer ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), med en ringere lungefunktion end forventet og med slimproduktion på trods af regelmæssig brug af lungeudvidende medicin.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Symbicort Turbuhaler


    image

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Brug ikke Symbicort Turbuhaler

    • hvis du er overfølsom over for budesonid, formoterol eller lactosemonohydrat.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du bruger Symbicort Turbuhaler hvis:

    • du har for højt stofskifte.

    • du har en godartet svulst i binyremarven (fæokromocytom).

    • du har sukkersyge. Du bør få kontrolleret blodsukker og blodtryk regelmæssigt.

    • du har for lavt kalium i blodet og ikke bliver behandlet for dette.

    • du har stærkt forhøjet blodtryk eller alvorlige hjertekarsygdomme, uregelmæssig puls, andre hjertesygdomme eller er i behandling med digitalis eller lignende.

    • du har eller har haft lungetuberkulose, har svampe- eller virusinfektioner i luftvejene.

    • du har en svær astma, der kræver høje doser af Symbicort Turbuhaler. Indholdet af kalium i blodet skal kontrolleres regelmæssigt. Kalium i blodet kan blive for lavt, især hvis du samtidig tager vanddrivende medicin eller astmamedicin med theophyllin eller lignende stoffer.

    • du tidligere har haft problemer ved behandling med binyrebarkhormon.

    • du tager binyrebarkhormoner som tabletter eller tidligere har taget det. Tal med lægen, hvis du ved skift fra binyrebarkhormoner i tabletter til binyrebarkhormoner til inhalation oplever symptomer såsom snue, eksem og muskel- og ledsmerter eller træthed, hovedpine, kvalme og opkastning.


      Vær opmærksom på følgende:

    • Hvis du skal afbryde behandlingen, skal du nedtrappe dosis gradvist. Tal med lægen. Du må ikke brat afbryde behandlingen med Symbicort Turbuhaler eller supplerende medicin, der indeholder binyrebarkhormoner. Hurtig nedtrapning af dosis kan give bivirkninger som omfatter appetitmangel, mavesmerter, vægttab, træthed, hovedpine, kvalme, opkastning, nedsat bevidsthedsniveau, epileptiske anfald, lavt blodtryk og lavt blodsukker.

    • Hvis behandlingen ikke længere virker, eller hvis dit forbrug af anfaldsmedicin stiger, er det muligt, at din astma er blevet forværret. Kontakt lægen, du skal måske have ændret din behandling.

    • Ved en pludselig og tiltagende forværring af din astma eller KOL skal du kontakte lægen hurtigst muligt, da det kan være alvorligt.

    • Du skal altid have din medicin til akutte anfald på dig. Her kan du enten bruge Symbicort Turbuhaler, hvis dette er aftalt med lægen, eller en separat hurtigvirkende bronkieudvidende medicin.

    • Det er vigtigt, at du husker at bruge Symbicort Turbuhaler dagligt, også når du ikke har symptomer.

    • Symbicort Turbuhaler er ikke beregnet til regelmæssig forebyggende behandling af symptomer f. eks. før motion. Til det bør du bruge en separat hurtigvirkende bronkieudvidende medicin.

    • Start ikke behandlingen med Symbicort Turbuhaler i en periode, hvor din astma er i forværring.

    • Der kan i sjældne tilfælde optræde akut åndenød lige efter inhalationen. Kontakt lægen, det er måske nødvendigt at ændre behandlingen.

    • Hvis du eller dit barn tager Symbicort Turbuhaler i høje doser i længere tid, kan der være risiko for bivirkninger. Tal med lægen, hvis du oplever: Træthed, svækket modstandskraft pga. nedsat funktion af binyrebarken. Rødt, rundt ”måneansigt”, tørst pga. sukkersyge, hovedpine pga. for højt blodtryk, nedsat muskelmasse, øget fedt på maven og i nakken (Cushings syndrom). Væksthæmning hos børn og unge. Nedsat knogletæthed. Grå stær (uklart syn). Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (grøn stær). Akut sindslidelse, hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression eller truende, evt. voldelig adfærd. Lægen bør derudover løbende undersøge risikoen for knogleskørhed (osteoporose) hos voksne.

    • Skyl munden med vand og spyt ud efter hver inhalation for at mindske risikoen for at få svamp i munden.

    • Du må normalt ikke bruge Symbicort Turbuhaler samtidig med visse midler mod svamp og visse midler mod virus. Hvis en samtidig behandling er nødvendig, skal du indtage de to slags medicin med så langt mellemrum som muligt. Tal med lægen.

    • Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Symbicort Turbuhaler. Det kan have betydning for prøveresultaterne.

    • Doping: Der kræves en særlig dispensation, Therapeutic Use Exemption (TUE), ved behandling med Symbicort Turbuhaler. TUE skal anmeldes til stævneledelsen før konkurrencer.


      Patienter med KOL har større risiko for at udvikle lungebetændelse, hvis de får Symbicort Turbuhaler.

      Der er en større risiko for at få lungebetændelse, hvis du ryger, er ældre, er undervægtig eller har svær KOL.


      Brug af anden medicin sammen med Symbicort Turbuhaler

    • Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:

      • Svampeinfektioner (itrakonazol, ketoconazol, voriconazol, posaconazol).

      • Bakterieinfektioner (clarithromycin, telithromycin, furazolidon).

      • HIV (ritonavir).

      • For højt blodtryk eller hjertesvigt (visse betablokkere, spørg lægen).

      • Grøn stær (visse øjendråber, spørg lægen).

      • Forstyrrelser i hjerterytmen (kinidin, disopyramid, procainamid).

      • Angst eller psykiske lidelser (visse typer medicin, spørg lægen).

      • Allergi (Antihistaminer f.eks. terfenadin).

      • Depression (MAO-hæmmere, nefazodon og tricyklisk antidepressiv medicin).

      • Parkinsons sygdom (levodopa).

      • For højt stofskifte (levothyroxin).

      • Brystspænding ved amning (oxytocin). Du skal også fortælle, at du bruger Symbicort Turbuhaler, hvis du skal have oxytocin til igangsættelse af fødslen.

      • Anden bronkieudvidende medicin, f.eks. salbutamol.

      • Akut svær astma (xanthinderivater, kortikosteroider).

      • Kræft (procarbazin).


        Husk at fortælle lægen, at du bruger Symbicort Turbuhaler, hvis du skal i narkose. Hvis du er i behandling med digitalis, kan for lavt kalium i blodet øge risikoen for forstyrrelser i hjerterytmen.


        Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.


        Brug af Symbicort Turbuhaler sammen med mad og drikke og alkohol

        Hvis du drikker alkohol kan hjertets følsomhed blive større for det ene af de to virksomme stoffer i Symbicort Turbuhaler (formoterol).


        Graviditet, amning og frugtbarhed

        Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

        Graviditet:

    • Hvis du er gravid, må du kun bruge Symbicort Turbuhaler efter aftale med lægen.

      Amning:

    • Hvis du ammer, må du kun bruge Symbicort Turbuhaler efter aftale med lægen.

      Frugtbarhed:

    • Der foreligger ingen undersøgelser der påviser nedsat fertilitet hos kvinder/mænd.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Symbicort Turbuhaler påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Symbicort Turbuhaler indeholder lactosemonohydrat

      Denne medicin indeholder lactose. Hvis din læge har fortalt dig at du ikke tåler visse sukkerarter, så kontakt lægen inden du tager Symbicort Turbuhaler.


  3. Sådan skal du bruge Symbicort Turbuhaler


image

Brug altid Symbicort Turbuhaler nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apoteketspersonalet.


Vedligeholdelsesbehandling:

Symbicort Turbuhaler tages regelmæssigt som vedligeholdelsesbehandling med en separat hurtigvirkende bronkieudvidende medicin til anfaldsbrug.

Du bør altid have din Symbicort i nærheden til anfaldsbrug.


Astma:

Voksne og unge (fra 18 år):

1-2 inhalationer to gange dagligt. Nogle kan have brug for op til højst 4 inhalationer to gange dagligt.


Brug til unge (12-17 år):

1-2 inhalationer to gange dagligt.


Brug til børn (fra 6-11 år):

Brug lavere styrke (80/4,5 mikrogram/dosis).


Brug til børn under 6 år:

Bør ikke anvendes til børn under 6 år.


Når astmaen er under kontrol med inhalation to gange dagligt, kan du i samråd med lægen måske justere dosis til kun 1 inhalation om dagen.


Hvis dit behov for en separat hurtigvirkende bronkieudvidende medicin til anfaldsbrug stiger, skal du kontakte din læge for en evt. revurdering af behandlingen.

Vedligeholdelses- og behovsbehandling:

Symbicort Turbuhaler tages regelmæssigt som vedligeholdelsesbehandling og yderligere efter behov ved symptomer.

Du bør altid have din Symbicort i nærheden til anfaldsbrug.


Voksne og unge (fra 12 år):

2 inhalationer dagligt, enten 1 inhalation morgen og aften eller 2 inhalationer morgen eller aften. For nogle vil en dosis på 2 inhalationer 2 gange dagligt være tilpas.


Ved symptomer tages yderligere 1 inhalation efter behov. Hvis der stadig er symptomer efter få minutter, skal der tages yderligere 1 inhalation. Der bør ikke tages mere end 6 inhalationer på én gang.

Der er normalt ikke behov for mere end i alt 8 inhalationer dagligt, dog kan op til 12 inhalationer dagligt anvendes i en begrænset periode.

Hvis du tager mere end 8 inhalationer dagligt, skal du kontakte din læge for en evt. revurdering af behandlingen.


Brug til børn under 12 år:

Symbicort Turbuhaler som vedligeholdelses- og behovsbehandling anbefales ikke til børn.


Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): Voksne:

2 inhalationer to gange dagligt.


Ældre:

Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.


Nedsat leverfunktion:

Det kan måske være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.


Nedsat nyrefunktion:

Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.


Klargøring af din nye Symbicort Turbuhaler

Før du bruger en ny Symbicort Turbuhaler inhalator for første gang, skal du gøre den klar til brug på følgende måde:


Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  1. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


image

Symbicort Turbuhaler indeholder:

Aktive stoffer: Budesonid 160 mikrogram/dosis og formoterolfumaratdihydrat 4,5 mikrogram/dosis.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat.

Symbicort Turbuhaler 160/4,5 mikrog/dosis kan være mærket med Symbicort 200/6 mikrog/dosis under beskyttelseshætten. Dette er en anden måde at skrive styrken på. Styrken 160/4,5 mikrog/dosis (den inhalerede dosis) afgiver samme mændge budesonid og formoterol som styrken 200/6 mikrog/dosis (den afmålte dosis).


Udseende og pakningsstørrelser:

Symbicort Turbuhaler er en flerdosis pulverinhalator, indeholdende hvidt pulver. Inhalatoren er hvid med en rød drejeanordning.


Symbicort Turbuhaler fås i:

Symbicort Turbuhaler 160/4,5 mikrogram/dosis i pakninger med 120 doser og 3x120 doser. Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S Mail: info@orifarm.com

Tlf.: +45 6395 2700


Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ


For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. Denne indlægsseddel blev sidst revideret 09/2020


93288-003-01