Hjemmeside Hjemmeside

Glyoktyl
docusate sodium, incl. combinations

Indlægsseddel: Information til brugeren Glyoktyl®, 6 mg/ml + 906 mg/ml, rektalvæske, opløsning

docusatnatrium/glycerol 85%


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid Glyoktyl nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger lægen eller apotekspersonalet har givet dig.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Glyoktyl

  3. Sådan skal du bruge Glyoktyl

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Glyoktyl er et afføringsmiddel, der indføres i endetarmen.

    Glyoktyl virker ved at øge mængden af vand i afføringen. Hård afføring bliver blød og afføringen lettes. Væsken i tarmen giver dig en naturlig trang til afføring. Glyoktyl virker efter ca. 5-20 minutter.


    Du kan bruge Glyoktyl ved forstoppelse og til at tømme tarmen før operation og undersøgelser af tarmen. Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Glyoktyl for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Glyoktyl


    Brug ikke Glyoktyl hvis:

    • du lider af manglende eller nedsat passage i tarmen, f.eks. tarmslyng eller forsnævring af tarmen.

    • du har smerter i maven af ukendt årsag.

    • du er overfølsom overfor et af de aktive stoffer eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer i Glyoktyl angivet i pkt. 6.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Glyoktyl.


      Vær ekstra forsigtig med at bruge Glyoktyl

      Du må kun bruge Glyoktyl i kort tid. Hvis du bruger Glyoktyl i længere tid, kan du komme til at lide af mangel på vand og salte. Hvis du dagligt har brug for et afføringsmiddel, skal du tale med lægen.

      Du må ikke anvende afføringsmidler, der indføres i endetarmen, hvis du har blødninger eller betændelse i tarmen.

      Tal med din læge, hvis du har hæmorroider eller rifter ved endetarmen.


      Brug af andre lægemidler sammen med Glyoktyl

      Hvis du tager andre afføringsmidler, kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af dem. Tal med din læge.


      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Det gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger Glyoktyl.


      Graviditet

      Du kan bruge Glyoktyl under graviditet, men anden medicin er mere velegnet. Tal med din læge. Du kan bruge Glyoktyl i forbindelse med fødsel.


      Amning

      Du kan bruge Glyoktyl, selvom du ammer.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Glyoktyl påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Glyoktyl

      Glyoktyl indeholder konserveringsmidlet methylparahydroxybenzoat (E 218). Det kan give allergiske reaktioner (kan komme efter behandlingen).


  3. Sådan skal du bruge Glyoktyl


    Brug altid Glyoktyl nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Den sædvanlige dosis er

    Voksne og børn:

    1 tube (7,5 ml) ad gangen.


    Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.


    Hvis din læge har ordineret Glyoktyl til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Brugervejledning:

    Fjern beskyttelseshætten.

    Fugt tubespidsen med lidt af væsken ved at trykke let på tuben, eller med vaseline. Indfør forsigtigt tubespidsen i endetarmen.

    Indfør tubespidsen i hele sin længde i endetarmen. Til børn under 3 år må du højst indføre den halve længde af tubens spids.

    Pres indholdet langsomt ud til tuben er tom, hold den sammenklemt, mens du trækker spidsen ud. Du indfører nemmest rektalvæsken i endetarmen, hvis du ligger på siden med bøjede ben.

    Tilbagehold væsken i så lang tid som muligt i tarmen.


    Virkningen indtræder inden for 5-20 minutter.


    Hvis du har brugt for meget Glyoktyl

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Glyoktyl, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. Tag pakningen med.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

    Kraftige allergiske reaktioner (specielt hos børn), hvor du kan få pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær eller besvimelse. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


    Ikke alvorlige bivirkninger

    Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter): Nældefeber.


    Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt.

    Irritation i endetarmen ved længere tids brug. Smerter og blødning fra endetarmen. Smerter i maven og utilpashed.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar Glyoktyl utilgængeligt for børn.

    Opbevar ikke Glyoktyl ved temperaturer over 25°C.

    Brug ikke Glyoktyl efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Glyoktyl, 6 mg/ml + 906 mg/ml, rektalvæske, opløsning indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Plasttube indeholdende en klar opløsning.


Pakningsstørrelser

Glyoktyl findes i følgende pakningsstørrelser: 1 stk., 4 stk., 15 stk. og 100 stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen

Viatris ApS Borupvang 1

2750 Ballerup


Fremstiller

GK Pharma Aps Egøjevej 162 C

4600 Køge


Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2021