Hjemmeside Hjemmeside

Kemadrin
procyclidine

Indlægsseddel Information til brugeren Kemadrin 5 mg tabletter Procyclidinhydrochlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Kemadrins virkning og hvad du skal bruge det til

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Kemadrin

  3. Sådan skal du tage Kemadrin

  4. Bivirkninger

  5. Sådan opbevarer du Kemadrin

  6. Yderligere oplysninger


  1. Kemadrins virkning og hvad du skal bruge det til


    Kemadrin indeholder et aktivt stof, der hedder procyclidin. Det tilhører en gruppe lægemidler, der hedder antikolinergika. De forhindrer et stof, der hedder acetylcholin, i at fungere i din krop.


    Kemadrin anvendes til at behandle og lindre symptomerne af Parkinsons sygdom.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Kemadrin


    Tag ikke Kemadrin

    • hvis du er overfølsom (allergisk) over for procyclidinhydrochorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i lægemidlet (angivet i punkt 6).

    • hvis du har ubehandlet grøn stær (snævervinklet glaukom).

    • hvis du har problemer med at lade vandet og ikke modtager behandling for dette.

    • hvis din mavetarmkanal er tilstoppet.


      Advarsler og forsigtighedsregler

    • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Kemadrin hvis du lider af hurtig hjerterytme.

    • hvis du lider af for højt blodtryk.

    • hvis du er ældre. Din dosis skal måske overvåges nøje for at undgå bivirkninger.

    • hvis du har et problem med for højt tryk i dit øje, som hedder ('snævervinklet glaukom'), eller hvis du har en større risiko for at få glaukom.

    • hvis du har en obstruktiv tarmssygdom.

    • hvis du har en forstørret prostata.

    • hvis du har lever - eller nyreproblemer.

    • hvis du er psykisk syg og tager Kemadrin for at kontrollere bivirkningerne af din medicin.

      Det kan ske, at man får en psykotisk episode, når man tager denne medicin.

    • hos nogle patienter, som tager Kemadrin for at kontrollere bivirkningerne af anden medicin, kan der opstå ufrivillige kropsbevægelser. Hvis det sker for dig, kan din læge beslutte at nedsætte din dosis.

      Hvis du ikke er sikker på, om nogen af de nævnte punkter gælder dig, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet, før du tager Kemadrin.


      Børn

      Denne medicin må ikke gives til børn.


      Brug af anden medicin

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig eller muligvis vil tage anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er på recept og/eller naturmedicin.

      Følgende lægemidler kan forstærke virkningen af Kemadrin

      • medicin som behandler psykiske problemer (inklusive Alzheimers sygdom og demens).

      • monoaminooxidase-hæmmere (mod depression).

      • antihistaminer (mod høfeber og allergi).

      • phenthiaziner (mod psykoser).

      • tricycliske antidepressiva (mod depression).

      • paroxetin (mod depression).

        Kemadrin kan påvirke effekten af

      • levodopa og amantadin (mod Parkinsons sygdom).

      • quinidin (mod hjerteproblemer).

      • cisaprid, domperidon og metoclopramid (mod sygdom, fordøjelsesbesvær og føle sig dårligt tilpas (kvalme))

      • ketoconazol (mod svamp).


      Hvis du ikke er sikker på, om nogen af de nævnte punkter gælder dig, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet, før du tager Kemadrin.


      Brug af Kemadrin sammen med mad og drikke

      Du kan tage Kemadrin sammen med mad og drikke.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

      Trafik - og arbejdssikkerhed

      Du kan få sløret syn, svimmelhed, forvirring eller blive desorienteret, mens du bruger Kemadrin. Hvis det sker, må du ikke føre motorkøretøj eller betjene værktøj eller maskiner.

      Kemadrin tabletter indeholder lactose.

      Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

  3. Sådan skal du tage Kemadrin


    Din læge kan have ordineret en anden brug eller anden dosis end den, der er nævnt i denne information. Tag altid lægemidletnøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apoteket.

    • Slug tabletterne med vand.

    • Du kan tage Kemadrin når som helst, med eller uden mad. Nogle mennesker får det mindre dårligt, når de tager det sammen med et måltid.

    • Tabletten kan skæres eller brækkes over langs med delekærven for at dele tabletten i to lige store doser.


    Til behandling af Parkinsons sygdom:

    • Den anbefalede startdosis er en halv tablet tre gange om dagen.

    • Dosis kan øges med en halv eller hel tablet om dagen, hver anden eller tredje dag, indtil man ser en virkning. Det kaldes 'vedligeholdelsesdosis'. Den daglige vedligeholdelelsesdosis er som regel tre til seks tabletter.

    • Det meste din læge kan ordinere er 12 tabletter.


    Ældre patienter

    Hvis du er ældre, skal din dosis måske overvåges nøje for at undgå bivirkninger.


    Brug til børn

    Kemadrin tabletter anbefales som regel ikke til børn.


    Hvis du har taget for mange Kemadrin tabletter

    Hvis du har taget for mange Kemadrin tabletter, skal du øjeblikkeligt kontakte din læge eller tage ind på hospitalet. Tag medicinpakken med dig. Symptomer på overdosering er uro, rastløshed, forvirring, søvnløshed, hallucinationer og hurtig hjerterytme. Pupillerne er ofte udvidede og langsomt reagerende.

    Ved alvorlig overdosering er symptomerne sygeligt søvnbehov, bevidstløshed og koma.


    Hvis du har glemt at tage Kemadrin

    Tag en dosis, så snart du husker det, og fortsæt så som normalt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.


    Hvis du holder op med at tage Kemadrin

    Du må ikke holde op med at tage Kemadrin uden at tale med din læge. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Almindelig (berører mindre end 1 og 10 mennesker)

    • sløret syn,

    • mundtørhed,

    • forstoppelse,

    • vandladningsbesvær (urinretention).

      Ikke almindelig (berører mindre end 1 og 100 mennesker)

    • svimmelhed, nedsat koncentration eller hukommelse, nedsat indlæringsevne, uro (føle sig irritabel), angst, nervøsitet, føle sig forvirret, ikke vide hvor man er (føle sig desorienteret), høre uventede lyde eller se uventede ting (hallucinationer)

    • føle sig dårligt tilpas (kvalme), eller være syg (opkastning),

    • betændt tandkød, (gingivitis)

    • udsl


      Sjælden (berører mindre end 1 og 1000 mennesker)

    • Psykotisk lidelse som inkluderer symptomer der forekommer samtidigt såsom svimmelhed, forvirring, nedsat koncentration eller hukommelse, desorientering, høre uventede lyde eller se uventede ting (hallucinationer), nervøsitet, uro (føle irritation).


    Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

    Indberetning af bivirkninger


    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til:


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Sådan opbevarer du Kemadrin


    • Opbevares utilgængeligt for børn.

    • Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

    • Dette lægemiddel skal senest anvendes 3 måneder efter åbning af glasset.

    • Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Kemadrin indeholder

Aktivt stof: Procyclidinhydrochlorid 5 mg.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, natriumstivelsesglycolat (type A), povidon, magnesiumstearat.


Kemadrins udseende og pakningsstørrelse

Kemadrin 5 mg tabletter er hvide, runde, bikonvekse tabletter med delekærv og mærket ”KT” ovenfor delekærven og ”05” nedenfor delekærven på den ene side, og med delekærv på den anden side.

Diameter: 8,6-8,7 mm, højde: 3,45-3,65 mm.

Kemadrin fås i brune glasflasker med snap-låg af lavdensitets polyethylen og indeholder 100 tabletter.


Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaveren af markedsføringstilladelsen

Aspen Pharma Trading Limited 3016 Lake Drive,

Citywest Business Campus, Dublin 24, Irland

Tel: +45 78 772 887


Fremstiller

Aspen Bad Oldesloe GmbH, Industriestraße 32-36

D-23843 Bad Oldesloe, Tyskland


Repræsentant

Aspen Nordic

Branch Office of Aspen Pharma Ireland Ltd. Borupvang 3

2750 Ballerup Danmark

Tel.: +45 78772887


Denne indlægsseddel blev senest revideret April 2017.


Yderligere information om Kemadrin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk